Kvindelige tv-værter bakker op om Lise Rønne: ”Det er fuldstændig urimeligt”

”Værtinden Lise Rønne vimser småneurotisk rundt i vanlig værtindestil.”

Sådan skrev Politikens anmelder Bo Tao Michaëlis i slutningen af november i en anmeldelse af DR’s nye musikprogram ’Helt Lyrisk’.

Det, der kunne virke som endnu en af avisens faste og daglige tv-klummer, blev dråben, der fik bægret til at flyde over for tv-vært Lise Rønne, der denne weekend tog til genmæle.

For én ting er, at hun har fået et utal af henvendelser fra seere, der mener, at hun ligner ”en dreng” eller ”en kræftsyg” med sit ”gyseligt korte hår”. Noget andet er, at Politiken – en landsdækkende avis – lægger spalteplads til et sprogbrug, der ”taler fornedrende til kvinder”, skrev Lise Rønne i sin kronik i Politiken.

Hun mener, at Politiken – i kraft af Bo Tao Michaëlis’ anmeldelse – er med til at reproducere en nedsættende og kvindefjendsk kultur, som ”kan ødelægge, formindske, holde nede og begrænse, hvad der burde udfoldes […]” og påvirke de næste generationer:

”I er med til at skabe virkelighed, også for generationerne, der kommer, og den virkelighed sætter sig ikke kun i den enkelte, den forplanter sig også til familie- og samfundsstrukturer,” lød det fra tv-værten.

Kronikken har i skrivende stund fået over 2000 likes, mere end 450 kommentarer og 286 delinger alene på Politikens egen Facebook-side – og bakkes op af flere kvindelige studieværter på de sociale medier: ”Du rammer den bullseye,” skrev blandt andet tidligere Aftenshowet-vært Louise Wolff på Instagram, og DR Nyheders Nina Munch-Perrin, der har fået kritik fra selvsamme avis for sine høje hæle, stemte i: ”Fantastisk Lise – og du fik en regulær undskyldning retur. Den føler jeg faktisk også var til mig og alle andre, der har været igennem deres anmeldere…”

Drop perfide kommentarer

ALT.dk har talt med fire kvindelige studieværter, som bakker op om budskaberne i Lise Rønnes kronik. Én af dem er TV2-værten Cecilie Beck, som nikker genkendende til meget af det, Lise Rønne skitserer. Hun mener, at hendes kritik er berettiget og afspejler et generelt problem, i forhold til den måde kvindelige studieværter ofte fremstilles på både i medierne og samfundet.

– Jeg synes, det er fuldstændig urimeligt den måde, Lise Rønne bliver beskrevet på. Jeg kender hende ikke privat, men jeg kender hende som vært, og hun er kendetegnet ved at være meget rolig og have kaptajnevner. Hvis du kan styre X Factor, kan du styre en supertanker. At kalde Lise for vimset og småneurotisk er simpelthen så urimeligt, siger hun til ALT.dk.

– Jeg har ikke fået det samme at vide, men der er ét ord, der er gået igen for mig, og det er ’skinger’. Jeg har hørt det så mange gange – og det ville man jo aldrig sige om en mand. Det er sådan en klassisk og stereotyp måde at nedgøre kvinder på. Det er mit job at være skarp og kritisk, så når jeg bliver kaldt skinger, er det min faglighed, der bliver nedgjort.

Mener du her, at medier og anmeldere har et ansvar for, hvilke ord de bruger?

– Oh yeah, både i forhold til ordvalg, og hvordan man beskriver folk i det hele taget. Beskrivelsen af Lise er en stereotyp kvindeopfattelse, og jeg er ikke i tvivl om, at en mand ikke havde fået samme anmeldelse. Det er ikke fair. Jeg synes, det er fuldstændig i orden at anmelde tv-programmer, men man behøver ikke at blive personlig. Man kan skrive, hvis man ikke synes, at hun gjorde det godt rent tv-fagligt, men det er ikke det, han (Bo Tao Michaëlis, red.) gør. Det er en småperfid nedgørelsen af hendes person.

