Helle arbejdede for FN, da hun og manden tog en stor beslutning
Hele verden var Helle Stokkebye Johansens arbejdsplads, da hun rådgav virksomheder om bæredygtig forretningsudvikling for FN og Udenrigsministeriet, men så greb hendes og hendes mand en stor chance
Hvad fik dig til at lægge en international karriere på hylden til fordel for at blive vinbonde på fuld tid?
"Jeg har altid været stolt af, hvad jeg lavede og af at arbejde med hele verden, så at gå derfra og til at zoome helt ind og stå på en vingård var noget af et skift. Det, der skete, var at min mand og jeg købte nabogården og tog en beslutning om at etablere vores eget vineri."
"Vi var allerede i gang med vinproduktion, og vi kunne se, at vi kunne få mere ud af det arbejde, jeg allerede gjorde på sidelinjen ved siden af mit andet job. Med vineriet betød det, at vi skulle stå for alle processerne i at lave vin fra at presse druerne til lagring af vinen, og vi måtte også lægge flere kræfter i kommunikation og salg, så vi skulle i højere grad professionalisere hele den måde, vi hidtil havde drevet det på."
Hvad måtte du vælge fra?
"Det var et stort fravalg på den måde, at jeg havde en tyve år lang karriere inden for bæredygtig forretningsudvikling i udviklingslandene, og når jeg før stod og holdt oplæg, så havde jeg det store FN-logo i ryggen, og nu kommer jeg så fra Stokkebye Vingård."
"Derudover var jeg også en form for specialist inden for mit område, som handlede om at rådgive virksomheder om bæredygtighed, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og antikorruption – store temaer, som det har været spændende at arbejde med."
Savner du det internationale udsyn?
"Jeg kan godt mærke, når vi rejser, at det er noget helt andet, og at jeg elsker at have med andre kulturer at gøre, men jeg fortryder ikke mit valg. Eller sagt på en anden måde: Jeg har ikke tid til at kigge tilbage, og det, tænker jeg, er rigtig fint. Alt er, som det skal være, og derudover er vin også en international verden at være i."
"At vi den ene dag kan tale med samarbejdspartnere fra Champagne og have en erfaringsudveksling der, og at jeg den næste dag kan gå ud i marken og tale med vores italienske winegrower og den tredje mødes med vores tyske vinmager – det giver mig altså noget i form af mangfoldighed."
Hvad er det bedste ved din nye karrierevej?
"Jeg synes, det er et privilegie og meget meningsfuldt at være med til at sætte mit fingeraftryk på dansk vin, som er ved at bevæge sig hen på et nyt stadie. Selvom der er blevet lavet dansk vin i 20 år, så sker er rigtig meget i disse år. Vi er alle sammen blevet meget bedre, flere kender til dansk vin, og både vi og andre er begyndt at eksportere. Det er meget berigende og inspirerende at være med til."
"Så er der også det med at være herre i eget hus, det kan også noget. Jeg tæller ikke mine timer, og det er klart, at der er mange bolde i luften, men jeg prøver at planlægge arbejdet omkring mit familieliv."
Der er mange, der fraråder at arbejde sammen med familie. Fungerer det for dig og din mand?
"Vi er virkelig gode til at arbejde sammen, fordi vi supplerer hinanden rigtig, rigtig godt med hvad, vi kan hver især, men vi har selvfølgelig også vores meninger, og selvfølgelig kan vi også godt være uenige. Der fungerer det så bedst, når vi beslutter, hvem der har ansvaret for hvad, for så ved vi hvem, der har det sidste ord i en sag, og det er den, der har ansvaret."
"Og så er der noget med at prøve også at tale om andre ting end arbejde. Det er selvfølgelig ikke så nemt, men hjemme hos os har vi nogle zoner, som er hellige, og arbejdet ikke må komme med ind. Hvis man kommer til at sige noget der, så er det: 'Det skal vi tage i morgen'."
Oplever du nogle fordele karrieremæssigt ved at være over 50?
"Jeg ved ikke, hvordan jeg vil udtrykke det, men jeg synes, at jeg står meget solidt nu, og det har selvfølgelig noget med alderen at gøre men også med, at når man møder mig nu, så får man bare mig og vores historie, som vi er meget stolte af at have bygget op."
"Når jeg tænker tilbage, så har jeg nok tidligere følt, at jeg skulle passe ind, og det skal man jo også i et eller andet omfang, hvis man f.eks. arbejder i en stor organisation, men jeg synes alligevel, at man skal stå ved, hvem man er, og det det kan jeg mærke, at jeg gør nu. Jeg står virkelig solidt her i den fynske muld."