Mine forældre smed mig ud som 15-årig, fordi jeg ikke ville være læge

Somdutta var 15 år gammel, da hun blev hjemløs.

Hendes far var vred og skuffet over sin datter, som netop havde meddelt ham, at hun ikke ville være læge ligesom ham og hendes mor. Hun kunne ikke fordrage blod og havde derfor ingen intentioner om at følge i deres fodspor, understregede hun.

Det faldt ikke i god jord hos den indiske familie, der boede sammen i storbyen Kolkata. Hendes forældre havde kæmpet hårdt for at blive relativt velhavende læger, og i et land som Indien, hvor universitetsuddannelser langt fra er tilgængelige for alle, var det en skændsel for dem, at deres datter og eneste barn nu takkede nej til at blive det samme.

”I den alder er man jo rebel, ikke? Så jeg sagde: “Jeg gider ikke være læge! I er aldrig hjemme! Jeg kan ikke lide blod, og jeg er ikke god til at dissekere.” Min far sagde: Hvad er det, du siger? Og jeg svarede: Jeg vil ikke være læge. Og så sagde han bare: Forsvind med dig”, husker Somdutta Singh, der måtte pakke sine ting og flytte på et kollegium i den indiske millionby Bangalore, hvor hun skulle lære at klare sig selv.

“Jeg flyttede fra et meget trygt og godt liv, hvor jeg havde alle de goder, jeg kunne ønske mig, til en ny by, hvor jeg havde tre forskellige jobs, og her indså jeg, hvor svært det er at overleve. Det gjorde det muligt for mig at se indad i en tidlig alder og sige: Kan jeg klare det her? Vil jeg virkelig det her? Vil jeg være iværksætter? Og svaret var ja, fordi jeg følte, at jeg havde det, der skulle til,” forklarer Somdutta, der begyndte at producere sine egne chokolader, som hun solgte rundt i byen.

Det blev hendes første spæde skridt ind i iværksætteriet.

”At lave chokolader på mit kollegieværelse hjalp mig med at forstå, hvad branding er, og hvordan opfattelsen af et produkt kan definere dets rejse. Det var min første indgang til iværksætteri, og det gav mig en følelse af tilfredsstillelse og meningsfuldhed,” husker hun.

FOKUS: Kvinder og ligestilling i Indien

Indien er flere gange blevet udråbt som et af de værste lande at være kvinde i.

Det skyldes blandt andet stor økonomisk ulighed og uhyggelige statistikker om hustruvold, barnebrude og voldtægter, som tusindvis af indiske piger og kvinder er ofre for hvert eneste år.

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag sætter ALT.dk derfor fokus på de 670 millioner kvinder, der bor i Indien i dag.

For der er i den grad håb og forandring at spore i en af verdens største økonomier og mest ulige nationer.

Indiske kvinder bruger hashtags som #Metoo og #IWillGoOut for at sige fra og stå sammen mod seksuelle overgreb.

Og flere af dem trodser statistikkerne hver eneste dag ved fx at insistere på at køre bil, selvom samfundet ser skævt til det, eller ved at nægte at lade deres forældre diktere deres karrierevalg eller ægtefælle.

De historier er vigtige at viderefortælle i en global verden, hvor basale kvinderettigheder stadig ikke kan tages for givet.

Derfor håber vi meget, at du vil læse med.

Behov for flere kvindelige iværksættere

ALT.dk møder 34-årige Somdutta Singh til en konference om globale kvinder og ligestilling i Bangalore, hvor hun er inviteret som hovedtaler for at snakke om iværksætteri og ligestilling.

Der er nemlig sket en hel del, siden hun lavede hjemmelavede chokolader på kollegieværelset. I dag arbejder hun som serieiværksætter og investor og har omkring 100 ansatte i sine virksomheder med kontorer i både Indien, Filippinerne og USA. Hun har desuden været med til at starte en platform for kvindelige iværksættere i Indien, fordi det i hendes optik er helt afgørende, at kvinderne kommer mere på banen i en af verdens største og mest ulige nationer, hvor andelen af kvindelige iværksættere er nede på omkring 14 procent.

”Kvinder udgør 48 procent af befolkningen i Indien, så det siger sig selv, at andelen af kvindelige iværksættere er meget lavere, end den burde være”, lyder det fra Somdutta, der blandt andet skyder skylden på konservative familieværdier og manglen på adgang til rådgivning og finansielle ressourcer.

”Det er en no brainer, at der er behov for flere kvinder til at skabe balance. Kvinders evne til at være nøgterne, logiske og objektive under pres, og deres evne til at få succes på trods af gammeldags definitioner, gør dem meget værdifulde som medskabere og partnere i virksomheder,” forklarer Somdutta, der også selv tilbyder rådgivning til nogle af de kvinder, som drømmer om at starte deres egen virksomhed og har svært ved at bryde igennem.

Flere faktorer spiller ind

Problematikken overrasker ikke Ravinder Kaur, der er centerleder og lektor i moderne Indien- og Sydasienstudier ved Københavns Universitet. Hun påpeger, at det er et generelt problem flere steder i verden – også i Danmark - at kønnet har indflydelse på kvindens karrieremuligheder.

”Det er et meget udbredt problem – ikke bare i Indien, men flere steder i verden. I Indien er der dog en meget patriarkalsk struktur, som dominerer, og ofte vil det være særligt hårdt for kvinderne, fordi der følger en forventning om, at de skal være husmødre i stedet for at arbejde”, siger hun og forklarer, at Indien er så stor, at kvinders muligheder og lokalkulturer vil variere meget fra stat til stat.

