To veninder har åbnet børnehave for hunde: ”Hundeejerne siger, at de slet ikke kan undvære os”
Veninderne Ane og Rebekka har altid haft interessen for hunde til fælles. De har også haft en fælles drøm om at åbne en børnehave for hunde. Og da de besluttede sig for at gøre alvor af drømmen, skulle der mere end kommunale krav til at stoppe dem og deres store hundehjerter.
"Det kommer ikke til at ske."
Det var den første respons, Ane Sofie Olsen og Rebekka Platz fik, da de ringede til Odense Kommune og spurgte, om de måtte lave en hundebørnehave på Anes grund lidt uden for den fynske by Ravnebjerg.
Nej, der var for kort til naboerne, så det kunne ikke komme på tale.
De to kvinder kigger rundt i selvsamme have, som i dag er pasningsordning for et skiftende antal hunde, som hver morgen afleveres af deres ejere og hentes igen om eftermiddagen efter en lang dags tumlen med hundevennerne. Ane og Rebekka gav nemlig ikke op, og den 6. maj i år slog de dørene op til Hundehaven Ravnebjerg.
"Ideen opstod et år inden, men dengang var det mest for sjov," siger 28-årige Rebekka, som kender 29-årige Ane fra gymnasiet.
"Det virkede jo urealistisk, og vi havde jo også vores rigtige jobs," siger Ane, som er eksportassistent, mens Rebekka indtil for nyligt var rekrutteringskonsulent.
"Jeg var egentlig glad for mit arbejde, men jeg har også tit være frustreret over det liv, hvor man kommer sent hjem hver dag, ordner praktiske ting og starter forfra næste dag," siger Ane, som er gift og mor til to.
En nem makeover
Ane bor med sin familie i huset ved hundebørnehaven, og der er have til, hvor Ane i forvejen havde en bane til sin egen hund, Martha.
"Så tog vi et par brugte babygitre og satte op og malede det hele, så det så indbydende ud. Det var hver aften i nogle uger, der gik med det. Vi har ikke lagt mange penge i det. Til gengæld lægger vi al vores tid," siger Rebekka, som ikke har børn, men derimod hunden Svend.
Ane har labradoren Martha, og interessen for hunde har de to veninder altid haft til fælles.
"Vi sad en dag på terrassen og snakkede om vores fælles drøm om at leve af at have en hundebørnehave," husker Ane, mens hun klapper ejernes to hunde Martha og Svend, som er bedste venner og viser det ivrigt med fangelege og godmodige slåskampe.
Annonse
"Pludseligt sagde vi: Spøg til side. Mener vi egentlig det her alvorligt?"
Et par måneder senere sagde Rebekka sit job op for at hellige sig projektet, og nogle måneder senere fulgte Ane. Inden de kunne komme så langt skulle de dog lige over den forhindring, der hed kommunen.
"Vi skulle først have en afklaring: Kunne det overhovedet lade sig gøre?"
Ane og Rebekka ville i hvert fald ikke selv stå i vejen for det. Men måske kunne afstandskravene til naboerne og alle miljøtilladelserne?
"Allerede første kommunale medarbejder sagde nej, da vi var for tæt på naboerne. Vi kunne jo i princippet godt have ligget et sted, hvor der er meget længere til naboerne, men så havde vi jo aldrig fået en eneste hund ind," siger Ane.
"Der var også den misforståelse, at vi ikke skulle lave en hundepension. Hos os står der jo ikke hunde i bure udenfor og gør i døgndrift og i alle weekender, som der gør i nogle hundepensioner. Det er der jo ingen, der har lyst til at bo ved siden af," siger Rebekka.
Derfor tog Ane og Rebekka selv kontakt til naboerne, spurgte til deres bekymringer, havde en åben dialog, og da tilladelserne var givet, fik naboerne chokolade som tak.
Det virkede og hundebørnehaven åbnede.
Annonse
Ligger og snorker
Hos Ane og Rebekka afleveres hundene en efter en om morgenen, og så tumler de sammen på tværs af alder, race, størrelse og køn, indtil det bliver frokosttid. Derefter får de en middagslur ligesom i en rigtig menneskebørnehave.
"Vi tager hundene med derind," siger Rebekka og peger på et nedlagt forretningslokale, som hører til Anes hus, hvor de to kvinder har sat en gruppe aflagte lædersofaer, som hundene gladelig hopper op i og lægger sig til at sove.
"Så ligger alle hundene på ryggen og snorker, mens vi får lavet lidt administrativt arbejde og opdateret sociale medier," siger Ane.
Der bliver hverken fodret eller klippet klør på hundene i løbet af dagen, for det må ejerne selv klare derhjemme. Men der bliver tumlet og kigget efter, om alle hunde trives med hinanden. Ane og Rebekka har ingen uddannelse inden for hunde, men de har begge gået til hundetræning med deres egne hunde, og så har de et samarbejde med en hundeadfærdsspecialist.
Indtil videre er hundebørnehaven en spirende succes. Haven er godkendt til at have 20 hunde ad gangen, men det er langt fra alle de firbenede kunder, der kommer hver dag, så om der er en eller fem hunde per dag er meget forskelligt.
Annonse
"Men hundeejerne siger, at de slet ikke kan undvære os," siger Ane.
Der er endnu ikke mange penge i at have en hundebørnehave uden for Odense, men Ane og Rebekka har allerede drømme for næste skridt.
"Vi skal ud og promovere os, så alle ved, at vi er her, og så skal det nok blive en succes. Ellers kan vi altid sige, at vi gav det et værdigt forsøg," siger Ane.
"Vi vil bare gerne give hundene en god dag," siger Ane.
"Ja, vi gør det her for vores store hundehjerter."
