Når Julia siger to særlige ord, bliver folk ofte irriterede – det vil hun nu lave om på

Jeg har for længst lært, at der findes visse ord, der er behæftet med en slags magi. Ord, som man kan sige højt og opnå en ganske bestemt effekt med. 

Der findes ord, der tiltrækker mennesker, kvinder, læsere og personer, man gerne vil have på sit hold, og ord, der gør præcis det modsatte. 

På trods af at lige præcis du måske er enig med mig, så er der ord, som mange af os nærmest ikke kan holde ud at høre mere. Ord, der giver os lyst til ikke at læse videre, ord, der giver os lyst til at lægge magasinet fra os og vende tilbage til Netflix og Instagram. Jeg kender mindst to af de magiske ord, og de er: ligestilling og feminisme. 

En episode med en instruktør sidder stadig i Vigga Bro: ”Jeg var fuldstændig lammet af væmmelse”

Vi kender Vigga Bro som skuespiller, instruktør og dramatiker. I denne uges ALT for damerne deler hun ud af sine erfaringer fra et langt liv. Og så er der en grænseoverskridende episode, der gjorde hende både vred og frustreret.

Vi har aldrig haft mere brug for at sige dem højt end nu. Uanset om du eller jeg kan holde ud at tale om det, så er verden – og Danmark – på vej et sted hen, hvor vi er nødt til at holde skarpt øje med, at vi ikke giver slip på det, vi allerede har opnået. 

For vi lever i en (Trump)verden, hvor vi kan komme til at vænne os til at lade os indskrænke, og at det er helt normalt at være hjemmegående a la 1950’erne, og at det er helt normalt at opgive sine egne ambitioner for at være verdens bedste mor. 

Jeg siger ikke, at der er noget galt med noget af det, men der er noget galt med det, hvis vi ikke bliver ved med at minde hinanden om, at ligestilling er noget, vi skal arbejde for, og at feminisme er noget, vi skal arbejde med. 

Det at være feminist er ikke, at alle har ret til at tage frit for sig af tilværelsens tag selv-bord – desværre – det at være feminist handler om at tage ansvaret både for en selv, men også for det fællesskab – og sige til, når noget kan gøres bedre. At ændre strukturerne, så vi ikke automatisk bliver blinde for, at noget kan være bedre. 

Så derfor bliver jeg så berørt, når jeg får mails som denne: 

Kære Julie, 

Du taler altid om feminisme. Jeg går ikke ind for femisme. Jeg vil have, at manden åbner døren for mig, når jeg kommer gående i høje hæle, og jeg vil også have, at han betaler maden, når jeg er på date. Når jeg kommer hjem fra arbejde, vil jeg behandles som en prinsesse og ikke som en feminist. 

Det synes jeg, du skal tænke over. Måske er feminisme ikke løsningen. 

Venlig hilsen, Kamilla 

I Irak vil man sænke den seksuelle lavalder til 9 år: ”Det kan ødelægge dem”

I Irak har man netop andenbehandlet en lov, der vil sænke den seksuelle lavalder til ni år. Generalsekretærer i Sex & Samfund, Majbrit Berlau, direktør for kommunikation i UNICEF, Line Grove Hermansen, og ph.d. i mellemøststudier Helle Lykke Nielsen fortæller, hvilke konsekvenser det kan få for pigerne, og hvordan vi kan forhindre den radikale tilbagegang.

Men feminisme ER løsningen. 

Verdens Kamillaer ville ikke hverken kunne date eller selv bestemme, hvem de ville date, hvis ikke det var for feminismen. At kunne klæde sig, som man vil – eksempelvis i høje hæle, er et resultat af feminismen og ikke alle kvinder forundt. 

Og når verdens Kamillaer kommer hjem fra arbejde, så har de netop været på arbejde, fordi vores formødre kæmpede for vores ret til at gøre netop det: at arbejde, at være herre over ens egen skæbne, økonomi og fertilitet. Og dét, som gør, at vi lever så godt som kvinder i Danmark, er netop det: At vores formødre kæmpede for vores ret til at leve egne, frie liv. 

Vi er her ikke alene af egen kraft, vi står på skuldrene af de kvinder (og de mænd), der kæmpede for at ændre strukturerne, og jeg bliver ved med at udtale de to magiske ord: feminisme og ligestilling. Også selvom de to ord skurrer i nogens ører.

Klummeskribent Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommuni kationsbureau, mor til to og Johans kone.