Et billede af farverige cereals. De ligger i en hvid skål, og står på en lyserød overflade.

Hvor slemme er de ultraforarbejdede fødevarer? Vi har spurgt eksperterne

Vi hører om det hele tiden og kan læse det i de nyeste sundhedsbøger, at vi skal styre uden om de ultraforarbejdede fødevarer, hvis vi vil holde os sunde og raske. Men hvor slemme er de egentlig, og hvordan træffer vi kloge madvalg, der samtidig er realistiske i en travl hverdag? Vi har spurgt eksperterne.

ALT for damerne logo

Du er begyndt dagen med at snooze to gange, og nu er du allerede håbløst bagud på tid. 

Morgenmåltidet må blive en stående affære, så du åbner køkkenskabet og og griber ud efter en papæske med et knasende sprødt morgenmadsprodukt og en alenlang ingrediensliste.

Op i en skål, på med mælk og et drys sukker, og så er der brændstoft på bilen, fortæller du dig selv, inden du drøner ud af døren. Men hvordan kører din bil – aka krop – egentlig på denne og andre typer af industrielt fremstillet ”benzin”?

Ikke specielt godt, hvis du spørger en lang række eksperter, der nu for alvor har rettet det kritiske spotlys mod de såkaldte ”ultraforarbejdede fødevarer”.

Termen dækker over produkter, der har gennemgået omfattende industrielle processer og ofte indeholder en lang række ingredienser som farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler. Det kan være alt fra fastfood og færdigretter til morgenmadsprodukter og myslibarer.

En af disse eksperter er Anne Tjønneland, som er seniorforsker og overlæge ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Ifølge hende er det aldrig sundt for nogen at spise stærkt ultraforarbejdet mad.

"Stribevis af undersøgelser kobler den ultraforarbejdede mad til overvægt, hjertekarsygdomme og kræft," siger hun og henviser til et nyere studie, hvor forskere har sammenfattet resultaterne fra 45 samlestudier med i alt 10 millioner deltagere.

Resultaterne viser, at ultraforarbejdet mad er kædet sammen med en større risiko for 32 forskellige sundhedsproblemer.

Og den risiko løber ganske mange af os, afslører studier.

"Nogle steder i USA og England udgør de ultraforarbejdede fødevarer op imod 60-70 procent af befolkningens samlede energiindtag, hvilket er en meget stor del af kosten.

Vi ligger formentlig ikke lige så højt herhjemme, men studier viser, at danskernes indtag ligger på omkring 25-45 procent," siger Anne Tjønneland.

Vægten stiger

Første gang, man for alvor begyndte at blive opmærksom på de negative konsekvenser af at spise ultraforarbejdet mad, var i 2009 i Brasilien. 

Den brasilianske læge Carlos A. Monteiro observerede nogle meget hurtige stigninger i tilfælde af type 2-diabetes og overvægt hos det brasilianske folk. Han kunne se, at befolkningen på relativt få år gik fra at spise traditionel kost med blandt andet ris og bønner til at spise en ultraforarbejdet kost, da store amerikanske og internationale firmaer kom ind i landet med deres produkter.

Efter at have observeret ændringerne inddelte Carlos A. Monteiro alle fødevarer i fire kategorier i den såkaldte NOVA-klassificering alt efter deres niveau af forarbejdning. 

Én kategori med de hele fødevarer, som man vil finde dem i naturen. 

Én med de kulinariske ingredienser, man blander sammen med sine hele fødevarer. 

Én med forarbejdet mad, der enten er stegt, kogt, syltet eller noget fjerde. 

Og i den sidste kategori samlede han fødevarer, der bearbejdes med metoder og får tilsat ting, man ikke vil gøre brug af i sit eget køkken.

Når madvarerne har været igennem en kraftig forarbejdning i industrien, er det som regel for at sikre den helt rette smag, konsistens, udseende og holdbarhed. 

NOVA-klassificeringen

Den brasilianske læge og forsker Carlos A. Monteiro udviklede i 2009 NOVA-klassifikationssystemet.

Systemet inddeler fødevarer i fire kategorier:

1. Ubearbejdet eller minimalt forarbejdet mad

Det, man vil genkende som "hele" fødevarer som f.eks. grøntsager, æg og kød.

2. Forarbejdede kulinariske ingredienser

Produkter med én ingrediens, der har gennemgået en industriel proces som f.eks. olie, sukker og smør.

3. Forarbejdet mad

Oftest fødevarer fra kategori 1, som får tilsat ingredienser fra kategori 2 under fremstillingen som f.eks. ost, røget kød, frugt og grønt i sukker- eller saltlage. Det er fødevarer, man også kan lave derhjemme.

