”Det toppede, da festudvalget i min søns klasse hyrede en professionel dj til 7.000 kroner”
Hvad er egentlig meningen med forældrefester - ud over indtag af pølsehorn og pastasalater?
"Er der overhovedet nogen af børnene, der gider flere fester? De sidder jo alligevel bare og glor på deres TikTok hele aftenen", lød det opgivende fra en af de andre fædre til forældremødet før jul.
Opbakningen til den halvårlige, forældre-fasciliterede klassefest i sjette klasse havde vist sig at være stærkt dalende, selv blandt de engang så engagerede mødre fra festudvalget, som allerede ugen forinden, uden de store protester på Aula (som jo ellers netop er skabt til den slags), havde valgt at aflyse årets forældrekoloni på Lolland på grund af manglende tilmeldinger. Nu hang også årets sidste klassefest i en tynd tråd.
Det plejede ellers mest bare at være mig, der med korslagte arme og, indrømmet, en lidt træls og umoden attitude, havde argumenteret for, at alle de forbandede forældrearrangementer blot gjorde os i forvejen fortravlede curlingforældre endnu mere forpustede. Med tre børn i den danske folkeskole og dermed næsten 40 forskellige forældrefester på cv’et er jeg med tiden blevet en smule øm i engagements-musklen, og nu havde den sociale udmattelse omsider spredt sig til resten af forældregruppen.
Men da ingen af os orkede den endnu mere udmattende diskussion om, hvordan den akkumulerede formue fra klassekassen ellers skulle fordeles, blev vi enige om at tage en sidste svingom i klassen inden ferien.
Efter sommer fordeles de ud på nye klasser i udskolingen, og deroppe orker ingen længere at afsætte en hel aften til andre folks børn, og måske der ligefrem var råd til at bestille mad udefra, så vi trods alt ville slippe for at smaske os gennem 28 versioner af samme tørre pølsehorn og røvsyge pastasalater, som altid udgør menuen til den slags arrangementer. Således er en æra ved at være forbi.
Annonse
Om et par uger har jeg været til min sidste forældrefest, dette ofte forstyrrende og besværlige koncept, som ifølge de ivrige forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen, som altid tropper op til forældremøderne i 0. klasse for at prakke os alverdens tillidsposter på, skulle være et mirakelmiddel mod mobning.
En ganske anerkendelsesværdig tanke, absolut, selvom ingen forskning så vidt jeg ved endnu har haft held med at påvise nogen direkte sammenhæng mellem forældrenes sociale engagement og børn, der ikke opfører sig som røvhuller overfor deres klassekammerater. Nuvel, mindre kan jo også gøre det for os moderne forældre, så vi nedsatte festudvalg, oprettede faste overførsler til klassekassen og bookede sommerkolonier, mens vi kogte pastaskruer til den store guldmedalje.
Undervejs sendte jeg tankerne tilbage til min egen skoletids få forældrefester, hvor de voksnes deltagelse begrænsede sig til et halvhjertet slag rundbold, ligesom underholdningen mest af alt bestod i, om man kunne slippe afsted med at rapse af Ronnies fars øl uden at få øretæver.
Siden gik der imidlertid sport i forældrenes engagement, en tendens, der forhåbentlig toppede dengang, festudvalget i en af mine andre sønners klasse havde hyret en professionel dj til at underholde ungerne. 7.000 kroner for en time med ”Gangnam Style” på repeat. Det var en lang aften.
Men nu er det altså slut. Fik vi gjort vores børns skolegang bedre? Skabte vi stærke relationer på tværs af klassen, kom vi mobningen til livs, eller var det skønne, spildte curling-kræfter?
Jeg ved det ikke. Måske er det også ligemeget. Af alle de håbløse ting, vi (og folkeskolen) byder vores børn, er tre timers fest i en kold gymmastiksal med en buffet af slatne pastasalater trods alt ikke det værste.
ALT for damernes klummeskribenter
Sine Gerstenberg
Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre. Vild med bøger, kulørte negle og lange løbeture.
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.
