Interrail: Postkort fra en Europa-rejse

Rom, Italien

Nuvel, så sidder man i Rom med chianti i glasset og udsyn til Piazza Navona for enden af gaden. Jeg har aldrig rejst alene før. På arbejdsopgaver, jo, men aldrig på ferie. Det var derfor også med en ganske ny og meget anderledes følelse i maven, at jeg i formiddags begav mig ud i Roms gader denne søndag i august, lige så nysgerrig på min reaktion som på byen og udrustet med en vag stedsans fra et tidligere besøg mange år forinden. Jeg har nu gået til sen aften, fra Forum Romanum til Den Spanske Trappe og fra Piazza Navona til Pantheon, og allerede efter den første time følte jeg mig lettere småhøj af frihed. De mange indtryk er berusende, Rom varm og smuk som et solgyldent fatamorgana, og alle sanser synes forstærkede, fordi jeg udelukkende følger mit eget kompas.

Derhjemme har jeg ikke for vane at sætte mig på fortovscafeer alene og spise frokost. Her har jeg ikke bare nydt det, jeg føler absolut intet behov for at 'undskylde' mine solomåltider ved at stirre intenst ned i mobilen eller læse en bog. I stedet drikker jeg langsomt min vin eller kaffe, spiser min himmelske pastaret med trøffelsovs og kigger på mennesker, mens tankerne flyver. Det er små Spis, bed, elsk-øjeblikke, der signalerer et personligt attitudeskift i forhold til at favne eget selskab, som jeg indprenter mig selv at holde fast i, også når jeg vender tilbage til København. Eventyret begynder godt.

LÆS OGSÅ: Maise Njors guide til Paris med en teenager i hånden

Venedig, Italien

Få steder har jeg oplevet en så øjeblikkelig og hovedkulds forelskelse i en by som i Venedig. Det ganske særlige flimrende lys, der farver himmel og vand i douce pastelnuancer, de grandiose palazzi og bittesmå, usandsynlig charmerende kanaler og blindgyder – jeg bliver ør af fotografisk lykke over den gamle handelsby og dens mange øer, der indbyder til at fare vild og elske hvert sekund undervejs. Da jeg stiger af toget på hovedbanegården Santa Lucia, er det dog hele 13 år siden, jeg sidst var på besøg, og jeg er spændt som et lille barn på at mærke, om mit glansbillede af Venedig vil holde vand. Men boy, oh boy, lever den op til forventningerne ...

Jeg er landet midt i den årlige filmfestival, og Venedig summer af aktivitet oven på de sædvanlige horder af turister. Festivalen afholdes på øen Lido – en 20-minutters sejltur med busbåd fra Markuspladsen, der også byder på en fantastisk sandstrand, smukke gamle badehoteller og en livlig boulevard, der på forunderlig vis fortolker Miami på italiensk. Her slentrer jeg en lørdag eftermiddag rundt med en nyfunden amerikansk veninde. Alison er fra Californien, ynder at sige "Y'all" i hver anden sætning og er netop uddannet (benhård) jurist. Hun er dybt betaget af sit første møde med Italien, og sammen har vi netop Venedig-øhoppet fra Burano til Lidoen. Førnævnte var indtil for nylig forskånet for de værste turistmængder, der dog er ved at få øjnene op for Buranos små regnbuefarvede huse og charmerende historie som blondeleverandør til Europas fornemme fruer. På Lidoen støder vi på en summende forsamling. Teenagepiger knuger kameraer og selfiesticks, mens fotografer hænger på stiger, og sikkerhedsvagter patruljerer en rød løber. Jeg prikker en på skulderen for at høre, hvad der foregår, men han når knap nok at vende sig, før selveste Johnny Depp kommer gående ud fra bygningen lige foran os. Pigehvin og en eksplosion af klikkende kameraer. Jeg taber momentant underkæben ved synet af min ungdoms største filmcrush i levende live en meter fra mig, iklædt lækker grøn blazer og Ray-Bans. Han smiler og vinker og ligner sit gadedrengecharmerende jeg på en prik. Virakken er ovre på få minutter, og Johnny-boy hopper i en ventende båd i nærmeste kanal og sejler af sted på nye eventyr. Alison og jeg kigger måbende på hinanden, og en time senere fniser vi stadig som 12-årige. Samme aften åbner himlen sig over Venedig og velsigner gader og kanaler med en heftig regnbyge. Min amerikaner og jeg har spist middag i det gamle jødiske kvarter og springer om bord i en af de mange alt for dyre taxabåde på vej til den lille klaverbar Ancòra ved Rialto-broen. På trods af regnen stiller jeg mig alligevel udenfor på båddækket. Byen er badet i glimtende regndråber og et varmt, fakkellignede lys fra sløve gadelamper, der illuminerer facader og glas. Vi sejler forbi gyden, hvor hjerteknuseren Casanova engang slog sine folder, og huset, hvor Mozart indlogerede sig i en svunden tid. Magisk. Senere i baren falder jeg i snak med en høj, bredskuldret Clark Kent-type af en ung venetianer med bølgende sort hår og brune dådyrøjne – og et billede af sin mor i en guldkæde om halsen. Hans engelsk er sparsomt, så da barens ivrige pianist indbyder til fællessang med en klimprende version af Poker Face, trækker vi udenfor, hvor der er mere ro. Regndråber drypper fra tagene ned på den lille piazza, hvor vi sætter os under en flere hundrede år gammel søjlegang. Clark Kent fortæller mig, hvordan Venedig kan føles som en fiskebowle, når man er vokset op her. Og så: "Bella ... can I keeez you?" kurrer han endelig som en anden klassisk smørtenor. Og jo, det kan han. When in Rome ... Eller Venedig.

