Mette Kirstine lånte en fremmeds toilet – den kommentar, der fulgte med, satte tankerne i gang
Hvorfor er det, vi ikke kræver ligestilling i god lokumsopførsel?
”Åh, hvordan så der ud på toilettet? Nåede ikke lige at tjekke det efter, før der kom fremmede … Jeg har jo tre teenageknægte, og du ved sikkert, hvordan det er”.
Damen, som jeg skulle købe noget tøj af, kiggede nervøst på mig, efter jeg havde lånt hendes toilet.
”Ja, de drenge har bare svært ved at styre det”, fortsatte hun udglattende – og med den her boys will be boys-undskyldning, som jeg har erfaret kan legitimere alle former for uciviliseret opførsel.
Jeg spurgte henkastet, hvor gamle sønnerne var. 19, 17 og 14 år. Selv har jeg tre døtre, der er næsten jævnaldrende, og jeg må sige, at jeg i efterhånden mange år har kunnet forvente, at de ikke overlader hverken tis, lort eller blod til rengøringspersonen, hverken ude eller hjemme.
Men selvfølgelig forsikrede jeg hende om, at alt var i den skønneste orden ude på toilettet. Det ville være lige frisk nok at kritisere en venlig, fremmed dames hjemlige rengøringsstandard. Eller folde de feministiske paroler ud, før jeg mobilepayede hende 300 kr. og forsvandt ud af hendes liv og indkørsel for bestandigt.
Var egentlig ret glad for, at jeg havde børstet de mest genstridige, brune striber af damens toilet, inden jeg selv besteg det. Så behøvede hun aldrig at opdage, at de striber var der.
Men i bilen hjem boblede irritationen i mig. For jeg forstår vitterligt ikke, hvorfor drenge og mænd ikke på samme måde som piger og kvinder skal holdes til ansvar for, hvordan de overlader tingene til den næste.
Ligegyldigt hvor meget vi husker på #NotAllMen og deslige, så er der vel evidens for, at mænd GENERELT er dårligere til toilethygiejne. Det er blandt andet derfor, at der rutinemæssigt kommer et ramaskrig, når toiletter går fra at være dame/herre til unisex. Og enhver, der er gået forkert eller – tænkt eksempel – har forsøgt at snige sig ind på herretoilettet, når damekøen var for lang, har banket hovedet mod lugtmuren på sådan et herretoilet.
Nogle mennesker fremlægger det nærmest som en naturlov, at mænd tisser lidt på gulvet og efterlader striber til den næste. Det er nærmest som om, at der er en direkte kobling mellem y-kromosomet og så en særlig farveblindhed over for gult og brunt. En slags testosteronbetinget nakkestivhed, der gør, at man ikke lige tjekker kumme og gulv. At man som indehaver af en penis simpelthen ikke forstår sig på at fjerne eget snask – og at det dermed er mere tilladt for en mand ikke at vise den næste toiletgæst respekt ved at rydde op efter sig.
Boys will be boys, ikke? Bagefter kommer mutter da bare med kost og spand… Og brokker hun sig, så kan hun blive sat i bås som en form for neurotisk, rengøringsvanvittig type, der tænker for meget på, hvad andre tænker om husets rengøringsstand. Eller endnu værre: Blive sat i bås som sådan en hysterisk feminist, der ikke bare lever med, at mænd fra naturens side jo ikke kan se snavs og skidt – eller hvad vi gennem årene har bildt os selv og hinanden ind.
Det kan man da kalde en catch-22. Enten fjerner du andre voksne menneskers ildelugtende efterladenskaber – eller også kan du skabe dårlig stemning og tage rollen som sippet politibetjent. Men skulle vi ikke bare få lavet de unisex-toiletter og bruge anledningen til at tage fat i nældens rod? (no pun intended): At god toiletopførsel endnu ikke er unisex – og at der stadig ikke er lige forventninger til, hvordan vi gebærder os.
ALT for damernes klummeskribenter
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.
