Da Katrine Foged Thomsen blev skilt, skulle hun finde sig selv på ny – særlig ting hjalp hende
Sidste år blev et vendepunkt for bagedystdommeren Katrine Foged Thomsen, der både blev skilt og trak sig ud af den konditorkæde, hun havde startet med sin eksmand. Nu tager hun sig god tid til at finde ud af, hvad næste skridt skal være.
En lille papirlap i et bagervindue fik unge Katrine Foged Thomsen til at stoppe helt op. På vej ind i det lille bageri, som hun så ofte havde besøgt, så hun nemlig ordene "Konditorelev søges".
Morgenen efter trak hun det hvide forklæde over hovedet for første gang og fandt det håndværk, som hun lige siden har bagt til, brændt for og brugt ufattelige mængder af tid på.
"Mit element er – og har altid været – i køkkenet," siger Katrine, der netop har brugt formiddagen ved sit eget køkkenbord for at udvikle og gennemprøve en af de kager, der skal overraske deltagerne i den kommende juleudgave af ”Den store bagedyst”.
Igennem de seneste seks sæsoner har hun smagt på succesfuldt og skævt bagværk og uddelt Mesterbager-forklæder, peptalks og kærlige opsange til deltagerne i det populære tv-program.
"Jeg har altid været opmærksom på det kreative i mit eget håndværk, men jeg vil heller aldrig gå på kompromis med at gøre det ordentligt," siger Katrine og følger op:
"Sådan har jeg haft det i hele mit liv. Helt fra jeg som barn stod ved siden af min morfar, der altid var i køkkenet med høj hat, kokkejakke og stor mave. En rigtig 80’er-kok," siger hun grinende.
Ro i køkkenet
Det blev i kagerne, at Katrine fandt sin hylde. Her kan hun både jonglere med farverig fondant, saftige bunde, knasende chokolade og spejlblank glaze. Men tiden i køkkenet giver hende mere end flotte kager. Den giver hende ro. En ro, som hun godt kan have brug for i perioder.
"Det er mit space, og min måde at udtrykke mig på, hvis jeg har noget indeni. Det er nemlig her, at jeg bedst tjekker lidt ud af mine tanker. Noget som jeg tror, at vi alle sammen kan have rigtig meget brug for en gang i mellem," siger Katrine, der igennem det seneste år også har brugt sine kreative projekter i køkkenet til at få tankeplads.
Det seneste år har nemlig været et lidt anderledes et af slagsen. Meget af det, som hun før omgav sig med, ser ud på en ny måde i dag. Sidste år blev hun nemlig skilt fra Rasmus, som hun har været i et forhold med siden de unge år, og som hun sidenhen fik deres to døtre, Ida og Agnes, sammen med.
"Det har været et lidt anderledes år. Jeg har skulle bearbejde nogle ting og vænne mig til en ny hverdag, og det har jeg helt klart brugt det kreative rum til. Det er en udtryksform for mig, når jeg har brug for at komme ud med noget. Det har altid været mit drive og måden, hvorpå jeg har kunne komme ud med alt det, der fylder indeni mig," fortæller Katrine.
Skilsmissen lagde ikke kun grund for, at Katrine skulle finde sig til rette i en ny bolig og i en ny hverdag med hendes to teenagedøtre. Også en del af hendes arbejdsliv blev ændret. For 14 år siden kastede Katrine og hendes eksmand sig nemlig ud i et bagværks-eventyr sammen, da de startede et konditori, som med årene blev til en kæde af konditorier.
Annonse
"Jeg ved ikke, hvordan vi klarede det med to små børn," siger Katrine om de første hektiske år som selvstændige.
"Det var måske lidt naivt, at jeg tænkte, at det ville give os mere frihed at være selvstændige. For det viste sig hurtigt, at det at være selvstændig tværtimod gjorde det modsatte. Det tror jeg, at samtlige iværksættere vil kunne nikke genkendende til. Man starter for sig selv, fordi man gerne vil være herre i eget hus og selv bestemme, hvordan man gør, men det ender med, at man ikke kan bestemme noget som helst, fordi det hele ruller derud af."
