"Der er pissemange argumenter for at gå fra hinanden"
I dag bygger parforholdet kun på følelser, og det er et svagt fundament, mener Peter Lund Madsen.Han er kendt fra tv-programmer som Hjernemadsen og har lavet flere underholdningsshow med sin lillebror komiker Anders Lund Madsen. Men privat trækkes Peter Lund Madsen med et til tider vanskeligt sind.
– Jeg er altid bekymret. Altid. Når jeg er glad, og alting i princippet er godt, bekymrer jeg mig bare om ligegyldige ting, forklarer han.
Et andet karaktertræk der præger Peter Lund Madsen er misundelse, hvilket han regnede med at opleve, da han første gang skulle optræde med sin lillebror Anders Lund Madsen på Bellevue Teatret.
–Han blev jo kendt lang tid før mig, og min forudsigelse var, at jeg ville blive enormt misundelig, for misundelse kan godt være en af mine dårlige karakteregenskaber. Det blev jeg til min overraskelse ikke. Der er ikke nogen tvivl om, at han tiltrækker sig mere opmærksomhed. Han er jo lillebroren – det er så typisk. Han får al opmærksomheden, mens jeg, storebroren, kommer og sørger for at sige tak til værtinden. Men jeg synes, han har fortjent det. Selvom folk ikke altid kan se det, er han sindssygt dygtig, siger Peter Lund Madsen, der som barn ikke havde et tæt forhold til sin bror.
LÆS OGSÅ: Brian Holm: Jeg har aldrig haft den fulde tillid til nogen
Heller ikke når det gælder kærlighed, er Peter Lund Madsen bange for at se de mørkere sider i øjnene. Han kalder sit eget kærlighedsliv, siger han "stabilt" og skilsmisse fra konen gennem 24 år har aldrig været på tale. Men parforholdet er skrøbeligt alligevel.
– I gamle dage handlede parforhold ikke om forelskelse – mand og kone og børn var et arbejdsfællesskab, som skulle holde sammen ligegyldigt hvad. I dag er det eneste, som binder os sammen, nogle overordnede følelsesmæssige principper, og det er i realiteten meget svagt, og der er i virkeligheden pissemange argumenter for at gå fra hinanden.
I 2013 vil Peter Lund Madsen færdiggøre sin uddannelse til psykiater og tiden er derfor viet til en tilværelse som førstereservelæge på Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling, sideløbende med kurser og tung lektielæsning.