Jørgen har åbnet Danmarks første hundekro: ”Mit motto er hvorfor ikke?”
Jørgen Bak Rasmussen har åbnet Danmarks første kro for hunde og deres mennesker. De firbenede har formet den nu 67-årige fotograf og iværksætters liv på en måde, han aldrig havde forestillet sig. Eventyret begyndte med hunden Apollo, der havde tendens til køresyge.
Bilen er en Fiat 600 på vej til Tyskland. Året er 1970, og de to, der sidder inde i bilen, er mor og søn. De er på vej til hundeudstillinger i Berlin og Kiel med hunden Apollo, som befinder sig på bagsædet.
"Apollo var en fin hund, men den havde én fejl: Den blev køresyg, men det var den for stolt til at stå ved.
Jeg kan huske, hvordan den begyndte at savle, fordi den fik det dårligt, og pludselig begyndte den at kaste op i bilens hjørner. Det var også der, ventilationen kørte fra, så det lugtede, da vi tændte for varmen. Det var en hård start, men vi vandt," slutter Jørgen Bak Rasmussen sin rejse tilbage i tiden.
Jørgen var den 13-årige dreng i bilen, der sammen med sin mor – og Apollo – tog rundt til hundeudstillinger, hvor trekløveret vandt den ene medalje efter den anden.
Han er siden blevet 67 år og driver i dag Danmarks første hundekro. Den ligger i Rold ved Rold Skov og har 26 værelser, egen agilitybane, hundesenge og menu til både de to- og firbenede.
"Jeg var enebarn, og det var vores første hund, som blev opkaldt efter Apollos månelanding. Min far var altid syg, så han var meget hjemme, og det var lidt tilfældigt, at min mor og jeg tog Apollo med til en hundeudstilling, for vi vidste ikke rigtig noget om det. Det viste sig, at hunden, som var en airedale terrier, var en meget talentfuld hund, og vi vandt en sølvlysestage. Så var vi i gang," erklærer Jørgen.
I gang er to ord, der siger en del om fotografens – og iværksætterens liv. Han lader sig ikke sådan stoppe, og (måske) derfor har han i årevis udgivet magasinerne Hunden og Ridehesten, opkøbt ejendomme, bygget huse og stiftet flere selskaber. Senest købte han Rold Gl. Kro, som det har taget fire år at gøre til Danmarks første hundekro.
"Mit motto er: "Hvorfor ikke?"" forklarer han med et grin.
Dyrefoto gav pote
Jørgen mener selv, at der er en lige linje fra den første hund og til der, hvor han er i dag.
"Succesen gav min galskab og begejstring vinger, og så havde jeg en onkel, der var fotograf på Berlingeren. Ham var jeg fascineret af, og da jeg fik et kamera, begyndte jeg at fotografere andres hunde, når vi var på hundeudstillinger. I begyndelsen blev de fremkaldt i min onkels mørkekammer, men siden fik jeg mit eget."
Jørgen tager en af de mange kuglepenne, som altid sidder i hans skuldertaske, og laver en hurtig plantegning over sit barndomshjem. Det ikke er nok at fortælle – han må vise med kuglepennen, hvordan han gik mellem mørkekammeret i den ene ende af huset og rummet, hvor fotografierne blev skyllet, i den anden.
Annonse
"Stuen var imellem de to rum, så der lagde jeg billederne til tørre," forklarer han.
Før han var 18, var Jørgen en habil og efterspurgt fotograf. Uddannelsen som elektriker brugte han ikke så meget.
"Mit univers begyndte med hundene, og jeg fotograferede på de store hundeudstillinger. Der var mange fotografer, der ikke gad weekendarbejde, og det er faktisk svært at tage billeder af hunde, og du skal tage deres ejere alvorligt! Jeg gik i hundene fra starten og så gik jeg videre til hestene," siger han med et finurligt smil.
Hunde, heste og siden køer og tyrekalve, fordi han tog sig tid:
"Jeg havde tålmodighed og lyttede til den bonde, der fortalte mig, hvordan man sætter en ko op til fotografering. Jeg tog ved lære og tjente styrtende på det," fortæller han.
Pengene satte han i fast ejendom, og som blot 24-årig købte Jørgen Wiegaarden, som er en gård med 30 tønder land på nordsiden af Mariager fjord.
Annonse
Ikke til at styre
Han fremhæver selv sin flittighed som en kvalifikation:
"Jeg er ikke den dygtigste fotograf, men jeg er ret flittig, og jeg møder op. Indimellem er der nogle, der siger til mig: "Du er ikke til at styre", og nej, hvis jeg var, så var vi aldrig kommet hertil, tænker jeg."
"Jeg gider ikke for faste systemer, men jeg har fornuften med mig. Jeg har ikke siddet med et regneark og tænkt: "Det ville nok være smart at lave en hundekro og tjene mange penge". Jeg vil begejstres, og det, jeg laver, må aldrig bare blive et arbejde," erklærer Jørgen.
Hundekroen i Rold er en kombination af det hele. Jørgen har et enormt netværk i hundeverdenen – eksperter, opdrættere og almindelige hundeejere – og han vil gerne have dem alle sammen til Rold.
Udenfor er der agilitybane, som skal bookes, fordi den er så efterspurgt. De fleste værelser har hundeseng, mad- og vandskål, og værelserne er alle i stueplan og har indhegnet terrasse. Jørgen har mange gode ideer til et menukort for hunde, hvor en hotdog måske er dårlig stil (!) – men så er der lækkerier som griseører og leverpostejmadder.
"Hunden er jo en del af familien. Så det er jo ærgerligt, at man skal køre den ud på en pension, hvor den ikke kan lide at være, mens man selv tager et andet sted hen og holder ferie. Her gør vi et nummer ud af, at hunden er med, og checker også hunden ind sammen med dens ejere. Når hunden har fødselsdag, vil vi skrive til den og invitere den på besøg, hvor den må tage sine mennesker med. Vi tænker ud fra hundens vinkel," fortæller Jørgen.
Han kan lide at have travlt; også selvom det betyder, at han ikke føler, han har tid til at have en hund. Jørgen trækker selv en tråd tilbage til sin barndom, hvor faderen var for syg til at gøre ret meget og siger:
Annonse
"Jeg tror, det er derfor, jeg føler, at jeg skal gøre noget, mens jeg kan."