"For det kan godt være, at man er en god bager, men hvis ikke der kommer nogen og køber ens bagværk, eller der ikke er nogen i disken til at sælge, er det jo lige meget. Der er mange gode bagere, men det er vigtigt, hvem der kan få det ud i verden. Det er et kæmpe arbejde og noget, som jeg allerede har været klar over helt fra barnsben, hvor jeg så, hvordan mine bedsteforældre knoklede med kroen."
Katrine og hendes eksmand svingede derfor i mange år rundt med logistik, personale, kunder og to små børn på armen. Men i de sidste par år trak Katrine sig lidt, og sidste efterår sagde hun endeligt farvel til virksomheden.
"I de senere år har jeg haft trukket mig mere og mere ud af det, fordi der var skilsmissen, og det hele bare ikke kørte så godt. Så nu driver han det, mens jeg skal noget helt andet. Jeg har lavet et U-turn," siger Katrine.
Hun tænker lidt og indskyder:
"Det har krævet lidt mod. Men det kendetegner mig egentlig nok. Jeg har aldrig været bange for nye udfordringer, for jeg ved, at det nok skal løse sig på en eller anden måde. Jeg vil faktisk sige, at jeg ikke rigtig ser udfordringer, og det er med til at give mig modet til at få fikset det, som jeg gerne vil, og stå ved det, når jeg har en drøm. For eksempel dengang vi startede konditoriet."
Annonse
Modet til at sætte bremsen i
Katrine er sikker på, at hun har fået en god portion mod med hjemmefra. Hendes forældre knoklede nemlig meget af hendes barndom for at hive hele familien ud af de vante rammer på den lille kro og i stedet rejse rundt i verden i deres grønne Land Rover i et år eller halvandet ad gangen.
Bilen kunne trylles om til fire sovepladser, så den dannede base for familien – uanset om turen gik til Afrika, Indien, Sydamerika, USA eller et helt andet sted på verdenskortet.
"Mine forældre har altid været en stor inspiration for mig. De er så cool, at de på den måde har kunnet sætte sig mål og faktisk få gjort det, som de drømmer om. Der er mange af os, der snakker om alt muligt, som vi gerne vil, men som vi aldrig får gjort, fordi vi ikke kan overholde de ting, som vi sætter op for os selv. Det har givet mig noget mod med i rygsækken," siger Katrine.
Selvom det krævede mod at stoppe op og gøre noget andet, end hun havde gjort i mange år, betyder det langt fra, at årene som selvstændig ikke var den rigtige beslutning for Katrine.
"Det er fedt at lave noget, der også er ens livsstil, passion og hjertebarn. Det ville jeg ikke have været foruden, men det er netop, fordi man er så investeret i det, at det kan æde en op. Det er svært at finde grænsen og sige stop. Så nogle gange er det godt, at man ikke ved bedre, inden man går i gang, fordi ellers havde jeg aldrig fået det gjort."
"Jeg har brug for at finde mine ben. Det kan godt være, at jeg skal være selvstændig igen på et tidspunkt, men så skal det strikkes sammen på en helt anden måde. Jeg skal ikke have en så stor forretning igen, og jeg kaster mig aldrig ud i et eventyr, hvor det kræver så meget. For nu vil jeg gerne have det sådan, at der er mit liv, og så er der mit arbejdsliv," siger hun, mens hun holder to hænder frem.
Annonse
"Det kan godt være, at det er en livsstil, og at jeg er en ildsjæl, men jeg har ikke lyst til, at min forretning skal overtage mit liv. Så meget en livsstil skal det ikke være længere. Jeg har brug for overskud til at fordybe mig i nogle ting og tage den lidt mere med ro."
