Kære jer, der kalder sygeplejerskerne for griske: I har glemt én vigtig ting
Lad være med at kalde sygeplejerskerne griske – lyt hellere til, hvad de prøver at fortælle os; det handler om meget mere end løn. Det skriver ALT for damernes chefredaktør Rikke Dal Støttrup i denne klumme.
Ja, sygeplejerskerne strejker for mere i løn – og det er der mange meninger om (også fordi det er ret svært at gennemskue, hvad de egentlig får).
Men nej, de er ikke griske: De prøver at få os til at forstå, at vi ikke kan tage det som en selvfølge, at der også i fremtiden står veluddannede, dygtige og omsorgsfulde mennesker klar til at tage sig af os, når vi bliver syge.
Sygeplejerskerne synger om mere i løn, fordi det er dén ene faktor, de selv kan gøre noget ved. Men imellem linjerne handler det om én vigtig ting – nemlig hvad det er for et system, de ønsker at tilbyde patienterne. Corona-epidemien har vist, at sundhedsvæsnet i dag kører så lean, at selv nogle få hundrede ekstra patienter gør det skrøbeligt. Inde i systemet oplever sygeplejerskerne, at der ikke er ressourcer til, at de kan udføre deres arbejde på en måde, de kan leve langtidsholdbart med. Mange går på deltid (og dermed ned i løn) for at kunne restituere mellem vagterne, de får stress, de brænder ud og stadigt flere ender med at forlade faget.
Sygeplejerskerne taler om løn, fordi penge er det mest håndgribelige symbol på respekt. Men det handler ikke kun om 1000 kroner fra eller til, det handler også om at gøre det attraktivt og højstatus at gå ind i faget, så uddannelserne kan rekruttere fremtidens sygeplejersker. Det handler om at sikre, at unge sygeplejersker har erfarne kolleger omkring sig, så de ikke bliver kastet ud i urimelige opgaver, der ender med at tage gejsten fra dem.
Respekten halter
Jeg har svært ved at gennemskue, hvornår og hvordan strejken kan ende. Det er en fagkamp og i sidste ende politik.
Men ja, sygeplejersker er for meget værd for os til, at vi skal lade sundhedssystemet slide dem ned. Hvad den enkelte sygeplejerske får i løn, er de fleste af os nok i bund og grund rimeligt ligeglade med, men til gengæld er det meget vigtigt for hver og en af os, at der står en dygtig sygeplejerske klar til at tage sig af os, næste gang vi bliver indlagt. For det gør vi. På et eller andet tidspunkt.
Og det er dét, sygeplejerskernes kamp handler om.
Og når parterne engang finder en løsning, bliver vi nødt til at fortsætte samtalen om forholdene for ansatte i andre omsorgsfag; kvindefagene, you know. Der er noget med respekten, der halter, og vi må finde en måde at ændre det på.
Men lige nu og her: Lad være med at kalde sygeplejerskerne griske – og hør, hvad de prøver på at fortælle os.