Kreativitet kræver de rette omgivelser: 3 kvinder viser deres kreative rum frem
Det rum, du forskanser dig i for at skabe noget med hænderne, skal vække din kreativitet, så det er langtfra ligegyldigt, hvad du omgiver dig med. Stjæl tre kvinders ideer til at indrette et rum – eller blot et hjørne – til din helt egen kreative plet.
Rikke vil have farver, hyggelys og grønne planter
I vores hjem har jeg indrettet et kreativt værksted på første sal, hvor jeg bruger de fleste af mine vågne timer. Min rutine er at gå herop klokken ni for at sy, når jeg har drukket morgenkaffe og gået med vores hund.
Jeg syr i et par timer før frokost og igen et par timer bagefter, til min datter kommer hjem fra skole. Senere på dagen eller ud på aftenen sætter jeg mig igen, også ofte i weekenderne.
Det svært at slippe tingene.
Jeg syr alt fra kjoler og bluser til toilettasker, men også puder, betræk til varmedunke og julesokker, som jeg sælger på min webshop eller gennem Den Hirschsprungske Samling. Lige nu syr jeg joggingtøj, som folk er vilde med.
Alt, hvad jeg laver, er i Liberty-stof. Farverne er så flotte, og det er så god kvalitet, at tøjet holder i ti år. Jeg bruger de mere grafiske mønstre, der ikke er så tuttenuttede.
Det er vigtigt for mig, at her er hyggeligt. Derfor har jeg både planter i vindueskarmene og krogene og et godt arbejdslys, men også en hyggebelysning, som giver en fin stemning.
Væggen er malet lysegrøn, og min reol er bordeaux. Overalt er her farver, for jeg elsker legen i at sætte farver sammen på overraskende måder.
Rummet er indrettet med masser af opbevaring. Jeg har en stor reol med trækasser og bokse for at holde styr på småting, mens stofferne ligger på hylderne. Det er nemt at gå til, og det er vigtigt, for det en kreativ stopklods at bruge tid på at lede. Tingene skal være lige ved hånden.
Jeg har flere moodboards, som skaber ro og inspirerer. Jeg har lavet dem af MDF-plader betrukket med hvidt stof. Lige her har jeg valgt hvid baggrund for at sætte fokus på de ting, jeg hænger op.
Hver gang jeg starter på et nyt projekt, gennemgår jeg mine moodboards, sorterer og hænger nyt op, for eksempel prints fra Pinterest, en flyer fra et museum eller stof med en lækker farve.
Jeg er vokset op i en kreativ familie, så det ligger naturligt til mig. Min mor underviste i syning, min moster syede kostumer for Dirch Passer, og min mormor var skrædder.
At være kreativ er ikke noget, jeg tænker over, det er jeg bare, og jeg prøver hele tiden andre håndværk og materialer af. Det dygtiggør mig at være nysgerrig.
Jette elsker sit kæmpestore bord
Jeg har været omkring fem år, da jeg begyndte at klippe i papir.
Det var noget, jeg lærte mig selv. Fra det øjeblik har mine hænder ikke været i ro. Jeg elsker papir.
Det er let, og jeg kan forme det, som jeg vil. Det er fascinerende, at papir kan gå fra todimensionelt til tredimensionelt, ved at man for eksempel lige folder bukserne på en figur, man har klippet.
Jeg har altid været kreativ, og det er jeg evigt taknemmelig for. Naturligvis er der frustrationer, når det ikke lykkes, og ideer kan være flyvske, så de skal gribes og arbejdes med for at lykkes.
Det er hårdt arbejde, og min far sagde altid: ”Hvad vil du gøre, hvis du udtørrer for ideer?” Men det gør jeg ikke. Jo mere jeg laver, jo mere flere ideer kommer til mig. Jeg har lavet motiver som skøjteprinsesser og vinterfugle for Holmegaard i 45 år, og jeg pyntede Illums 14 meter høje juletræ i 25 år.
Jeg har lavet omkring 3.000 klip og design, og hver en ting har en lille del af mig med sig.
Jeg både får ideerne og udfører håndværket. Derfor kalder jeg mig kunsthåndværker. Det er ikke nok bare at lave en tegning; jeg elsker også processen at klippe. Og det er træning, træning og træning, hvis du skal være virkelig dygtig og kunne klippe småt som jeg.
