Anja Tønning

"Jeg skal jo liiige tage et billede på Instagram"

Mød ALTfordamerne.dk's nye klummeskriver Anja Tønning, som er bidt af digitale medier både på jobbet og privat. Læs Anja Tønnings første klumme om Twitter og tv-seningher - og husk at du er velkommen til at skrive kommentarer til den!

Hvilken digital tjeneste ville du selv nødigst undvære?

- Åh! Jeg er ret afhængig af mange. Ville nok nødigst undvære Googles tjenester med Gmail, Kalender og Google Drev. Det bruger jeg meget både privat og arbejdsmæssigt og har som standard disse tre ting åbne på både telefon og computer.

- Og så er jeg selvfølgelig totalt afhængig af Instagram, Twitter, Facebook, Foursquare, Spotify, Netflix... - og vil helst ikke undvære nogen af delene :)

Hvilken digital (u)vane vil du helst ikke gribes i at udføre?

- Faktisk er jeg ret åben om mit meget omfattende digitale liv - så der er ikke noget, jeg decideret synes er pinligt.

- Men jeg kan godt være slem til at være lidt for digital, når jeg er sammen med folk fysisk. Altså jeg skal jo liiige tage et billede på Instagram, tjekke ind på Foursquare osv. Men hvis der er noget, jeg hader (som jeg desværre også selv gør), så er det at have en samtale med folk, der konstant sidder med deres telefon i hånden og kigger på Facebook, sms'er, mailer osv. Vores smartphones er blevet så integreret en del af hele vores liv, at det kan være svært at sætte grænsen.

Hvordan blev du interesseret i arbejde med digital udvikling?

- Min interesse for den digitale udvikling begyndte egentlig, fordi jeg var træt af, at jeg ikke kunne forklare, hvorfor vi som mennesker blev så fangede af at kommunikere digitalt, og hvorfor der bare opstod flere og flere tjenester, teknologier, gadgets, sociale netværk osv.

- Det har altid interesseret mig, hvordan vi som mennesker kommunikerer med hinanden - og for mig er den digitale udvikling et naturlig forlængelse af vores sociale behov. Vores brug af digitale medier har ændret stort set alle dele af vores liv: Hvordan vi interagerer med venner og familie, hvordan vi opdrager vores børn, hvordan grænsen mellem privatliv, arbejdsliv og offentlighed ændres, og hvordan den fysiske og digitale verden smelter sammen.

LÆS ANJA KLUMME: Derfor skal du kombinere Twitter og tv

Om Anja Tønning

Anja har de sidste tre år arbejdet i det digitale konsulenthus Seismonaut, hvor hun arbejder som rådgiver i Aarhusafdelingen med fokus på digitale strategier,  digtal konceptudvikling og digital kompetenceudvikling hos private og offentlige virksomheder. Hendes arbejde som projektleder og rådgiver omfatter bl.a. indholdsstrategi, effektmåling og krisehåndtering på sociale medier - altid med et brugercentreret fokus. Hun er Cand. IT i Digital Design på Aarhus Universitet.

Læs mere på: Seismonaut.com.

Privat  er Anja enlig mor til Gustav på 4 ½ år. Han bruger flittigt iPad'en til YouTube, Spotify, Netflix, Angry Birds osv. Anja blogger om hverdagen som enlig mor på Enligmadmor.dk.