Spis i Vendig

Ostaria da Rioba i det jødiske kvarter byder på himmelsk italiensk cuisine til

overkommelige priser.

Cannaregio, Fondamenta della Misericordia 2553. Darioba.com

Bo i Venedig

Hotel Alloggi Agli Artisti er et beskedent, men velbeliggende hotel et stenkast fra hovedbanegården og bådbusserne samt i gåafstand til Rialto-broen og Markuspladsen.

Gå ud i Venedig

Livemusik, cocktails og danseglade lokale gør baren Ancòra til et oplagt pitstop.

San Polo 120. Ancoravenezia.it

Oplev i Venedig

Brug en dag på at tage en bådbus til øerne Lido og Burano.

Sejlplan på Actv.it

LÆS OGSÅ: Sviptur til Malmø

Bled, Slovenien

Det er tidlig morgen på den lille togstation i byen Bled i Slovenien. Luften er klar og kølig, og himlen strålende blå, og for første gang på rejsen mærker jeg en snert af det efterår, der ifølge kalenderen har meldt sin retmæssige ankomst. Jeg vipper trodsigt med tæerne i sandalerne og trækker min tynde frakke lidt tættere sammen om kroppen. Italiens sommerhede har jeg efterladt på den anden side af Sloveniens bjerge, og de to friluftselskende canadiere, jeg har rejst med siden Venedig, ryster på hovedet ad min skandinaviske uvilje mod at skifte sommertøjet ud. Vi har fået selskab på vejen af en kvindelig sydafrikansk diplomat på orlov, en storsmilende australsk handicapmedhjælper og en kasketklædt, Blackberry-fanatisk vice president fra Goldman Sachs i New York, som så ud, som om han ikke havde sovet i 10 år, da vi mødte ham (det havde han muligvis heller ikke). Sort kaffe netop købt i stationscafeen af en træt dame med imponerende 80'er-permanent og blå øjenskygge damper i papkruset mellem fingrene.

Vi har været i det østeuropæiske land i tre alt for korte dage, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg vender tilbage. De skovklædte bjerge er maleriske, og både hovedstaden Ljubljana, med de smukke gamle bygninger og charmerende cafeer, og bittelille Bled, med sit gamle slot og den fine sø, er så rene og pæne, at man må flove sig en smule over moderlandets noget tis-lugtende stræder. "København. Dejlig by. Men der lugter uforbeholdent meget af pis hver weekend," konstaterede sålunde en engelsk dragqueen, som havde boet på Vesterbro, og som jeg drak slovensk fadøl med i en bar aftenen forinden. En stationsmedarbejder informerer os om, at vores togforbindelse mod Salzburg i Østrig er forsinket alt imellem et kvarter og halvanden time, men akkurat som jeg har smidt rygsæk og popo på perronen, lyder en togfløjte, og et næsten mennesketomt bumletog kommer rullende. Over de næste par timer tilbagelægger vi den smukkeste togstrækning igennem Sound of Music-landskaber så dramatiske, at man taber pusten. Eller dvs. jeg sidder klinet til vinduet og ih'er og åh'er, mens canadierne snorksover, og en ældre østrigsk dame over for mig i kupeen ikke så meget som løfter blikket fra sin kryds og tværs. Først da jeg for gud ved hvilken gang banker panden mod ruden i et forsøg på at tage billeder igennem glasset, lyder der et svagt "Hø!" fra bedstemor. Jeg læner mig tilbage i sædet og stirrer på landskaberne, der farer forbi. Grønne og gule markblomster i dalene, stejle grå klippeskråninger, sneklædte tinder og pludselig – kulsort. Solskin afløses brat af en blinkende lysstofrørslampe i kupeen, mens vi suser igennem bjergets hjerte.

Wien, Østrig

En sommerfugl på størrelse med en knytnæve flakser forbi min næse i det statelige Schmetterlinghaus midt i Wien, hvor jeg sidder ganske stille på en bænk og skriver noter. Sommerfugleresidensen er en eksotisk oase i den østrigske kunstby og et af de fineste art nouveau-palmehuse i verden. Udenfor går eftermiddagen på hæld, og solen sender septemberstråler igennem trækronerne i Burggarten-paladsets parkhave.