Er der noget, medier og anmeldere fremover skal være opmærksomme på for ikke at reproducere en kvindefjendsk kultur?

– De skal holde sig til at vurdere tingene rent fagligt og holde op med at være personligt perfide. Og så synes jeg, at vi alle skal overveje, hvilke labels vi sætter på hinanden. Mænd som kvinder.

Konstruktiv kritik, tak

Også TV2 News-værten Karen-Helene Hjorth mener, at kvindelige studieværter i højere grad end mandlige bliver vurderet på fysisk fremtoning og personlighed fremfor faglighed. Selv er hun blevet kaldt ”skinger”, ”hysterisk” og senest ”uintelligent” på grund af sit pandehår.

– Jeg kan i hvert fald sige – med to fede streger under – at når vi snakker om det på redaktionen og i værtsgruppen, er der ingen af vores mandlige kollegaer, der får at vide, at deres pandehår får dem til at se uintelligente ud, at deres tøj er forkert, eller ”knyt sylten din tudefisse”, eller hvad jeg nu ikke også har fået at vide. Det er ikke den slags henvendelser, mændene får, siger hun til ALT.dk.

Hun mener, ligesom Cecilie Beck, at medier og anmeldere har et medansvar i måden, hvorpå kvindelige værter fremstilles og opfordrer til mere saglighed.

– Det er simpelthen så klichepræget at kritisere på den måde, han (Bo Tao Michaëlis, red.) gør. Det er så ukonkret. Han siger jo ikke, hvad problemet er. Han siger bare, at hun ”vimser i vanlig værtindestil” – hvad betyder det? Det giver jo ikke mening. Det er ikke konstruktiv kritik, man kan ikke bruge det til noget, siger hun og tilføjer:

– Jeg synes både, at anmelderen og redaktøren skulle have læst den sætning igennem igen. Når man kommer med en kritik, der er så personlig, så skal det også være en kritik, som det menneske kan bruge til noget.

Hvad mener du generelt, at medier og anmeldere skal være opmærksomme på fremover for ikke at reproducere sådan en kultur?

– Lad være med at kritisere mennesker for at være et køn, men kritiser mennesker – hvis de skal kritiseres – for noget konkret.

Ville du sige det samme om en mand?

Det er Nina Munch-Perrin enig i. Som vært på TV Avisen har hun selv prøvet at være centrum for en debat om kvindenedsættende retorik, da Politiken i april i år bragte en anmeldelse med overskriften ”Er Nina Munch-Perrin direkte på vej til natklubben efter at have afleveret TV Avisen?” med henvisning til tv-værtens ”sylehøje stiletter”, som hun ikke ”vaklede” rundt på i studiet, fordi hun foretrak at sidde ”trygt og snublesikkert i sin fine samtalestol.”

– Jeg var ekstremt forundret over det, husker Nina Munch-Perrin, som fandt anmeldelsen underholdende, fordi den var så ”langt ude” og slet ikke forholdt sig til hendes faglighed eller TV Avisen i øvrigt.

– Det var som om, jeg fik at vide, at jeg skulle dæmpe mig lidt. Der er lidt for meget dig her, kan du ikke skrue lidt ned?, siger Nina Munch-Perrin, der mener, at kvindelige tv-værter bliver bedømt på mange flere parametre end deres mandlige kollegaer – herunder udseendet.

– Kan du forestille dig, at en tv-anmelder siger til en mandlig nyhedsvært, at han skal dæmpe sig lidt? Fordi han er ”too much”, når han siger velkommen? Jeg fik både at vide, at jeg "vraltede" og "trippede forsigtigt" på samme tid under stilet-debatten, mens mændene gik selvsikkert hen over gulvet. Og nej, det kan jeg altså ikke genkende. Jeg synes faktisk, at jeg går ganske selvsikkert over gulvet, siger Nina Munch-Perrin med et grin og anbefaler Soundvenues kommentar til Politiken-anmeldelsen fra april, hvor de har erstattet hendes stiletter med kollegaen Kåre Quists ”tætsiddende jakkesæt”.

