Kenni var misbruger i 15 år: "Der var ikke noget tilbage at leve for"

En ung, smilende far sidder i sofaen med sin lille datter. Hun hviner af glæde, mens hun kravler rundt på ham. Fra den anden side af rummet ser moderen smilende til. Alt ånder idyl.

At selvsamme mand, 32-årige Kenni Jensen, for tre år siden sad på havnen i Aalborg og var parat til at spise en masse piller og ende sit dengang miserable liv, er svært at forstå. Også for ham selv.

"Jeg var et sted, hvor jeg skyldte alle penge. Jeg var paranoid, sov i min bil, fordi jeg frygtede, at jeg blev forfulgt, og var på alle måder en, som man ikke kunne regne med. Der var ikke noget tilbage at leve for, så jeg sad på havnen med to flasker vin, piller og kokain. Jeg var rigtig ked af det! Jeg havde researchet på, hvordan man mest effektivt begår selvmord, og jeg havde skrevet afskedsbrev. Men jeg kunne ikke gøre det."

Når man møder Kenni i dag, er det også svært at forstå, at han er den samme som ham, for hvem døden virkede som eneste udvej. For Kenni føltes det dengang håbløst, fordi hans ven, som han skulle blive stoffri sammen med, døde.

"Vi ville gøre det sammen, og han støttede mig meget, men han skulle lige prøve en sidste gang," som Kenni siger.

Vennens død sendte Kenni ud på en nedtur, der blev kulminationen på et misbrug, der begyndte, da han var 14 år og eksperimenterede med stoffer og alkohol i weekenderne.

"Jeg har altid været usikker på mig selv, så da jeg opdagede kokain, følte jeg, at jeg blev den, som jeg godt kunne tænke mig at være. Jeg var i mit eget ekkokammer, for jeg blev i stedet den, som jeg ikke ville være," erkender Kenni.

Vendepunktet

I dag kan Kenni se, at han altid har været (for) optaget af, hvad andre tænkte om ham. For ham var vendepunktet derfor, da han indså, at han måtte redde sig selv.

"Jeg kunne ikke tage livet af mig selv, fordi jeg var bange. I stedet begyndte jeg at tænke på, hvordan mit liv kunne se ud, hvis jeg tog mig sammen. Jeg besluttede mig for at komme tilbage til livet."

Efterfølgende fik Kenni god hjælp af både psykolog og misbrugsvejleder. Han flyttede hjem til sine forældre, for han kunne ikke være alene i sin lejlighed.

"Jeg var rastløs og vaskede bil hele tiden. Jeg stod op om natten og skrubbede på den. Jeg var på kanten af livet og på kanten af mig selv," erkender han.

I juni var det tre år siden, og Kenni er i dag et helt andet sted i sit liv. Noget af det, der hjalp ham, var motion.

"Det giver lidt af den samme følelse, som man får fra stofferne. Jeg bokser og løber tre gange om ugen. Det er det bedste for mig at få brugt min krop."

Over for ham lytter kæresten og moren til hans lille datter, Clara, med. Christina og Kenni har gået i skole sammen og været i de samme cirkler, men det kom alligevel som en overraskelse for hende, hvor meget stofferne fyldte i hans liv.

"Jeg har altid været vild med ham. Han var den pæne fyr, der gik et par klasser over mig. Jeg vidste godt, at han tog stoffer, men ikke hvor meget."

Familiefar

Kenni og Christina blev et par et halvt års tid efter, at Kenni blev "clean". Han ville ikke gå for hurtigt frem, for han vidste, at han skulle finde sig selv, før han fandt en anden.

"Så ville jeg bare læne mig op ad Christina. Det skulle være for mig, at jeg stoppede," siger Kenni.

Christina fortæller, at hun kun én gang har været bange for, om Kenni ville falde i:

"Han sagde, at han kunne mærke en trang, og det gjorde mig nervøs, for jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere det. Vi fik en god snak om det, og om at Kenni godt kan have trangen uden at gøre det. Det var vigtigt for mig at forstå," fortæller Christina, der er 29 år.

Selv arbejder Kenni konstant på at få det bedre. Senest smed han de antidepressive piller, som fik ham gennem de første år som stoffri.

"Jeg lider af social angst, og pillerne dæmpede det, men da vi skulle have Clara, ville jeg kunne mærke igen. Sammen med hende. Tage livets op- og nedture. Jeg fandt ud af, at det, som jeg havde brugt pillerne til, kan jeg finde, når jeg løber i naturen."

For Kenni fandtes der en vej ud af misbruget, og han er taknemmelig for at have mennesker omkring sig, som har hjulpet ham videre. I alle årene har han arbejdet som IT Supporter for det samme firma, og som han selv siger:

"Jeg fik så mange chancer. Jeg ville have fyret mig selv 20 gange!"

Selvom Kenni i dag er et andet og langt bedre sted, så ønsker han ikke, at hans liv havde formet sig anderledes.

"Jeg brænder for at fortælle, at der er en vej ud af misbruget, og selvom jeg naturligvis gerne ville have været mit eget misbrug foruden, så ville jeg ikke have undværet den læring, som det bragte med sig. Den proces har gjort mig til den, jeg er i dag."