Din pynt på træet fortæller, hvem du er – men kender du historien bag julekuglerne?

"Jeg har fundet ting, som jeg ikke haft i hænderne før, og jeg glæder mig sådan til at vise jer det!"

Med entusiasme i stemmen peger Anna Wowk Vestergaard på to papkasser, der står på førstesalen her i en gammel købmandsgård i Den Gamle By i Aarhus. 

Læs også

Birthe Kjær er 76 år og prøver stadig grænser af: "Ellers bliver det for trivielt"

Anna er byens juleinspektør og har haft den særlige titel siden 2019.

"Jeg elsker jul! Den er som et prisme for tidens gang og siger så meget om vores samfund," forklarer hun.

Anna er historiker, og hendes opgaver består blandt andet i at indsamle, dokumentere og tale med de mennesker, der indleverer julepynt til museet. 

"Jo mere vi ved om historien bag pynten, jo mere kan vi fortælle vores gæster, og det er skønt, når det vækker genkendelse," fortæller juleinspektøren smilende.

Hun finder en lille papæske frem, tager et par handsker på og løfter låget. Nede i æsken ligger to julekugler, der har form som luftballoner. De blev indleveret af en ældre herre tilbage i 1958, og det er første gang, Anna tager dem op af kassen:

"Man kan se, at de er repareret af museets konservator, men man har ikke vidst, hvornår de mere præcist var fra. Først da jeg i en bog læste om en lignende julekugle på Koldinghus, blev vi klogere. 

Luftballonen fra Kolding blev købt før julen 1897 og givet til en familiens yngste, der hed Henning. Det er en trist historie, for Henning døde året efter, kun otte måneder gammel, men hvert år hængte hans mor 'Hennings ballon' på træet, så familien kunne mindes den lille dreng. 

Fordi vi har historien om Henning, kan vi datere de to luftballoner, som jeg har her til omkring samme tid. Vi ved, at mange isenkræmmere solgte glaskugler, og da giveren af vores julekugler var søn af en isenkræmmer, passer det måske med, at de stammer fra faderens butik," fortæller juleinspektøren.

Brand og brillante kugler

For Anna er det jul hele året, for som juleinspektør er det hende, der indsamler og undersøger julens sager. Både dem, der bliver indleveret i Den Gamle By, og dem, hun selv finder frem.

Læs også

Annette Heick satte sine forældre stolen for døren: ”Jeg sagde, er du blevet fuldstændig vanvittig”

"Jeg tog et par avisannoncer med," siger hun og lægger tre fotokopier på bordet mellem os.

Den ene er en annonce fra december 1898, hvori der reklameres for 'al Slags Juletræspynt' – herunder 'Brillante Glaskugler'. I en anden annonce fra 1874 er det Brødr. Cloettas Chokolade-Udsalg, der foreslår, at man køber deres chokolade og likører for, som de skriver, er de to ting 'særlig passende til Julepynt og Gaver'.

"Netop spiselige sager er noget af den første julepynt, der omtales i annoncer, og det var længe noget, som mest var for de velhavende. I 1910 er julepynt i højere grad blevet allemandseje, og noget man købte mere af. 

I en annonce fra dette år kan man læse om en julepakke til 3,50 kroner. Den indeholder blandt andet 12 glaskugler, julelys, stjernekastere og også to pakker brandfrit vat," fortæller Anna med et skævt smil.

Det var nemlig ikke usædvanligt, at juletræet med sin pynt gik i brand, og de elektriske lyskæder vandt først frem 10 år senere:

"Vi ved fra flere, at ild i juletræet var anledningen til, at der blev købt en elektrisk juletræskæde," forklarer Anna.

Tjekkiske julekugler

Vi skal tilbage til glaskuglerne og -pynten. For hvorfor fandt nogen på at hænge glas på gran?

"Juletræspynten var i begyndelsen mest lys og spiselig pynt, sådan som vi kender det fra linjen 'først skal træet spises, siden skal det spises', og det at have juletræ var forbeholdt de velstående. 

Papirpynt lavede familierne hjemme, men i takt med industrialiseringen kom der i løbet af 1800-tallet også færdige juleprodukter, og de, der havde råd, kunne købe den fine glaspynt, som var inspireret af den spiselige pynt med former som frugter og nødder. 

En stor del blev fremstillet omkring byen Lauscha i Thüringer Wald i det sydlige Tyskland, hvor der har været glasværk siden slutningen af 1500-tallet. Glasværkerne havde omkring år år 1800 problemer med at få brændsel nok og for at spare på brændslet, satte glasværkerne gang i mindre arbejder som perler og efterhånden også glaskugler. 

I starten lavede man guirlander af små glaskugler, der blev populære på juletræerne, og da det efter 1850 blev muligt at lave større glaskugler, blev de en stor succes. 

Læs også

Julemagi gennem tiden: Kan du huske disse julekalendere i pap?

I anden halvdel af 1800-tallet udviklede glaskuglerne sig i både former og farver, og arbejdet involverede typisk hele familier: Mændene arbejdede med glasset, kvinderne dekorerede, og børnene hjalp til, hvor de kunne. Og det var kvinderne, der havde den særlige opgave med at bringe tingene til grossisterne ..."

Anna holder en pause, og siger så:

"De gik virkelig langt, også over bjerge, med bærekurve med glaspynt. Det i sig selv er en fantastisk historie," siger hun.

I dag laves der fortsat glaskugler i Lauscha, og de kan blandt andet købes i Den Gamle Bys julebutik. Her findes et overdådigt udvalg af gamle og nye typer glaspynt, som både er sjovt og spøjst. 

For eksempel er her rækker af grønne agurker, men hvad laver de dog på et juletræ? Jo, i de små fattige hjem i Thüringerwald kunne der være ret så mange børn, og havde man ikke råd til at købe gaver til alle børnene, kunne man skjule en agurk blandt træets grene. 

Det barn, der først fandt agurken, ville få årets julegave. 

"De klassiske motiver blev op mod 1900-tallet suppleret med ting fra det moderne samfund omkring os som skibe, zeppelinere, tepotter og ure. I flere år var glaspynten til Europa mere afdæmpet end det, der blev fremstillet til det amerikanske marked. 

I dag er markedet eksploderet i sjove figurer og former, og det er helt, som det begyndte: Glaspynten viser, hvem vi er," siger Den Gamle Bys juleinspektør.