Julia Lahme undrer sig: "Man giver efter sigende stakkevis af bøger juleaften på Island"
Tænk hvis vi kunne fejre jul med de gode historier i centrum og samtidig blive bedre mennesker? Julia Lahme har hørt om et islandsk fænomen - som hun gerne så udbredt til herhjemme.
Det er en vild tid, og 2022 blev helt så stille og roligt og konfliktfrit, som vi havde ønsket og håbet på. Et år, hvor mange af os har oplevet, at det hele, helt ærligt, har været lige spændende nok.
Men jeg tror faktisk, jeg har fundet et muligt svar på, hvordan vi bruger julen og nytåret på at blive bedre mennesker, der lettere navigerer i en omskiftelig verden (ja, det er et stort løfte!):
I Island har man nemlig en ganske særlig tradition, der hedder jolabokaflod, hvilket sådan nogenlunde oversat betyder julebogsoversvømmelse. Traditionen har eksisteret siden 1944 og begyndte, fordi papir var det eneste, der ikke var rationeret, og derfor blev bøger oplagte julegaver.
Nu giver man så efter sigende hinanden stakkevis af bøger juleaften på Island, og det er så vidt, jeg kan læse mig til, kutyme, at man straks går i gang med at læse dem.
Jeg siger ikke, at den traditionsrige danske juleaften behøver at blive lavet om, men tænk at fejre jul med gode historier som centrum for samværet. Og endnu bedre: At sidde som familie og læse julen væk. I en tid, hvor det kan føles lidt som om, verden er på speed, og hver gang man blinker, er der igen noget stort, nyt og uforståeligt, vi skal tage stilling til, så er det måske det eneste rigtige: At læse sig klogere. Mere følsom. Mere empatisk.
En undersøgelse fra 2009 viste, at læsning kan reducere stress med 68% (University of Sussex). Det er da noget! Og lige det, mange af os har brug for! En anden undersøgelse viste ifølge BBC i 2019, at det neurovidenskabeligt kan bevises, at når vi læser et ord som ”sparke”, aktiveres det center i hjernen, vi bruger til at udføre handlingen.
Mange mener derfor, at det at læse fiktion er en slags grundlæggende empatitræning, som giver os større selvindsigt og flere sociale kompetencer. Altså præcis, hvad vi har brug for lige nu.
Så nu, hvor vi lige om lidt sidder samlet omkring juletræerne, nu, hvor vi i den grad har brug for en pause, men måske også for at aktivere vores medfølelse og forståelse for hinanden, er der måske næppe en mere oplagt gave at få end en god bog. Måske én, vi ikke selv har ønsket os.
For i vore travle liv er det ofte sådan, at vi slet ikke bruger tid på ting, vi ikke selv har valgt, eller ikke på forhånd ved, at vi helt sikkert kan lide. Vi ser ikke nødvendigvis en serie på Netflix til ende, hvis vi synes, den virker irrelevant, eller hvis vi ikke er sikre på, at handlingen er noget for os, og hvis vi er helt ærlige, læser vi ikke så mange nyheder om ting, der slet ingen indflydelse har på vore egne liv.
En boggave kan ændre på det – for hvad nu, hvis du slet ikke vidste, at du havde brug for at vide alt om orkideer eller surdej, eller din teenager ikke vidste, at han eller hun faktisk kunne genkende sig selv i en Jane Austen-klassiker? Måske er det bøger, der skal redde os alle sammen.
Viden, vi ikke vidste, vi manglede, og viden, vi mangler i sådan en grad, at vi ikke engang kan google spørgsmålet, fordi vi simpelthen ikke ved det, vi ikke ved. Jeg tror, det er det, bøger om det virkelige liv skal give os, det og empati, og jeg formoder, at det er det, fiktionen skal lære os:
De store følelser og andre erfaringer end vore egne, så vi bedre kan forstå og sympatisere med hinanden. Og det kan da alt andet lige kun give os alle sammen bedre forudsætninger for at få et fantastisk nyt år. Sammen.