4. Ultraforarbejdet mad

Oftest færdiglavede produkter, der kan spises eller drikkes direkte som f.eks. kager, sodavand, morgenmadsprodukter, dressinger og forbagt brød samt retter, der f.eks. skal opvarmes i mikroovnen. De gennemgår omfattende industrielle processer og indeholder ofte konserveringsmidler, kunstige farvestoffer, smagsfor- stærkere og andre kemiske tilsætningsstoffer, som ikke kan laves i eget køkken.

Kilde: Ugeskrift for læger og bogen '4 uger uden

ultraforarbejdet mad' af Angela Dowden

Det kan være alt fra farvestoffer, smagsforstærkere, sødemidler, fortykningsmidler, antiklumpnings- eller glaseringsmidler, som tilføjes til produkterne – ofte tilføjes der også et højt indhold af sukker, salt og fedt. Forarbejdningen betyder, at maden ofte har en blødere konsistens, og den kan derfor hurtigere tygges og sluges.

Det, Anne Tjønneland kan se på forskningen, er, at man tager mere på, hvis en stor del af ens kost består af ultraforarbejdet mad. Spiser man i stedet mad, som ikke er stærkt forarbejdet, vil man faktisk spise mindre og derfor tabe sig.

"Når maden ikke er ultraforarbejdet, optager du færre kalorier. Det skyldes, at op til 20 procent af kalorierne i den ubearbejdede mad spises af tarmbakterierne. 

Du vil typisk også tygge mere. Tænk på sådan noget som Coco Pops – det knaser én gang, og så forsvinder det bare i munden. Der er ikke nær så meget tyggeenergi i at spise ultraforarbejdet mad, og derfor kommer dine mæthedshormoner senere i gang. 

Du når simpelthen at spise mere, før du føler dig mæt," siger hun.

Det høje sukkerindhold, som er tilsat mange af produkterne, vil få insulinresponsen til at give besked til din krop om, at der er masser af sukker til din energi, så du ikke behøver at forbrænde fedt. 

Så det blokerer faktisk for fedtforbrændingen, forklarer Anne Tjønneland.

"Vi ved samtidig, at det høje indhold af sukker øger risikoen for tarmkræft, og den mistanke har man også i forhold til nogle af de andre stoffer, som bliver tilsat maden."

Når maden både mætter mindre og indeholder en masse tilsætningsstoffer, som får den til at smage rigtig godt, kan man hurtigt komme til at overspise. Mange af de sygdomme, som i forskningen kædes sammen med at indtage ultraforarbejdede fødevarer, hænger ifølge Anne Tjønneland også sammen med overvægt og en generel usund livsstil. 

Udover 15 forskellige kræftformer kan overvægt føre til bl.a. type 2-diabetes, forhøjet kolesterol, hjertekarsygdomme og fedtlever.

Et ændret forhold til mad

Mens brasilianernes spisevaner ændrede sig relativt hurtigt, er de ultraforarbejdede fødevarer kommet snigende ind i kosten herhjemme over en længere periode. 

Og af den grund har man ikke haft samme fokus på dem, mener Anne Tjønneland.

Den udvikling bekræfter Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum. Hun fortæller, at dåsesupper og andre former for konserves allerede i 50’erne og 60’erne begyndte at blive husmorens bedste ven.

"Vi får mere velstand i denne her periode. Mor er på vej ud på arbejdsmarkedet, og vi får også nogle nye teknologier som elkomfuret, der gør det nemt at åbne en dåse og varme indholdet op," fortæller hun.

Da mikrobølgeovnen kommer til et årti senere i 1980’erne, går det for alvor hurtigt med den færdiglavede mad. 

Det tager ingen tid lige at hive en plastikboks ind i mikroovnen og sætte timeren. Og netop budskabet om tid fylder ifølge Bettina Buhl i reklamerne.

"Det er en tendens, jeg især kan se i slut 70’erne/start 80’erne, hvor stort set alle reklamer om ultraforarbejdede produkter handler om tid. At spare tid. 

På det her tidspunkt får vi også travlt med fitness, og vi begynder at bruge mere tid på os selv. De faste spisetider, som man før opererede med, går lidt fløjten. Nu har du flere bøtter plastik, som du bare kan varme op, alt efter hvad familien vil have, og hvornår de er hjemme. 

På den måde bliver den klassiske madlavning et ukendt område for flere og flere, som er fortsat frem til i dag," forklarer Bettina Buhl.

Tankegangen er gået fra at handle om, hvad der var muligt at lave i køkkenet til, hvad man har lyst til at spise.

Alt er muligt.

"Den der lærdom i madlavning tages ikke alvorligt nok eller bliver i hvert fald ikke prioriteret nok til, at man er tryg ved at gå i køkkenet længere. Der er nogle retter, vi godt kan lave; spaghetti kødsovs og den slags. 

