Ebba fra Struer er læge for det britiske kongehus

Hvis man googler Ebba Nielsen, kommer der kun et par tynde omtaler frem og ikke noget om, hvordan en sygeplejerske fra Holstebro er blevet en af de mest anerkendte praktiserende læger i London med bijob i det britiske kongehus. Det skyldes en kombination af diskretion, beskeden vestjyde og den detalje, at en hjemmeside for en læge ikke var velset, da hun åbnede egen klinik på den prominente adresse Sloane Street i London for 15 år siden.

LÆS OGSÅ: Hun har skabt en stilet-revolution i London

– Dengang var en hjemmeside useriøst for en læge. I dag virker det nærmest suspekt ikke at have en, siger Ebba Nielsen, der nu er i gang med at få en lavet.

Hvad der skal stå på den? Svaret kræver en tur omkring Struer, København og Grønland, og hun springer frokostpausen over for at fortælle, hvordan hun havnede med egen lægeklinik og høj husleje i en smuk, gammel bygning med guldskilt på døren som nabo til den danske ambassade og en enklave af luksusbutikker. Arne Jacobsens Svane-stol står i venteværelset, som i øvrigt bare er et gang-areal, og ud fra konsultationen kommer en kvinde dækket bag tørklæde. Som datter af en af Saudi-Arabiens rigeste mænd kunne hun betale for en hvilken som helst læge. Men ligesom mange stressede bankfolk, celebre stjerner, royale og helt almindelige mennesker har hun valgt den 57-årige dansker. Nu kunne Ebba aldrig selv drømme om at sige "almindelige mennesker". Alle patienter er ligeværdige mennesker.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: "Drømmene var bedre end virkeligheden”

Typen der er guld værd

– Alle kan godt lide at blive mødt med empati, medfølelse og ikke mindst af en, som lytter og har tid. Det er meget enkelt, men det er guld værd, siger Ebba, der er typen, som smitter sine omgivelser med en tryg ro og varme.

På et tidspunkt kom en rig bankmand ind i konsultationen for at se, om hun var værdig til at blive hans læge.

– Da han spurgte, om hun var vant til at håndtere patienter af hans økonomiske kaliber, svarede jeg: "Jeg går ikke op i størrelsen på mine patienters bankbog. Men i dem som mennesker". Han kom igen, siger hun med et skævt smil.

– Jeg vil gerne gøre en forskel, give omsorg og hjælpe andre. Det er meget tilfredsstillende at følge forskellige stadier i folks liv. Jeg mindes altid vores familielæge hjemme i Struer. Det var nok ham, der inspirerede mig til at blive praktiserende læge. Doktoren, der kom på sygebesøg med tweedjakke, fløjlsbukser og havde varme hænder. Dengang skulle medicin fragtes med rutebilen, og han reddede mig, da jeg var dødssyg af mæslinger.

Men selv om Walt Disneys berømte citat "If you can dream it, you can do it" er hendes yndlingscitat, turde familiens første student alligevel ikke sige, at hun gerne ville på universitetet og blev i første omgang sygeplejerske i København. Sideløbende studerede hun kemi og fysik, og som nyuddannet sygeplejerske søgte hun direkte ind på medicin på Københavns Universitet. I 1981 mødt hun sin mand, Karsten, der også var nyuddannet læge. Han fik tilbudt job i London, men hun blev hjemme, indtil hun opdagede, at praktiserende læge allerede var et speciale i England, så hun kunne få turnusstillingerne serveret på et sølvfad.

– Mit første job var på en skadestue i et af de mest belastede kvarterer i det østlige London. Jeg var engang ved at sy en mand sammen, da en fra en rivaliserende bande brød ind på stuen og flåede patienten ned fra bordet, fortæller hun med vanlig knusende ro.

Slagsmål i venteværelset var hverdagskost, men Ebba fik først nok, da hendes næste job var at rykke ind i en lægepraksis, hvor en af lægerne lige var blevet myrdet af en patient.

– Enten skulle jeg have Karsten eller en stor hund med på job, eller vi måtte finde på noget andet. Så vi flyttede til det andet hjørne af London, det fredelige og grønne Surrey.

Her bor de stadigvæk, og her er datteren Simone vokset op. Datteren var bare et par år gammel, da Ebba fik mulighed for at åbne sin egen klinik. I mange år har hun været tre dage på klinikken og så ellers arbejdet weekendvagter og om aftenen. Men nu, da Simone er kommet i gymnasiealderen, er hun på klinikken fem dage om ugen.

– Jeg har nu aldrig tænkt på, om jeg var på deltid eller fuld- tid. Jeg kan ikke mindes en aften, hvor jeg ikke har arbejdet lidt.

Det er ikke noget, en sej vestjyde brokker sig over. Det stimulerende miljø i London og en konstant udvikling med nye muligheder sikrer, at hun ikke føler sig det mindste udbrændt. Blandt de mere hardcore erfaringer på cv'et er et vikarophold på Grønland, hvor det danske lægepar begge arbejdede. Men det var en mulighed, der endnu en gang understreger, at Ebba er læge for at hjælpe mennesker. Det fokus slipper hun aldrig, og alt, hvad hun har opnået, skyldes primært den drivkraft, og hvad hun selv kalder uundgåelige følger af hinanden.

Som da hun for nylig efter en næs-ten 10 år lang proces blev ansat i korpset, der på skift passer konsultationen for selveste Buckingham Palace. Jobbet fik hun, blandt andet fordi hun kørte privat vagtlæge og via en god bekendt fik mulighed for at vikariere på slottet for år tilbage.

Den påkrævede diskretion falder nemt for Ebba, der ikke råber højt om sit imponerende netværk og diverse anerkendelser. På væggen hænger en plakat fra en meget prestigefyldt lægeloge, The Sloane Society, som hun også er medlem af. Som den første ikke-englænder og oven i købet kvinde.

– Fem medlemmer gik ud i protest, da jeg kom ind. De fleste andre i netværket har alle gået på de mest prestigefulde skoler og universiteter. Hvis de vidste, at jeg kom fra Jylland, havde de nok ikke inviteret mig.

LÆS OGSÅ: Astrid Krag: "Jeg skriver med jævne mellemrum min egen nekrolog"

LÆS OGSÅ: ”Man må godt blære sig. På den gode måde”

LÆS OGSÅ: "Min far havde været en stor del af min identitet, så efter hans død måtte jeg lige stoppe op og finde mig selv"