– Det skriger til himlen, når man læser den, for sådan er der jo ikke nogen, der anmelder mænd, siger hun og tilføjer:

– Jeg synes, det er helt i orden, at der er lidt fokus på udseende og fremtoning, for det er en del af pakken, når man laver tv, men det skal bare gøres på en ordentlig måde - det vil sige uden kønnede stereotyper. For vi har faktisk klædt os pænt på, når vi laver fjernsyn. i hvert fald TV Avisen. Og man må meget gerne tale om det, og man må også gerne have en holdning, men det skal ikke være fornedrende, og det skal ikke være det eneste, man kommenterer på.

”En gammel kælling”

Også hos tv-vært Natasja Crone er der opbakning til Lise Rønnes kronik. For hende var det tankevækkende at læse den, fordi hun ikke selv har gjort sig mange tanker om problematikken gennem årene. Måske fordi hun altid har tænkt, at kritiske kommentarer om f.eks. udseende er et slags grundvilkår i branchen.

– Jeg har nok opfattet det som et vilkår, der ikke var meget at gøre ved. Så på den måde er det jo virkelig prisværdigt og vigtigt, at hun (Lise Rønne, red.) sagligt markerer noget, som måske slet ikke burde være et vilkår, siger Natasja Crone, der forklarer, at hun særligt i begyndelsen af sin karriere oplevede at få kritik for sit udseende i anmeldelser og lignende.

– Det allerførste program, jeg lavede nogensinde, var som 25-årig, og der skrev Ekstra Bladet, at jeg lignede en gammel kælling. Så var vi ligesom i gang, husker Natasja Crone, der som vært for ”Stjerne for en aften” i begyndelsen af 00’erne også fik negative kommentarer om, hvordan hendes bryster så ud.

– Jeg synes jo virkelig, at man skal lytte til kritik – både fra anmeldere og fra andre mennesker – men hvis der bare står ”du er grim”, så kan jeg jo ikke bruge det til noget. Jeg vil godt lytte, hvis nogen synes, at jeg manglede tre spørgsmål i et interview, eller pointen aldrig kom frem, eller noget virkede uvinklet. Det kan man forholde sig til – også selvom man kan være uenig. Men det er svært at diskutere med folk, der siger ”du er tyk”, ”du er grim” eller ”dine bryster er grimme”, siger tv-værten, der dog mener, at fremtoning i nogle tilfælde kan være relevant i fx en anmeldelse.

– Hvis slipset sidder skævt, eller håret stritter ud på en mand, så ville man også kommentere det, og der er også ting, der larmer på tv – du kan ikke tage alt på. Hvis jeg var ekstremt nedringet i en nyhedsudsendelse, så ville det virkelig skabe debat, og der er jeg nødt til at sige: Den ville jeg selv bede om, for det er et sted, hvor man ikke skal være ekstremt nedringet, siger hun.

– Så det er ikke fordi, at alt bare skal være tilladt, og at ingen må kommentere noget, for sådan er det ikke. Men ”du ligner en gammel kælling” eller ”dine bryster er grimme” – det er jo vitterligt ting, som er ekstremt irrelevante for anmeldelsen, klummen, kommentaren eller noget andet. Det står bare alene som en eller anden flagrende, underlig ”så fik du den”.

ALT.dk har kontaktet Bo Tao Michaëlis, som henviser til Politikens kulturredaktør, Mette Davidsens-Nielsens, svar til Lise Rønne, hvor avisen undskylder overfor tv-værten og medgiver, at de fremadrettet vil være mere opmærksomme på kønsstereotypt sprogbrug.