Johannes Lassen: "Jeg blev smidt ud af skolen, fordi jeg slog fra mig"

Hvilken musik lyttede du til, da du var 13?

– Jeg kan huske, at jeg fik ”Dangerous” (album af Michael Jackson, red.) som lp og hørte den til døde. Og så spillede jeg selv musik og troede, at jeg skulle være rockstjerne, så det var meget: Guns N’ Roses, Nirvana, Pearl Jam og Red Hot Chilli Peppers.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?

– At jeg blev smidt ud af 3. klasse, fordi jeg blev drillet og slog fra mig. Og så rykkede min familie de københavnske teltpæle op og flyttede til Bornholm, hvor jeg boede i seks år.

Hvad kan få dig til at bryde ud i gråd?

– Hvis folk er virkelig dygtige til noget, kan det godt påvirke mig følelsesmæssigt. Og kunst, når det er godt. At se en film, et teaterstykke eller lytte til noget musik, der rammer lige præcis der, hvor det mærkes, så tårerne får frit spil. Det føles virkelig godt.

Hvis du kunne vælge frit – levende som døde – hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?

– Jeg kan enormt godt lide tanken om at få lov til at leve en dag i en anden tid. Så jeg ville nok tage et smut til 50’erne og hænge med Marlon Brando, Dean Martin, Steve McQueen og Paul Newman, tage ind og høre Elvis om aftenen og så videre i byen allesammen.

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

– At stole på min egen intuition og gå efter det, jeg vil, også selvom det giver nogle knubs på vejen.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

– Jeg har altid vidst, at jeg ville være skuespiller, men hvad jeg vil bruge resten af mit liv på, det ved jeg heldigvis ikke endnu.

Hvilken dag har betydet mest i dit liv?

– 17. august sidste år blev jeg far til en dreng, og den oplevelse er uden sammenligning det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Det kan filmpremierer og prisoverrækkelser ikke måle sig med.

Hvilken beslutning har du fortrudt?

– Jeg tror ikke så meget på fortrydelse. Jeg tror på at sige undskyld, hvis man har gjort noget forkert og så tage ved lære af det.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?

– Da jeg var helt ung, havde jeg meget let ved at få ting til at ske uden at gøre så meget for det. Da jeg så søgte ind på teaterskolen første gang, som 19-årig, kom jeg nærmest uforberedt som den eneste.

Jeg hakkede mig igennem min første tekst, gik ud af teateret og tænkte: Okay, hvis jeg vil det her, kræver det en seriøs indsats. Der lærte jeg, at hvis man beslutter sig for at gøre noget, skal man gøre det fuldt ud. Det er 100 procent eller intet.

Hvilken egenskab bryder du dig ikke om ved andre mennesker?

– Nærighed har jeg svært ved, både den økonomiske og menneskelige. Og uærlighed. Men jeg er heldigvis en ret god menneskekender, hvis jeg selv skal sige det. Så de typer prøver jeg at undgå og omgiver mig i stedet med ærlige, kærlige og generøse mennesker. Jeg har de bedste venner i verden. Det står ikke til diskussion.