Wiens Schmetterlinghaus, bedre kendt som Sommerfugleresidensen, er et af de fineste art nouveau-palmehuse i verden.

Wien har taget godt imod mig med sine mange kulturelle tilbud og sin imponerende arkitektur, og tidligere på dagen faldt jeg som bogorm i svime over det eventyrligt Harry Potter'ske nationalbibliotek på Josefsplatz. En mild grad af sanselig mæthed har dog også indfundet sig, efterhånden som jeg har været på farten i en måneds tid og dagligt suget utallige nye indtryk til mig. Derfor skiftede jeg gear i den østrigske hovedstad i dag og gik i filmklassikeren Before Sunset's fodspor for at indsnuse byens liv på gadeplan, som fiktive Jesse (Ethan Hawke) og Céline (Julie Delpy) gjorde det. Nå ja, og lige smage den karakteristiske Wien-chokoladekage sachertorte, naturligvis. "Slow down, you crazy child ... Vienna waits for you," sang Billy Joel. Og mon ikke også museerne venter til i morgen. Sommerfuglen spadserer på spidsen af min sko. Jeg rører mig ikke, før den letter igen.

Wiens rød-hvide sporvogne er karakteristiske for bybilledet og en sjov måde at se gaderne på.

Spis i Wien

Forkæl dig selv med de bedste spareribs, du nogensinde har smagt, på Mariahilferbräu.

Mariahilfer Str. 152. Mariahilferbrau.com

Bo i Wien

Det hyggelige boutiquehotel Hollmann Beletage ligger i perfekt gåafstand til

Wiens store kulturelle attraktioner.

Köllnerhofgasse 6. Hollmann-beletage.at

Gå ud i Wien

Loos – eller American Bar – med det fantastiske belle époque-inspirerede interiør er en næsten 100 år gammel barklassiker.

Kärntner Durchgang 10. Loosbar.at

Oplev i Wien

Udforsk det fantastiske museumskvarter i centrum, hvor du finder både Albertinamuseet i Habsburg-paladset, det eventyrlige Nationalbibliothek og det enorme Kunsthistorisches Museum. Slut dagen af med en klassisk koncert af nationalhelten Mozart.

Viennaconcerts.com

LÆS OGSÅ: Milano: Modeby og meget mere

Budapest, Ungarn

På Buda-siden af Budapest, den ungarske hovedstad, som tidligere var delt i to, går jeg en sen fredag aften ad dunkle, brostensbelagte gader mod slottet Halászbástya, populært kendt som Fiskerbastionen. Der er støvregn i luften, men jeg er i selskab med mine feststemte rejsefæller, og målet er udsigtspunktet på toppen af slottets mure, hvor flagermus og ugler patruljerer i natten. Langt nedenfor bugter Donau-floden sig igennem byen, under Kædebroen og forbi Pest-sidens ikoniske parlamentsbygning, der stråler i mørket. Vi deler en flaske vin, hastigt købt i en restaurant på vejen, og hvinende søde kürtskalács (en afhængighedsinducerende ungarsk 'skorstenskage') og skåler for Budapests falmede skønhed, for nye venskaber og rejselivets uforudsigelighed. I morgen er vi spredt for alle vinde og verdenshjørner igen, men i aften er vi så tætte, som man bliver med ligesindede, der er forenede under eksotiske himmelstrøg. Som solorejsende har jeg sjældent følt mig mere omfavnet.

Budapests ikoniske parlamentsbygning er blot en af de storslåede bygninger, du kan opleve i den smukke by.

Spis i Budapest

Budapest er spækket med lækre spisesteder i alle prisklasser, men hvis budgettet tillader det, bør du unde dig selv et besøg på den Michelinstjerne-belønnede Costes, hvor du er garanteret et sublimt måltid. Bordbestilling

anbefales.

Raday utca 4. Costes.hu

Bo i Budapest

Danubius Grand Hotel Margitsziget emmer af historisk, europæisk glamour a la

filmen Grand Budapest Hotel og ligger i smukke grønne parkomgivelser på øen af samme navn, Margitsziget.

Budapest-Margitsziget. Danubiushotels.com

Gå ud i Budapest

Et besøg i Budapest er ikke komplet uden en drink i en af byens 'ruinbarer', opført i gamle garager og smuldrende, forladte bygninger i byens jødiske kvarter.

Ruinpubs.com

Oplev i Budapest

Den imponerende slotsbygning Fiskerbastionen er et besøg værd både nat og dag, men særligt efter mørkets frembrud er udsigten over den ungarske hovedstad fuldstændig magisk.

Fishermansbastion.com

LÆS OGSÅ: Bliv genfødt i Alperne

LÆS OGSÅ: Storby & Spa: Her er de 6 hotteste spadestinationer

LÆS OGSÅ: Kom med til cool Kiev