Bøger om ultraforarbejdet mad

Hvis du vil læse mere om den ultraforarbejdede mad, er der masser af nye bøger om emnet med både teoretisk baggrund, guides og opskrifter. Her er tre af de nyeste.

    'Ultraforarbejdet'

Tv-lægen og forskeren Chris van Tulleken fortæller med udgangspunkt i den nyeste forskning fra en personlig vinkel i hans undersøgelse af en kynisk fødevareindustri og mad, der snyder hjernen og kroppen.

'Ultraforarbejdet', Chris van Tulleken, Politikens Forlag, 432 sider, 230 kr.

    '4 uger uden ultraforarbejdet mad'

I denne kogebog får du alternativer til al den ultraforarbejdede mad, du elsker, med mere end 100 opskrifter.

'4 uger uden ultraforarbejdet mad', Angela Dowden, Forlaget Turbine, 191 sider, 250 kr.

    'Hvad og hvornår skal vi spise?'

Bogen giver dig opdateret og forskningsbaseret information om samspillet mellem kroppen og maden, så du kan træffe bedre valg om det, du spiser.

'Hvad og hvornår skal vi spise?', Marit Kolby, Forlaget Samfundslitteratur, 192 sider, 280 kr.

For at få noget variation i vores madlavning går vi så ned og køber et eller andet fra køledisken eller på en restaurant."

Ifølge Bettina Buhl er måltider i dag mere eller mindre blevet til kost, som bare skal overstås. Vi forbinder ikke det at lave og forberede mad med en glæde eller forventning på samme måde, som man har gjort førhen, mener hun.

For mange ting i samme bunke

Selvom der er bred enighed om, at stærkt forarbejdede fødevarer som f.eks. færdigretter generelt er dårlige for vores sundhed, mener flere eksperter, at NOVA-klassificeringen er for bred og unuanceret. Og det kan gøre det svært for os forbrugere at navigere i. 

Lige nu ryger både rugbrød, mange mejeriprodukter, plantebaserede alternativer og babymad ind under samme kategori som slik, chips og færdigretter. Og det er problematisk, mener Susanne Bügel, som er professor i Ernæring og Sundhed ved Københavns Universitet.

"I nogle studier har man brudt de ultraforarbejdede fødevarer ned i forskellige grupper. 

Når man gør det på den måde, ser det ud til, at det, der kan føre til f.eks. cancer og hjertekarsygdomme, er de animalsk baserede produkter og sodavand, både sukkerfri og med sukker. Forskning viser også, at man skal være opmærksom på færdigretter og hvidt brød. 

Resten af kategorien skal man ikke være så bekymret for," siger Susanne Bügel og fortsætter:

"Der er for mange ting, der er lagt i én stor bunke lige nu. Vi skal prøve at få skilt fårene fra bukkene – altså de sunde fødevarer fra de usunde."

Af netop dén grund er hun i gang med at undersøge, hvordan man kan gøre betegnelsen mere overskuelig. 

I et toårigt projekt skal hun sammen med en række eksperter fra hele verden komme med et bud på, hvordan opdelingen af de ultraforarbejdede fødevarer skal se ud, så den giver bedre mening i forhold til madens ernæringsmæssige udbytte, bl.a. dens energi-, vitamin- og mineralindhold.

"Jeg mener, at projektet kan hjælpe os med at se på det ud fra et videnskabeligt baseret grundlag. 

Man kan lave en cost-benefit-analyse, hvor man vurderer, om næringsværdien overstiger den eventuelle negative værdi af processeringen," siger hun.

På den måde kan man skelne mellem f.eks. rugbrød og citronmåne, selvom de begge tilhører den ultraforarbejdede kategori.

Ved projektets afslutning i 2026 håber Susanne Bügel på, at en anbefaling til, hvordan man kan dele gruppen af ultraforarbejdede fødevarer op i nogle underkategorier, vil være klar. 

På den måde kan man som forbruger bedre sætte sig ind i, hvad der er okay at spise, og hvad man helst skal holde sig fra.

Det ser Anne Tjønneland også frem til:

"Det er jo ikke sådan, at alt ultraforarbejdet er lige farligt. Når mad, som f.eks. rugbrød, er udsat for arbejde, hvor der tilsættes lidt emulgatorer og nogle stoffer, så rugbrødet kan holde lidt længere uden at blive tørt, er det jo noget helt andet. 

Det er selvfølgelig stadig bedre at spise det end en citronmåne, og alligevel kommer det i samme gruppe. Så ja, vi skal have en bedre karakterisering af de enkelte undergrupper."

Sundhedsdebattør Morten Svane mener heller ikke, at det nytter noget at skære hele kategorien af ultraforarbejdet mad over én kam og sige, at den er usund.