Jeg har klippet i næsten 80 år, og når jeg får en ide, kan jeg se vejen derhen.
Jeg kalder mit kreative rum for min tegnestue. Og den har været i samme rum, siden jeg flyttede ind i mit hjem for 32 år siden. Her er vinduer på tre sider, og jeg bliver modtaget af lyset, når jeg træder ind. Det duer dog ikke med direkte dagslys til arbejdet, for man bliver blændet af papirets refleksioner, så mit arbejdsbord er placeret midt i rummet.
Så kan jeg også kigge ud i haven og følge årstiderne.
Mit arbejdsbord er stort, og det elsker jeg. Det er et kartoteksskab, der har stået hos en bogtrykker, og de store skuffer er perfekte til mine kollager og unikaværker, så de ikke bliver krøllede. Jeg fik bordet af en kæreste, og en tømrer har lavet den store bordplade.
Selv om bordet er stort, bruger jeg hver eneste centimeter af det. Det inspirerer mig at se alt, hvad jeg arbejder på, imens jeg er i gang med det næste. Én gang om året rydder jeg det for lige at trække vejret.
Alt, hvad jeg har brug for, skal være inden for rækkevidde. Jeg har travlt, og det kan være en langstrakt proces, hvor jeg klipper over 15 varianter.
Kun det bedste er godt nok. Derfor skal jeg ikke bruge tid på at lede efter noget, og mine sakse, skalpeller, skæreunderlag og blyanter står fremme på bordet eller i reolen lige bag mig.
Der har jeg også bøger, unikaværker, prototyper – ja, alt, hvad jeg lige har brug for.
Karen Maries værksted stråler af dagslys
Mit broderiværksted ligger på første sal, lige ved siden af soveværelset.
Når jeg er i gang med et broderi, tumler jeg ofte fra sengen og direkte herind, fordi jeg har fået en ide, jeg skal teste. Jeg kan ikke komme hurtigt nok i gang, og jeg syr ofte fra morgen til aften. Min passion bor i det her rum.
Jeg har haft mit krearum i 20 år, og det har ændret sig med tiden. Jeg har samlet flere ting, hvilket har medført et behov for system og opbevaring. Mine reoler er meget systematiske, og jeg kan lide, at der er orden.
Jeg skal kunne trække kasser ud og vide, hvad der er i dem. Cirka en gang om året får rummet den store tur, hvor jeg rydder til bunds og sætter i system – for der sniger sig alligevel lidt rod ind hist og pist.
Jeg har indrettet mig med masser af lys. Dagslys er særligt godt, så jeg har placeret mit skrivebord, så jeg får mest muligt af det.
Faktisk har jeg to arbejdsborde, så jeg ikke er hæmmet af pladsmangel, når jeg har gang i flere projekter.
Jeg har en hel væg af fine ting, der inspirerer mig. Et æstetisk moodboard, hvor jeg samler sjove genstande som gamle tryklåse fra 1940’erne, små radiser, jeg har filtet, et billede af min far som barn, strandsten, der er rare at røre ved, sløjfer i fine farver og tegninger til broderier, jeg har lavet.
Jeg har en støvsuger af en hjerne, så når jeg skal i gang med et projekt, hiver jeg alle mulige elementer frem fra hjernens lager.
Jeg har haft flere kreative afstikkere, blandt andet redesign af genbrug. Men broderiet er mit speciale.
Det er en fri udtryksform, hvor du kan få din personlighed med. Du kan brodere stort, vildt og skævt eller forfinet og detaljeret. Jeg giver mig selv frihed til at brodere på alle mulige måder, præcis som jeg har lyst til.
Jeg er meget lidt systematisk og broderer af samme årsag ikke korssting. Mine sting er frie.
I øjeblikket broderer jeg sommerfugle til en litteraturfestival og små motiver til et online-kursus, jeg skal holde.
Jeg er fortaler for at sætte broderiet fri fra sine snævre, ofte ophøjede rammer. Brug det i stedet til at lappe et hul i din yndlingsskjorte. Måske holder det ikke, men lad det shine og give glæde, både i processen og bagefter, når du går med det.