Damernes Discman

Kaya Brüel begyndte at synge af en særlig grund: ”Vi kunne mødes i musikkens sprog”

Som barn savnede Kaya Brüel sin kendte mor, men når hun sang, fik hun opmærksomhed. Sangen gjorde også Kaya Brüel til et kendte ansigt, men hun har været meget opmærksom på at gøre tingene anderledes, end hendes mor gjorde.

”Jeg tror, jeg begyndte at synge for at føle, at jeg kunne møde min mor et sted.”

Sådan siger Kaya Brüel til alt.dk i forbindelse med video-serien ’Damernes Discman’ og uddyber:

”Som barn savnede jeg min mor rigtig meget, fordi hun var sanger og ude at turnere meget, men et sted, hvor jeg følte, at jeg kunne møde hende, var i musikken. Når jeg sang, følte jeg, at jeg fik hendes opmærksomhed, og at vi kunne mødes i musikkens sprog.”

Som barn boede Kaya Brüel med sin far i København. Hendes mor, Sanne Brüel, boede i Aalborg og spillede i Jomfru Ane Band, som hun havde med sin tvillingesøster.

”Min mor formåede ikke rigtig at balancere at have et familieliv OG en musikalsk og kunstnerisk karriere. Da jeg selv er gået samme vej, har det været vigtigt for mig at balancere de to ting anderledes, og det synes jeg, jeg har formået,” fortæller hun og uddyber:

”På en måde føler jeg, at jeg har genlevet min egen barndom ved at gentage historien og vælge den samme branche som min mor, men samtidig være den mor for mine børn, som jeg ikke selv havde.”

Giver familiearven videre

Kaya Brüel savnede sin syngende mor som barn, men er også glad for den musikalitet, hun har arvet. Og nu har hun udgivet en hyldest til sine musikalske aner. Hun har nemlig genindspillet fem af Jomfru Ane Bands sange, herunder ”Vil du smile til mig.”

”Sangen er oprindeligt skrevet af min mor og moster, da de var helt unge, og nu har jeg så genfortolket den. Sangen betyder noget helt særligt for mig, fordi de indspillede den i 1978, og jeg kan huske, at jeg lå på sofaen i det gamle studie og hørte dem indsynge den.”

”Jeg har selv sunget den sammen med min mor før, og nu har jeg så genindspillet den sammen med min datter, Asta, så det er både en hyldest til mine musikalske aner og noget med at give det videre til den næste generation,” siger Kaya Brüel.

”Jeg har længe tænkt, at jeg skulle indspille nogle af Jomfru Ane Bands gamle kærlighedssange, og nu er min mor her jo desværre ikke længere, og det er min moster heller ikke, så det betød rigtig meget for mig, at min datter ville indspille sangen med mig i stedet. Så går den her familiearv på en måde videre.”

En vild og personlig rejse

Udover at det er særligt, at sangen kan gå i ”arv”, sker der også noget unikt, når man synger sammen med familiemedlemmer, fortæller Kaya Brüel.

”Ens stemmer kommer fra den samme fabrik, så de har på en måde den samme kerne. Derfor lyder de ens, samtidig med at de selvfølgelig er forskellige, og derfor kan man opnå en helt særlig lyd og harmoni, når man synger sammen med familiemedlemmer.”

Netop fordi stemmerne klinger ens, hører Kaya Brüel nogle gange sin afdøde mor for sig, når hun selv synger.

”Jeg hører nogle gange min mor i min egen stemme, og det kan godt være hårdt, men det er jo også lige præcis der, hun lever videre. Så det der med at puste liv i nogle af Jomfru Ane Bands sange har været en ret vild og personlig rejse for mig,” siger hun.

”Vil du smile til mig” ligger på vores playliste ’Damernes Discman’, som du kan finde her. Playlisten bugner af musik af kvindelige kunstnere og har til formål at skubbe lidt til kønsubalancen i musikbranchen ved at inspirere flere til at lytte til kvindelige artister. Du kan læse mere om hele projektet nedenfor.

 

Mere fra Damernes Discman

Om 'Damernes Discman'

Du kan gøre en hel det for at ændre på den køns-ubalance, der er i musikbranchen – og det er endda virkelig nemt. Det eneste, du skal gøre, er nemlig at forbruge mere musik af kvindelige kunstnere: Stream deres musik, køb deres plader, tag til deres koncerter.

Er du i tvivl om, hvor du skal starte? Så er det heldigt, at vi har samlet en playliste med musik af danske kvinder til dig. Den hedder Damernes Discman og kan findes her.

I dag er kun 23 procent af den musik, der bliver streamet, af kvindelige kunstnere. Samtidig præsenterer streamingtjenesterne deres brugere for mere af den musik, der i forvejen er populær. Fordi vi lytter mest til mænd, bliver vi altså også præsenteret mest for mænd. Det er et ekkokammer, som gør det svært for kvinderne at blive hørt.

Når man som kvindelig kunstner statistisk set får færre streaminger end en mand, kan det være svært at overbevise pladeselskaberne om at satse på én, og man bliver ikke i lige så høj grad booket til festivaler og andre events.

De manglende streaminger starter altså en kædereaktion og er med til at holde kønsubalancen i musikbranchen i hævd. Derfor: Lyt, lyt, lyt til kvindelige kunstnere – f.eks. på playlisten Damernes Discman.