Billedkunstner Kathrine Ærtebjerg: "En dag blev det for meget"

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

"At få børn er uden tvivl den begivenhed, som har ændret mit liv mest. Før jeg fik børn rejste jeg meget og havde al min tid til at arbejde og dyrke mine interesser. Siden jeg fik mit første barn, som er 14 år nu, har jeg brugt oceaner af tid i hjemmet. Passet børn og hus, og jeg har også arbejdet hjemme. Jeg har haft atelier på 5. sal og boet på 4. sal. Jeg elsker mit arbejde, men jeg elsker da klart mine børn langt, langt højere."

Hvilket karaktertræk holder du mest af ved dig selv?

"Det må være vedholdenhed. Jeg giver sjældent op, hvis der er noget, jeg brænder for."

Hvad er dit bedste råd mod hjertesorger?

"Mit råd vil være, at man skal tage sig selv alvorligt. Sorgen skal have lov at være der, den er en del af livet. Kæmper man imod, eller tager man ikke sine følelser alvorligt, er man ikke sig selv og lever ikke sit liv."

Hvornår vidste du, hvad du ville bruge dit liv på?

Siden jeg var ung voksen, omkring 20 år, vidste jeg, at jeg ville være maler. Jeg lavede de første oliemalerier på Engelsholm Højskole for kunst og kunsthåndværk i den alder. Jeg var sikker på, at jeg skulle forfølge at male billeder, selvom jeg slet ikke vidste, hvad det ville sige at leve som billedkunstner. Jeg var heller ikke særlig flittig, det er kommet til senere. Jeg havde en følelse af at være i mit rette element i maleriet, i kunsten, og det er en følelse, som jeg stadig har."

Hvornår er du mest træt af dig selv?

"Jeg er ubetinget mest træt af mig selv, når jeg ikke har overskud til mine børn. Når jeg er træt og bliver sur og hård. Fejl er noget, vi alle laver, og jeg bliver flov over mig selv, når jeg er uden situationsfornemmelse, alt for egoistisk eller bare en klovn. Men almindelige fejl og mangler kan jeg tilgive mig selv, hvorimod jeg har svært ved at tilgive mig selv, når jeg har været en dårlig mor."

Hvilket råd ville du give dit yngre jeg?

"Jeg var flyvsk som ung. Eventyrlysten og følsom, og det er helt fint. Men med alderen er jeg blevet bedre til at tage mig af mig selv og regner ikke med at andre passer på mig. Jeg er mere klar over, hvad jeg vil give, og hvad jeg skal tro på. Og hvornår eventyret er godt for mig, hvornår eventyret giver mig noget vigtigt, og hvornår det måske snarere er fortvivlelse eller kedsomhed, der er drivkraften."

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

"Når dem omkring mig har det godt, bliver jeg lykkelig. Når jeg ser en fed kunstudstilling eller hører et fedt stykke musik, bliver jeg lykkelig. Sidste sommer fik jeg et drivhus, et lille orangeri, sat op i min kolonihave og dyrkede agurker og tomater for første gang. At komme ind i et rum fyldt med vildt voksende planter, agurkeplanter med blomster og store agurker hængende ned, samt tomater af forskellig slags, gjorde mig lykkelig. Naturens fantastiske og smukke skabninger gør mig lykkelig."

Hvad ved dig overrasker oftest folk?

"Måske at jeg både er stærk og sårbar, meget målrettet, men også afslappet."

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

"Af min far har jeg lært selvdisciplin og af min mor, at det aldrig er for sent at få en ny kæreste. Mine forældre er meget forskellige. De blev skilt, da jeg var syv år. Jeg ser, at mennesker er meget forskellige, når jeg ser på mine forældre. At livet kan leves på mange måder. At man har mulighed for selv at vælge, hvordan man vil indrette sit liv."

Hvornår bliver man voksen?

"Når man lærer at tage sig af sig selv. Ikke kun i de ydre behov, men også lærer at nære omsorg for sig selv, at holde fast i sig selv, at tilgive sig selv. Og møde andre som de er, fordi man ved, hvem man selv er. Det, tror jeg, er at blive voksen."

Hvornår græd du sidst?

"Jeg har arbejdet meget det sidste halve år og en dag blev det for meget. For meget arbejde, for mange forpligtelser, gennem for lang tid. Måske også påvirket at en svingende hormonbalance, da jeg er kommet i overgangsalderen."

Hvad ville du aldrig give penge for?

"Der er mange ting, jeg køber, som jeg egentlig ikke vil give penge for. Som mor giver jeg indirekte penge for diverse plastikdimser – fidget toys – og jeg tænker på, om det går som med squishies – at de snart bliver forbudt på grund af for mange kemikalier. Egentlig kan jeg godt lide fidget toys, de er opfindsomt lavet mange af dem. Og ja – afstressende. Det er dejligt at gå i barndom på ny, når man igen og igen trykker på en gummibold formet som en muslingeskal, og et lille havfrue-univers med glimmer i pink og lilla viser sig."