Kirsten Lehfeldt: ”Sorgen sidder dybt i mig, og det vil den altid gøre”

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Det er, at jeg har fået en dejlig ro inde i mig selv. Jeg tør i højere grad at være i livet. Der er ikke længere noget, jeg skal jage. Og så synes jeg også, at jeg kan se tilbage på et levet liv, som har været langt og lykkeligt. Jeg har så meget at være taknemmelig for.

Nu er det ligesom at flyde ude midt på en flod. Man ryger ikke længere ind og ud og skraber knæene ved bredden. Det er meget mere harmonisk. Også selvom jeg lige nu lever med en stor sorg, da jeg mistede min mand for ikke så lang tid siden. Den skal jeg jo lære at leve med, men det har jeg også fundet en ro med."

Læs også

Tjelle så tv med kæresten, da tårerne pludselig væltede ud – nu har han ét budskab til alle mænd

Hvordan har du håndteret din sorg?

"Både Stig og jeg var afklarede omkring det hele. Vi havde snakket om alt, og vi var et sted, hvor jeg også godt kunne se, at det var det bedste, der kunne ske. Og det har også givet mig en lettelse ikke mere at skulle gå med den angst og bekymring. Det kunne jeg slippe, samtidig med at han slap. Det var meget fint hele den måde, det foregik på.

Sorgen sidder jo dybt i mig, og det vil den altid gøre, men jeg har bare så meget at leve for stadigvæk. Det er jeg så taknemmelig for, så det vælger jeg. For jeg tror også godt, at man kunne gå helt ind i sig selv i stedet for. Men jeg vælger at blive ude i livet og leve det. Jeg har et lyst sind. Jeg vil altid vælge de lyse sider frem for de mørke. Og det, tror jeg også, afhænger af, hvad man får med i livsgave. Så det er jo også et valg, jeg har taget. At jeg vil videre her i livet. Det er ikke, fordi jeg vil løbe fra min sorg. Jeg kan bare godt finde ud af at være i den.

Det er, som om jeg går ud og ind af nogle rum. Der er det rum, der er Stigs og mit. Så er der det rum, jeg har med min familie, og det, hvor jeg er ude at arbejde. Og i nogle af de rum fylder han ikke så meget som i andre, så der kan jeg ligesom give slip på sorgen."

Hvordan forberedte I jer på at tage afsked?

"Siden 2019 har vi vidst, at det var livsforlængende behandling, han fik. Så vi har levet i mange år med visheden. Men man får jo en kæmpe taknemmelighed for hver dag, man vågner og stadig har hinanden.

Det har været nogle meget intense år. Der er ikke en time eller et sekund, der er blevet spildt. Jeg skruede ned for arbejdet i de år, og jeg har derfor mest lavet film og tv-serier, så jeg kunne være hjemme om aftenen."

Hvad optager dig ellers for tiden?

"Jeg er meget optaget af mine nære relationer. Det er jeg nu altid, men særligt nu bliver jeg virkelig mindet om, hvor meget familie og venner betyder, for det er dem, der på lang sigt sætter livet i perspektiv.

Læs også

Lise mistede halvdelen af sin familie: ”Jeg tænker stadig på dem hver eneste dag”

Jeg er også meget optaget af mit arbejde. Jeg holder stadigvæk rigtig meget af det og er så heldig, at jeg har meget at lave. Det er en dejlig ting, og især lige nu, hvor jeg har brug for at komme ud og være blandt mennesker og mærke livet.

Vi optog den nye sæson af ”'Minkavlerne' nogle måneder efter Stigs død. Vi har lavet det i så mange år, så vi er som en stor familie nu, og det gav mig en kæmpe tryghed at komme hen til nogen, jeg kendte, i stedet for at skulle starte op med fremmede mennesker."

Hvad er du mest stolt af?

"Jeg er meget stolt af min datter, Mille, og min svigersøn og den måde, de er en familie på. De er så gode til at være nærværende over for hinanden og deres børn. Det gør mig glad og stolt, når jeg ser det.

Der havde jeg nok selv lidt for meget knald på i sin tid med Mille, og der kan jeg se, at hun tager sig den tid på en anden måde, end jeg gjorde. Jeg arbejdede rigtig meget, men når Stig og jeg så kom hjem og skulle have vores frirum efter teatertid, havde vi Mille med til natmad. Der havde hun jo så sine forældre, og der kunne vi slappe af sammen. Og så sov hun længe om morgenen, da vi ikke skulle op tidligt og afsted med hende, for hun gik i teaterbørnehave, hvor man gerne måtte afleveres sent.

Så på den måde har jeg også følt, at jeg har haft masser af tid med hende. Men det var bare på en anden måde end den, hun har indrettet sit liv med sine børn på."

Hvad med din karriere?

"Jeg er meget stolt af alt det, som jeg har lavet sammen med min kompagnon og tætte ven Søs Egelind. Ikke bare 'Kongeriget', men også vores egne shows. Jeg kan se nu her i bakspejlet – for man tænker jo ikke over det, mens man står midt i det – at det har sat sit aftryk på andre, og at vi har været banebrydere.

Vi gjorde op med en forfængelighed, der jo kan stå i vejen for mange ting, og vi var ikke bange for at være grimme. Vi gjorde mange ting anderledes og nyt, men dengang gjorde vi det jo bare, fordi der var noget, vi skulle af med. Men her mange år efter kan kvinder i alle aldre stadig komme over og tale om det, og så bliver jeg da stolt over, at jeg har været med til at gøre noget, der måske har betydet noget for feminisme og kvindekøn.

Der var rigtig mange år, hvor Søs og jeg var kreative sammen, og jeg var min egen arbejdsgiver, så på den måde har jeg også kunnet bestemme over mit liv i stedet for at sidde og vente på, at telefonen ringer."