Emily Gernild: "Det er noget, vi alle forstår, når vi kigger på det"

Hvordan starter din dag herude i atelieret?

"Min arbejdsdag starter allerede med kontortid i bussen på vej herud. Jeg tjekker mails og sociale medier på min telefon for at svare på henvendelser. De fleste dage kommer jeg til at tage forbi bageren Grannys House for at købe en sandwich. Og en kage. Jeg ville gerne være typen, der spiser skyr. Men jeg er mere typen, der spiser kagen først. I atelieret laver jeg en kande kaffe. Så lander jeg for alvor i mig selv. Jeg kommer aldrig til ikke at drikke kaffe."

Hvad skal der ellers til?

"Så vælger jeg noget musik. Det kan være klassisk, Chopin, Brahms eller Bach, men lige nu hører jeg Sofie Voight & Frederik Ebert. Det er en dansk duo, som har rejst rundt og besøgt de danske øers kirker, hvor de har skabt lydværker på kirkernes orgel. Jeg elsker også opera, musikken fra La Bohème. Jeg bliver hurtig træt i hovedet af popmusik med tekst. Det passer ikke helt. For jeg har lige haft en lang periode, hvor jeg har hørt meget Jada og Medina."

Godt. Kage, kaffe, musik. Og hvad så?

"Jeg nyder at sidde og kigge ud ad vinduet. I bygningen overfor ligger en smedefabrik, hvor de bl.a. laver lægter til togskinner. Det industrielle område, atelieret ligger i, inspirerer mig. Det minder mig om, hvordan verden også ser ud udenfor sociale medier. Der er ingen, der tager selfies eller laver stories fra smedefabrikken. Når jeg kommer herud, er der bare ro, og det er bare mit."

Hvordan har det seneste år været for dig?

"Corona har haft en god indvirkning på mit arbejdsflow. Jeg har kunnet slippe den dårlige samvittighed over ikke at være alle mulige andre steder end i mit atelier, hvor jeg har kunnet fordybe mig. Det har også gjort, at jeg har fundet tilbage til kernen. Til hvad jeg selv gerne vil lave og vil sige med min kunst. Frem for at begynde at tænke på, hvad markedet og modtageren gerne vil have. Jeg laver ikke dekorationer. Jeg er ikke designer. Jeg er kunstner. Hvis jeg føler, at jeg ikke er i kontakt med budskabet og indholdet, kan det være lige meget. Så bliver værkerne også af dårlig kvalitet."

Du maler ofte hverdagsobjekter, stilleben. Hvorfor?

"Det er noget, vi alle sammen forstår, når vi kigger på det. Det gør os trygge. Men derfra kan jeg godt lide at arbejde med en stemning, et psykologisk rum, som jeg kan tilføre det velkendte. Prikke lidt til beskueren, så du ikke bare bliver pleaset, men også en smule forstyrret. Jeg vil ikke give det hele væk. Jeg arbejder fra et indigneret sted i mig selv, hvor jeg gerne vil vise, at de ‘letbenede genrer’ kan være andet end yndigt, nydeligt, dekorativt og pænt. Det skal helst også sparke lidt fra sig. Jeg arbejder ofte ud fra en feministisk, omend underspillet agenda."

Hvad skal til for, at det bliver en god arbejdsdag?

"Jeg skal have tid nok. Der skal ikke være for meget, der roder. Og jeg skal have materialer nok. Harelimen, som er granulat af tørret harehud, og som jeg blander rent pigment i, skal opløses i vand et døgns tid, inden den kan opvarmes og bruges som lun maling, så det gælder også om at planlægge lidt. Jeg skal have nok lærreder. I virkeligheden er maleri meget praktisk orienteret. Du skal naturligvis have dit koncept på plads. Men det handler også om at sætte penslen på lærredet. Du er nødt til at være der og møde op i atelieret. Ellers sker der ingenting."

Hvilke kunstnere inspirerer dig?

"Anna Bjerger, Mamma Anderson, Sara-Vide Ericson, Rita Kernn-Larsen, Miriam Cahn, Mary Ann Unger og John Kørner."

Hvad drømmer du om?

"Min drøm er at få mere tid med maleriet og få længere fordybelsesperioder. Jeg vil gerne lukke mig helt inde sammen med maleriet og lukke verden ude. Min drøm er at bo et sted, hvor der også er atelier."

Hvad ville du sige til dig selv for 10 år siden, hvis du kunne?

"Bare rolig. Du skal nok nå det. Ikke tage det så seriøst. Læn dig lidt tilbage. Og bliv så ved med at male."

Hvad vil du gerne sige til Eurowomans læsere?

"Und dig selv at bruge tid alene på et museum eller en udstilling. Tag afsted uden telefon. Ingen selfie foran malerierne."

Emily Gernild er aktuel med bogen Black Lemons med sine nye værker og udstillingen Dagsrester og Andre Pressede Citroner på Gammelgaard i Herlev med kunstnerkollegaen Martha Hviid. Hun er repræsenteret af Schwarz Contemporary i Berlin og Format Artspace og Edition Copenhagen herhjemme.