"Det er dejligt, at jeg kan gå en tur med mine børn uden at føle, at jeg skal snyde mig til at gøre det tidsmæssigt. Jeg gider ikke gå og have dårlig samvittighed, når jeg har fri, fordi jeg altid føler, at jeg burde være et andet sted. For det er sgu okay at have pauser. Det er helt okay bare at være. Det siger jeg til mig selv i dag, for det er helt klart noget, som jeg er i gang med at vænne mig til."
Katrine bruger nu meget af sin tid på at sidde med hænderne i lerprojekter, male abstrakte malerier og tegne croquis. Det giver hende samme ro, som når hun står i køkkenet og arbejder på en festlig kage, et vegetarisk måltid eller en klassisk ret fra kroen.
"Jeg er i gang med at finde ud af, hvad der har værdi for mig, men jeg tror allerede, at jeg kan sige, at det er tid. Det betyder ikke, at jeg skal rejse langt væk, som mine forældre altid har gjort, men bare det at have tid i hverdagen. Det giver mig en frihed, som er blevet meget vigtig for mig."
Ny luft i kalenderen
Med lidt mere luft i kalenderen er Katrine selvfølgelig også begyndt at overveje, hvad hun vil bruge noget af den på fremadrettet, men der er ikke lagt nogen stor forkromet plan – for det er netop pointen.
"Jeg tror, at mange kvinder i min alder, der pludselig har store børn, står overfor spørgsmålet: hvem er jeg nu? Jeg har helt personligt haft brug for at finde ud af, hvem Katrine er nu. Jeg har haft al opmærksomhed på unger og forretning, så nu spørger jeg mig selv, hvad jeg egentlig syntes var sjovt og fedt inden alt det – så hvad er mit drive?" siger hun og tilføjer:
"Jeg har brug for at klamre mig til mig selv et øjeblik, og jeg har ikke lyst til at lægge alle mulige planer for fremtiden. Jeg har gang i lidt projekter, der lige kræver, at jeg ikke hele tiden er et skridt bagefter, men at jeg giver det opmærksomhed og ser, hvad jeg kan bygge op, og det er en god følelse, at der ikke er noget, jeg skal, men at jeg kan tage det skridt for skridt."
Katrine griner og fortsætter:
"Så jeg lod mig overtale til at tage til casting dengang, og det endte med, at jeg kom på skærmen. Og det var en personlig udfordring! Det med at vide, at der skulle sidde så mange mennesker og kigge på mig. Det havde jeg det godt nok svært ved," husker hun.
For foruden endeløse smagsprøver og snak om flotte snit og gode krummer fulgte der også en øget selvbevidsthed med i bagedyst-pakken.
"Jeg var godt klar over, at jeg stillede mig frem i første række ved at sige ja til at være med. Folk begyndte jo at forholde sig til mig – ligesom jeg skulle forholde mig til mig selv på en ny måde. Det hele skete meget pludseligt, lidt fra nul til hundrede, og det gjorde, at jeg blev mere bevidst om mig selv, og hvad jeg gjorde og sagde. Jeg begyndte at spekulere på, hvad folk tænkte om mig, når jeg kom ind i et rum."
"Kunne jeg f.eks. have noget bestemt tøj på, når jeg gik ned og handlede? Var der nogen, der syntes, at det var mærkeligt, hvis jeg købte bestemte ting? Eller sagde noget bestemt? Men det har jeg heldigvis lagt fra mig igen, for det var mest noget, der var inde i mit eget hoved, tror jeg. Nu rører det mig ikke længere, om jeg har en krøllet skjorte på, eller om mit hår er uglet. For jeg er, som jeg er, og jeg kommer alligevel ikke til at lave noget af det om."
"Jeg har altid haft en god jordforbindelse, fordi jeg hviler så meget i mig selv. Jeg er fuldstændig bevidst om min egen gøren og laden, og hvorfor jeg har taget de valg, som jeg har taget, siger hun og indskyder afslutningsvist med et smil:– Selvom jeg dog aldrig ville gå ned og handle i nattøj. Men det ville jeg ikke gøre under nogen omstændigheder!"