"Det handler også om mængder og kontekst. Det kan f.eks. være essentielt for småtspisende ældre eller mennesker mellem murbrokker i nødstedte områder at få noget, der er kalorietæt og nemt at tygge," siger Morten Svane, der er den ene halvdel af bogen og podcasten 'Slut med forbudt'.

De officielle Kostråd

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand

Kilde: Fødevarestyrelsen

Han efterlyser generelt flere nuancer i sundhedsdebatten og har som mission at rydde op i de rigide regler, der bestemmer, hvad du skal spise, hvor hårdt og hvor meget du skal træne, og hvordan du skal se ud, for at du kan kalde dig sund.

Vores historie med de ultraforarbejdede produkter går langt tilbage i tiden, forklarer Morten Svane, og det er altså noget, der er fast indlejret i vores vaner og kultur. 

Derfor tror han heller ikke på, at vi bare kommer til at stoppe med at spise dem igen.

"Min helt store pointe er, at det her ikke er noget nyt. Vi har vidst i årtier, at man ikke skal spise chips, slik og diverse junkfood i store mængder, uden at formaningerne har virket. 

Folkesundheden går stadig i den forkerte retning," siger han.

Eksperternes bedste råd

Hvis du stadig er forvirret over, hvordan du som forbruger skal navigere i kostjunglen, når det gælder ultraforarbejdede fødevarer, kommer eksperterne her med deres bedste råd.

Sundhedsdebattør Morten Svane mener, at vi i stedet for at fokusere på én type mad hellere skal have den generelle livsstil for øje og derigennem skabe bedre og sundere vaner.

"Der er de her fem KRAMS-faktorer: kost, rygning, alkohol, motion og sociale relationer. Det batter meget mere, om du rører dig, sørger for at se nogle mennesker, du holder af, at du minimerer alkoholindtaget og rygningen og indtager en nogenlunde varieret kost. 

Det har 100 gange større effekt end at gå ind og fokusere på de der enkelte fødevarer for at optimere din kost."

Helt personligt synes professor Susanne Bügel også, at det kan føles nærmest umuligt at leve, hvis ikke man må spise nogen former for industrifremstillet mad. 

Hun vil altid råde folk til at følge De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen.

"Der står jo, at man skal undgå sukker, skære ned på kødet og spise nogle flere grøntsager og fuldkorn. 

Hvis man holder sig til de der helt almindelige danske anbefalinger, så gør man faktisk det rigtige. Også i forhold til de ultraforarbejdede fødevarer," siger hun.

Kost- og kræftforsker Anne Tjønneland anbefaler dig at begynde at kigge på ingredienslisten, når du køber ind – og nærstudere den. Der er nogle varer, der er nemme at sortere fra som kage, slik og sodavand, men derudover kan der selv indenfor samme madvarekategori være stor forskel på, hvor sundt et produkt er for os.

"Ketchup eller saucer og sådan nogle ting. Der kan være en kæmpe forskel, så du er nødt til at vende produktet om og læse, hvad der er i. Ingredienserne står efter mængde, så hvis sukker er en af de første tre ingredienser, kan du overveje et alternativ."

Selvom de ultraforarbejdede fødevarer lige nu fylder på supermarkedernes hylder – og i vores køkkenskabe – er madhistoriker Bettina Buhl overbevist om, at vores madvaner helt naturligt vil vende før eller siden. 

Ligesom med de fleste andre tendenser og udviklinger kommer der ifølge hende altid et modsvar.

"Enten bliver vi tvunget af økonomiske eller andre praktiske årsager, ligesom man så det under Besættelsen. Ellers bliver det et behov, man har, fordi den ultraforarbejdede kost, som andre har lavet, bliver lidt for almindelig. 

Så søger man måske hen til den hjemmelavede mad, som lige pludselig bliver mere eksotisk."

Mød eksperterne

Bettina Buhl

  • Madhistoriker og museumsinspektør i Madens Hus på Det Grønne Museum. 
  • Derudover er hun madskribent, kogebogsforfatter og tv-vært på 'Badehotellets Kokkeskole' på TV 2 Play.

Anne Tjønneland

  • Seniorforsker og overlæge ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
  • Forfatter og aktuel i podcastserien ”Vægtløs”, der bl.a. går tæt på ultraforarbejdet mad.

Susanne Bügel

  • Professor og sektionsleder ved Ernæring og Sundhed på Københavns Universitet. 
  • Hun star i spidsen for et to-årigt projekt, der med støtte fra Novo Nordisk Fonden skal undersøge klassificeringen af den ultraforarbejdede mad.

Morten Svane

  • Sundhedsdebattør, uddannet cand.it. med speciale i sociale medier og forfatter til bøgerne 'Proteinopskrifter' og 'Slut med forbudt'. 
  • Sidstnævnte er også navnet på den podcast, han laver med ernæringsfaglig formidler Morten Elsøe.