For Kaya Brüel er noget af det vigtigste i et venskab, at man accepterer hinanden og giver hinanden ubetinget kærlighed – også selvom ens venner træffer lortevalg, man ikke er enig i. Det fortæller hun til alt.dk, da vi tager en snak med hende om venskaber.
Hvordan
synes du, at man er en god ven?
For
mig handler det om kontinuerlig accept af hinanden og hinandens valg. Jeg er
52, og jeg har nogle venner, som jeg har kendt, siden vi var små og legede
sammen. Vi ændrer os jo alle sammen i løbet af vores liv, og nogle gange ser
man sine venner tage nogle valg, som man ikke nødvendigvis er enig i, men man
skal stadig acceptere og give ubetinget kærlighed og omsorg - og gode råd i
forhold til, hvad man ser udefra.
Jeg
har fx set venner være i forhold, som jeg ikke syntes var sunde, men hvor man
som ven ikke vil blande sig for meget, fordi det også skal komme fra personen
selv. Så det handler om at være der for hinanden – også når ens venner måske tager
nogle lortevalg, man ikke er enig i. Nogle gange er det også okay at være
kritisk og komme med indspark, som får den anden til at tænke lidt over
situationen, men jeg synes helt klart, at det vigtigste er den her gensidige
følelse af, at man er der for hinanden uanset hvad.
Hvad
er vigtigt for at pleje et venskab?
At
man, i de perioder hvor man ikke ser så meget til hinanden, ringer til hinanden
eller bare sender en besked med et hjerte, eller ”jeg savner dig og tænker på
dig”. Så ved man, at det bare er ”life”, der gør, at man ikke ses lige
nu, men at kærligheden konstant er der.
Jeg
har to veninder, Mia Koerner og Sara Bro, som jeg er vokset op med, og som
altid har været tæt på mig. Ved hver fødselsdag giver vi hinanden et eller
andet spaophold, så vi ved, at der hele tiden er en udsigt til at være sammen
en hel weekend og snakke løs og tage en lille lur ved siden af hinanden i nogle
morgenkåber. Det er så dejligt, at der er nogle mennesker i mit liv, som jeg
har kendt, siden jeg var 3-4 år gammel. Det er helt unikt. Vi er endda vokset
op det samme sted, så vi kender også hinandens forældre. Vi er nærmest
søskende, men har jo valgt hinanden til, som man gør med venner. Det er
meget smukt og vigtigt.
Vi
har billeder af hinanden fra vi var børn, unge, og da vi fik vores første
kærester, og nu har vi børn i den samme alder. Vi har forestillet os en masse
om vores liv sammen og har talt om, at vi skal bo i ”olde-kolle” sammen, når vi
bliver gamle, men den alder, som vi har nu, har vi ikke tænkt så meget over. Vi
har ikke rigtig haft et billede af, hvor vi ville være, når vi var 50, det har
mere været et billede af, hvor vi ville være, når vi blev nogle gamle damer.
Det
er sjovt, at 50’erne har været lidt usynlige for os, for nu, hvor vi er der, er
det et enormt vigtigt tidspunkt i livet, fordi man gennemgår overgangsalderen,
løsrivelse fra ens børn og pludselig har mere tid til sig selv igen. Det er
faktisk en ret powerful tid. Når man er 50, står man virkelig midt i
livet, og man kan kigge både fremad og tilbage. Jeg er meget glad for det sted,
hvor jeg er, men det er også meget nyt. Der sker mange ting, og især fylder det,
at man skal begynde at slippe sine børn. Jeg har en datter på 25, som er
flyttet hjemmefra, og en søn på 15, som er på efterskole, så for første gang i
25 år er min mand, Kenneth, og jeg alene derhjemme. Det er enormt hyggeligt og
dejligt og også ret vildt.
Hvilken
slags ven er du selv?
Jeg
er en tålmodig ven, og jeg synes, at jeg er god til at sige nogle ret
klarsynede ting. Det siger mine venner i hvert fald også til mig; At jeg er god
til at coache og have et helikopterperspektiv på tingene – se det hele lidt
udefra og så komme med en løsning, et godt råd eller et nyt perspektiv på situationen.
Jeg
er også en meget trofast ven, og mine kernevenner og -veninder går meget langt
tilbage. Samtidig kan jeg også godt lide nye relationer, og jeg er god til at
få venner. Jeg har jo et meget omskifteligt arbejde, hvor jeg hele tiden skaber
nye relationer. Især i de perioder, hvor jeg har lavet meget teater. Så sidder
man i garderobe med nye, potentielle venner, og mange af de mennesker kommer
jeg ind under huden på. Noget af det fede ved dét er, at der kan være en
aldersforskel på 10, 15 eller 20 år, men at man på ret kort tid kommer tæt ind
på hinanden. Selvom den slags venskaber ikke nødvendigvis er nogle, man dyrker
i det daglige, finder man lynhurtigt ind til hinanden igen, når man ses, fordi
man har delt de her oplevelser og været meget tætte i en periode. Så jeg har
mange gode venskaber, som er lidt ”luftige”, men stadig har noget styrke, og så
har jeg mine kernevenner.
Har
du nogensinde mistet forbindelsen til en ven?
Ja,
men jeg har aldrig aktivt valgt nogen fra. Jeg ser nogle gange, at folk stopper
med at være venner, fordi de fx ikke synes, at de er gode for hinanden. Der er
jeg sådan en ven, der er utroligt tilgivende – og utroligt glemsom. Og jeg er
heller ikke særligt konfliktsøgende. Selvfølgelig er der nogen, jeg er vokset
fra, men det er bare noget, der er sket med tiden. Hvis jeg så dem, ville de
stadig få en kæmpekrammer, fordi vi har haft noget sammen på et tidspunkt.
Hvornår
har du haft brug for en god ven?
Jeg
har været i et forhold i snart 28 år, og det er klart, at min mand og jeg også
er meget tætte venner. Vi har altid hinandens ryg, så som regel er det ham, jeg
går til, hvis der er noget. Men hvis der sker noget i familien, kan det også
være dejligt at få det luftet med nogle venner, som har et andet perspektiv end
ens egen familie og ikke er ”filtret ind” i det, så der bruger jeg mine venner.