"Jeg har valgt kærligheden fra, for mine børn skal ikke være delebørn"
Hvorfor føles det ikke godt at gøre det rigtige? Man skulle tro, at der var en følelse af stolthed eller tilfredshed i at træffe de gode og rigtige valg, men hvad hvis virkeligheden er en helt anden, og det forsvarlige valg føles helt forfærdeligt? Læs med, når Daisy Løvendahl støtter en gift kvinde i at hele sit knuste hjerte efter en affære, som hun dømmer sig selv for, men som hun ikke kunne stoppe, fordi kærligheden var stærk.
Sofie har sat sig i min sofa og trukket benene op under sig:
"Jeg vil så gerne ikke føle det, jeg føler. Jeg vil være glad i mit ægteskab og have lyst til Peter og være tilfreds med mit liv. Men hver eneste dag savner jeg Troels, så det gør helt ondt indeni."
Jeg rækker Sofie en pakke papirlommetørklæder.
"Jeg kunne ikke bryde mit ægteskab op. Det ville jeg aldrig gøre mod børnene eller Peter. Jeg hader, at jeg elsker en anden, men det gør jeg. Jeg har brudt kontakten med Troels, men jeg har ikke kunnet få ham ud af mine tanker."
Jeg tilføjer:
"Eller følelser."
Sofie nikker.
"Jeg valgte kærligheden til ham fra på grund af børnene og fordi, jeg ikke vil såre Peter, men jeg kan ikke bare vælge mine følelser fra og få dem til at forsvinde. Det gør mig afsindig. For jeg føler mig så irrationel."
Følelser kan ikke kontrolleres
Det er en udbredt misforståelse, at vores følelser er noget, vi kan styre eller forme efter vores vilje. At vores følelser kan være rationelle, irrationelle, gode eller dårlige. Følelser er bare følelser. Det er en dyb del af os, som kan sammenlignes med et indre kompas, der fortæller os, hvordan vi umiddelbart har det med noget.
Følelser gør, at vi er tiltrukket af nogle mennesker og frastødt af andre. At vi kan møde et menneske og få lyst til sex, selvom vi på ingen måde kunne finde på at knalde en fremmed. Eller at vi møder en anden og bare har lyst til at rykke to meter væk og blive der. Følelser er en del af dig, som du er nødt til at respektere. Men du behøver ikke leve dit liv 100% efter dem. For du har også en fri vilje og en bevidsthed, der kan støtte dig i at vælge, hvordan du vil reagere på dine følelser.
Sofie siger:
Annonse
"Jeg gik hos en anden terapeut før dig, som udfordrede mig på, om det var rigtigt at blive sammen med Peter, når jeg er forelsket i en anden. Men det ønsker jeg, at du respekterer. Det er en dyb værdi for mig, at mine børn ikke skal være delebørn, og jeg har også en loyalitet mod Peter. Jeg har truffet mit valg. Jeg sætter ord på min respekt for hendes valg, og sammen udforsker vi, hvordan hun kan komme gennem sin hjertesorg over at måtte slippe Troels."
LÆS OGSÅ: Min kone vil rejse fra mig med vores barn
Annonse
Giv dine følelser plads
Al viden om følelser fortæller, at de skal udtrykkes. At forsøge at få de uønskede følelser til at forsvinde ved at undertrykke dem skaber flere problemer, end det løser. Derfor aftaler Sofie og jeg, at hun kan bruge mig som skriftestol. At dele ens følelser hjælper nemlig, men Sofie vil ikke dele sin hjertesorg med sine veninder og slet ikke Peter.
Så hun bruger vores samtaler som en ventil. Vi taler om, hvem hun blev sammen med Troels, som hun ikke er sammen med Peter. Midt i hjertesorgen begynder hun at få øje på nye sider af sig selv, som, hun ønsker, skal vokse. Hun vælger også at fortælle Peter, at hun har det svært i deres forhold, og det lytter han til.
Sammen begynder de at rykke lidt ved gamle vaner og finde nye veje at være sammen på. Hun øver sig også i at mærke alle sine følelser. Bare at være med dem uden at dømme.
Hun siger:
"Det er ret revolutionerende for mig at tillade mig selv alle mine følelser. Jeg har levet hele mit liv med at lukke ned for det, som jeg ikke ville føle. Nu lukker jeg det ind, og det er godt."
Jeg smiler til hende, og hun siger:
"Daisy, jeg ved godt du tænker, at en del af min forelskelse i Troels handlede om, at han tillader sig selv at føle og leve mere frit … Og jeg tror efterhånden, du har ret. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg tager det med fra ham."
