Kan fugle danse? Denne kakadue kan – og nu har forskere bevist det!

Gal eller genial?!

Når man ser en dansende kakadue i en viral video, kan det muligvis være fristende at tænke begge dele (både om fuglen og menneskeheden, fordi vi ser på den…)

Men måske er det faktisk mest det sidste, vi skal fokusere på!

I 2008 faldt nogle forskere nemlig over et yderst populært videoklip på internettet, hvor den tamme gultoppede kakadue Snowball danser til et hit med Backstreet Boys (en video, der forresten også - som den slags hør og bør sig i en moderne verden - gjorde papegøjefuglen øjeblikkelig verdensberømt, så den kom med i David Letterman’s talkshow og en Taco Bell-reklame).

Det fik dem til at nærstudere Snowball, og nu har de fundet ud af, at kendis-kakaduen har hele 14 forskellige indøvede dansetrin i sit repertoire, skriver de i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Current Biology. 

Og hvad er så det særlige ved Snowballs rytmetalenter?  Jo, lidt groft sagt kan man sige, at vi her muligvis ser en del af svaret på, hvorfor vi mennesker som det - hidtil - eneste dyr bryder ud i rytmiske bevægelser til musik for sjov.

”Vi var målløse”

Ved at analysere Snowballs træk på et dansegulv (eller i dette tilfælde: en pind i et fuglebur) er forskerne nået frem til, at han og hans papegøjeartsfæller kan have en særlig evne, som ingen andre primater end os mennesker - heller ikke dem langt tættere på menneske-racen - besidder.

Prøv at se de 14 dansebevægelser her for at forstå hvorfor:

– Vi var målløse over det, fortæller Aniruddh Patel, psykologiprofessor ved Harvard og Tufts Universitet til avisen The Guardian. 

– Der er bevægelser i det, som Madonnas ”Vogue”-bevægelse, hvilket er helt utroligt.

Snowball er hermed det første ikke menneskelige-dyr, der dokumenterbart danser spontant med indøvede træk til rytmer.

Du vil måske mene, at du har set hunde, katte, bjørne eller aber, der også er trænet til at kunne danse. Men i de tilfælde handler det netop ALTID om træning. Og altså ikke noget som disse dyr gør naturligt.

For vores papegøjeven danser ikke for at få mad eller for at parre sig. Hans dansebevægelser skyldes derimod en social opførelse, fordi han ønsker at knytte bånd med sine ejere, altså hans ”erstatnings-flok”, forklarer forskerne i den videnskabelige artikel.

– Snowball har udviklet denne evne spontant. Han har aldrig fået godbidder for noget af dette. Han er aldrig blevet lært nogle dansebevægelser, siger Patel til Washington Post.

Forskerne understreger, at det ikke er naturlige bevægelser for vildtlevende kakaduer.

– Det ser ud til, at dans til musik ikke kun er et produkt af menneskelig kultur. At vi ser dette i et andet dyr, tyder på, at hvis du har en hjerne med visse kognitive og neurale kapaciteter, har du anlæg for at kunne danse, forklarer Patel videre til The Guardian.

Som en papegøje på et dansegulv

Men hvorfor er det så netop fugle, der muligvis kan ”give den gas med træbenet” sammen med menneskedyret?

Aniruddh Patel forklarer, at nogle få dyreracer er såkaldte ”vokal-elever”. Det gælder fx papegøjer, delfiner og elefanter, som kan lære en række lyde baseret på, hvad de hører i deres omgivelser.

Men det er ikke alle ”vokal-elever”, som besidder evnen til at bryde ud i selvlært, spontan dans, når de hører musik. Delfiner er eksempelvis begrænset af vandet.

Forskerne mener, at de spontane dansebevægelser opstår, når få træk, som papegøjer deler med mennesker, er til stede. Fx at man kan afkode kommunikative bevægelser, at man besidder en evne til at kopiere disse samt en tilbøjelighed til at danne langsigtede sociale bånd, skriver The Independent. 

Eller sagt på en anden måde: Det er en særlig medfødt evne at blive en ægte dansemus – eller måske vi skulle ændre det til dansekakadue?!

Og selvom du måske synes, at du er liiidt sej, når du kombinerer pegende disco-arme med dykkerbevægelser og spinner rundt i en god far-dans, er Snowballs 14 indøvede dansetrin faktisk en del flere, end de fleste mennesker kan prale af.

Kendis-fuglens partymoves blev testet af forskerne, mens de spillede 80’er-hitsene ”Another One Bites the Dust” af Queen og Cyndi Lauper’s ”Girls Just Wanna Have Fun” for ham.

Det næste, de anerkendte forskere har kastet sig over, er at undersøge, om poppedreng mon (også) bryder ud i spontan dans, når han er alene i et rum, hvilket ikke er naturligt for mennesker at gøre. Og hvilken sang skal det så undersøges til, kunne man spørge?

Svaret er: Billy Idol’s ”Dancing With Myself” (som i: det passer, det ER til den sang!)

Vi glæder os allerede til at se klippet <3

(...men indtil da kan vi med glæde gense disse:)