Kaya Brüel og hendes veninder giver hinanden den samme gave hvert år
Kaya Brüel anser sig selv for at være en meget trofast ven, og hendes ”kernevenner” har hun kendt, siden hun var lille.
For Kaya Brüel er noget af det vigtigste i et venskab, at man accepterer hinanden og giver hinanden ubetinget kærlighed – også selvom ens venner træffer lortevalg, man ikke er enig i. Det fortæller hun til alt.dk, da vi tager en snak med hende om venskaber.
Hvordan synes du, at man er en god ven?
For mig handler det om kontinuerlig accept af hinanden og hinandens valg. Jeg er 52, og jeg har nogle venner, som jeg har kendt, siden vi var små og legede sammen. Vi ændrer os jo alle sammen i løbet af vores liv, og nogle gange ser man sine venner tage nogle valg, som man ikke nødvendigvis er enig i, men man skal stadig acceptere og give ubetinget kærlighed og omsorg - og gode råd i forhold til, hvad man ser udefra.
Jeg har fx set venner være i forhold, som jeg ikke syntes var sunde, men hvor man som ven ikke vil blande sig for meget, fordi det også skal komme fra personen selv. Så det handler om at være der for hinanden – også når ens venner måske tager nogle lortevalg, man ikke er enig i. Nogle gange er det også okay at være kritisk og komme med indspark, som får den anden til at tænke lidt over situationen, men jeg synes helt klart, at det vigtigste er den her gensidige følelse af, at man er der for hinanden uanset hvad.
Annonse
Hvad er vigtigt for at pleje et venskab?
At man, i de perioder hvor man ikke ser så meget til hinanden, ringer til hinanden eller bare sender en besked med et hjerte, eller ”jeg savner dig og tænker på dig”. Så ved man, at det bare er ”life”, der gør, at man ikke ses lige nu, men at kærligheden konstant er der.
Jeg har to veninder, Mia Koerner og Sara Bro, som jeg er vokset op med, og som altid har været tæt på mig. Ved hver fødselsdag giver vi hinanden et eller andet spaophold, så vi ved, at der hele tiden er en udsigt til at være sammen en hel weekend og snakke løs og tage en lille lur ved siden af hinanden i nogle morgenkåber. Det er så dejligt, at der er nogle mennesker i mit liv, som jeg har kendt, siden jeg var 3-4 år gammel. Det er helt unikt. Vi er endda vokset op det samme sted, så vi kender også hinandens forældre. Vi er nærmest søskende, men har jo valgt hinanden til, som man gør med venner. Det er meget smukt og vigtigt.
Vi har billeder af hinanden fra vi var børn, unge, og da vi fik vores første kærester, og nu har vi børn i den samme alder. Vi har forestillet os en masse om vores liv sammen og har talt om, at vi skal bo i ”olde-kolle” sammen, når vi bliver gamle, men den alder, som vi har nu, har vi ikke tænkt så meget over. Vi har ikke rigtig haft et billede af, hvor vi ville være, når vi var 50, det har mere været et billede af, hvor vi ville være, når vi blev nogle gamle damer.
Det er sjovt, at 50’erne har været lidt usynlige for os, for nu, hvor vi er der, er det et enormt vigtigt tidspunkt i livet, fordi man gennemgår overgangsalderen, løsrivelse fra ens børn og pludselig har mere tid til sig selv igen. Det er faktisk en ret powerful tid. Når man er 50, står man virkelig midt i livet, og man kan kigge både fremad og tilbage. Jeg er meget glad for det sted, hvor jeg er, men det er også meget nyt. Der sker mange ting, og især fylder det, at man skal begynde at slippe sine børn. Jeg har en datter på 25, som er flyttet hjemmefra, og en søn på 15, som er på efterskole, så for første gang i 25 år er min mand, Kenneth, og jeg alene derhjemme. Det er enormt hyggeligt og dejligt og også ret vildt.
Hvilken slags ven er du selv?
Jeg er en tålmodig ven, og jeg synes, at jeg er god til at sige nogle ret klarsynede ting. Det siger mine venner i hvert fald også til mig; At jeg er god til at coache og have et helikopterperspektiv på tingene – se det hele lidt udefra og så komme med en løsning, et godt råd eller et nyt perspektiv på situationen.
Jeg er også en meget trofast ven, og mine kernevenner og -veninder går meget langt tilbage. Samtidig kan jeg også godt lide nye relationer, og jeg er god til at få venner. Jeg har jo et meget omskifteligt arbejde, hvor jeg hele tiden skaber nye relationer. Især i de perioder, hvor jeg har lavet meget teater. Så sidder man i garderobe med nye, potentielle venner, og mange af de mennesker kommer jeg ind under huden på. Noget af det fede ved dét er, at der kan være en aldersforskel på 10, 15 eller 20 år, men at man på ret kort tid kommer tæt ind på hinanden. Selvom den slags venskaber ikke nødvendigvis er nogle, man dyrker i det daglige, finder man lynhurtigt ind til hinanden igen, når man ses, fordi man har delt de her oplevelser og været meget tætte i en periode. Så jeg har mange gode venskaber, som er lidt ”luftige”, men stadig har noget styrke, og så har jeg mine kernevenner.
Annonse
Har du nogensinde mistet forbindelsen til en ven?
Ja, men jeg har aldrig aktivt valgt nogen fra. Jeg ser nogle gange, at folk stopper med at være venner, fordi de fx ikke synes, at de er gode for hinanden. Der er jeg sådan en ven, der er utroligt tilgivende – og utroligt glemsom. Og jeg er heller ikke særligt konfliktsøgende. Selvfølgelig er der nogen, jeg er vokset fra, men det er bare noget, der er sket med tiden. Hvis jeg så dem, ville de stadig få en kæmpekrammer, fordi vi har haft noget sammen på et tidspunkt.
Hvornår har du haft brug for en god ven?
Jeg har været i et forhold i snart 28 år, og det er klart, at min mand og jeg også er meget tætte venner. Vi har altid hinandens ryg, så som regel er det ham, jeg går til, hvis der er noget. Men hvis der sker noget i familien, kan det også være dejligt at få det luftet med nogle venner, som har et andet perspektiv end ens egen familie og ikke er ”filtret ind” i det, så der bruger jeg mine venner.