”Hvis man er veluddannet og har mange kvalifikationer, så har man selvfølgelig flere muligheder, end hvis man kommer fra en lav social klasse eller kaste. Den sociale status kan gøre en stor forskel for både mænd og kvinders liv i Indien, og den kan være svær at bryde ud af”.

Til sammenligning var andelen af kvindelige iværksættere i Danmark 25 procent i 2017, hvilket eksperter har kaldt for en ”bekymrende og opsigtsvækkende” tendens, fordi det er en nedgang siden 2012, hvor tallet var 28 procent.

”Det burde være bedre, end det er. Det er svært at sige, hvad det lille fald skyldes, men det kan undre, at det ikke er steget”, udtalte CBS-professor Sara Louise Muhr, der har forsket i diversitet, til Berlingske i november.

Her forklarer hun, at det kan være årsager som barselsregler, chikane og kønsstereotyper, der spænder ben for kvinder i iværksætterbranchen herhjemme. I Indien spiller faktorer som selvtillid, fysisk sikkerhed og manglende opbakning fra familien også ind, viser en undersøgelse fra Observer Research Foundation.

Og selvom der er store forskelle på Indien og Danmark, så peger eksperter i begge lande på, at samfundet går glip af vigtige idéer, hvis kvinderne overses eller udelukkes fra startup-miljøet.

”Vi skal indse, at mænd og kvinder er komplimentære til hinanden – og ikke i konkurrence. Det, tror jeg på, er empowerment,” siger Somdutta Singh og tilføjer:

”Vi taler ofte om kvindelig empowerment, som om vi har brug for nogen til at opløfte os. Men vi er allerede opløftede.”

En rebel med et formål

I dag har Somdutta blandt andet stiftet det digitale modehus IRA og ét af Indiens første teknologibaserede marketingsvirksomheder. Foruden det kan hun skrive forfatter, TED Talker, Microsoft-mentor og meget andet på sit imponerende CV.

Og så har hun tilgivet sine forældre for deres beslutning, som hun i dag er taknemmelig for. Det gjorde hende nemlig stædig og opsat på at bevise over for dem og alle andre, at en kvinde godt kan klare sig i et samfund og en branche, der ellers er domineret af mænd.

Den gjorde hende til ”en rebel med et formål”, forklarer hun.

”I dag, når jeg ser tilbage, tror jeg faktisk, at min far gjorde det bedste. For de fleste børn er rebeller uden et formål. De gør kun modstand, fordi de vil bevise, at deres forældre tager fejl, og det kommer de oftest ingen vegne med,” siger Somdutta, der opfordrer kvinder til at omfavne deres formål og tro mere på sig selv, uanset hvilken karrierevej de måtte vælge.

”Jeg tror virkelig på, at kvinder bliver stærkere og stærkere. Uanset om det er sport og uddannelse eller iværksætteri og topposter hos indflydelsesrige virksomheder, så er flere kvinder blevet rebeller med et formål, og de står i spidsen for forandring. Den trend vil kun vokse”.

Mere fakta om Indien

Kvinder og arbejde

Indien har én af verdens største økonomier, men kvinderne spiller langt fra en hovedrolle på arbejdsmarkedet. I dag er færre end 30 procent af Indiens kvinder i arbejde, hvilket blandt andet skyldes jobmangel i bestemte sektorer, en stigning i antallet af videregående uddannelser samt social stigma og frygt for egen sikkerhed. Det vurderes, at 60 procent af Indiens arbejdsdygtige kvinder arbejder som husmødre inden for hjemmets fire vægge.

Indien ligger desuden på en 112. plads ud af 153 mulige lande i den årlige Global Gender Gap-rapport for 2020, hvilket blandt andet skyldes den store økonomiske ulighed i landet, hvor en kvindes indkomst i gennemsnit er en femtedel af en mands.

Kvinder og uddannelse

Andelen af unge kvinder i 15-29-års-alderen, der tager en uddannelse, er fordoblet over de sidste fem år. Der er dog stadig mange unge indiske piger, som ikke går i skole og i stedet står for husholdningen i hjemmet.

Kvinder og iværksætteri

Det boomer med nye virksomheder og start-ups i Indien, som er en af verdens største økonomier og mest befolkede nationer.

Langt størstedelen bliver dog stiftet af mænd, eftersom kvinder kun udgør 14 procent af iværksætterne i Indien. Til sammenligning var tallet 25 procent i Danmark i 2017, hvilket eksperter har kaldt en ”bekymrende og opsigtsvækkende” tendens, fordi det er faldet tre procent siden 2012.

Den lave andel af kvindelige iværksættere i Indien skyldes blandt andet:

* At de tror mindre på deres business-evner end mændene gør

* At de har dårligere adgang til finansielle ressourcer og netværk

* At de mangler støtte fra familien og manglende muligheder for børnepasning

* Utilstrækkelig fysisk sikkerhed på arbejdspladsen og offentlige steder 

Kvinder og vold

Indien blev i 2018 udråbt til at være det farligste land i verden at være kvinde i. Det skyldes især det høje antal af seksuelle overgreb og vold mod kvinder. Tal fra 2018 viser, at der hvert 15. minut bliver indrapporteret en voldtægt i Indien.

Kvinder og børn

Indien er et af de lande i verden med flest barnebrude. Ifølge tal fra 2017 bliver 27 procent af Indiens piger gift, før de fylder 18 år, mens syv procent bliver gift, før de fylder 15 år.

Kilder: The Guardian, Feminisminindia.com, Girlsnotbrides.com, Amnesty, World Economic Forum, Reuters, Countrymeters, Thenewlearn.com, Nasdaq, Independent, QZ.com, Businesstoday.in, Observer Research Foundation, Independent.