Hver aften læser Emma Rosenzweig højt for sine
børn. For tiden læser de ”Momo og tidstyvene”, og selvom den er skrevet i 1973,
er den et skræmmende billede på, hvad der er ved at ske lige nu, synes hun.
”For mig at se er det en fremtidsprofeti for
skærme og iPhones. Tidstyvene er de her grå mænd, der stjæler de voksnes tid,
fordi de vil optimere. Selvom den er skrevet i starten af 70’ernes gryende
kapitalisme og globalisering, handler den om at optimere og ikke at spilde sin tid,
som er superrelevant i dag,” siger hun.
Og den store synder, når det gælder tidstyveri
og optimering, er skærmene. De fylder mere og mere, men Emma Rosenzweig gør sit for at finde andre måder, så hendes børn, som hun siger, kan være børn så længe som muligt. Hendes seneste udfordring handler om,
hvordan de kan høre musik uden en skærm.
Emma Rosenzweig
- Forfatter og kunstner.
- Uddannet fra kunstakademiet Städelschule i
Franfurt 2024.
- Udgav debutromanen ”Jeg giver alt væk” i 2024.
- Har tidligere arbejdet som model og
skuespiller.
- 35 år, gift med kunstner Tal R, mor til to og
papmor til en.
Gamle, langsomme apparater
Det er en tendens, man også ser mere generelt,
forklarer trendforsker Louise Byg Kongsholm. I en tid, hvor vores hverdag
bliver mere og mere digitaliseret, tyer flere til analoge løsninger.
“Vi ser helt klart en stigende interesse for
analoge formater – og det gælder også musikafspillere. Denne udvikling har
været undervejs et stykke tid, drevet af både nostalgi og en søgen efter mere
autentiske, sanselige oplevelser. Det handler om at finde modvægt til en
digital hverdag, hvor alt foregår via skærme,” siger hun.
De løsninger, vi finder, er ikke nødvendigvis de
mest effektive – men bidrager netop til at sænke tempoet.
“Vinylplader, slow brewed coffee,
polaroidkameraer og endda Nokia-telefoner er alle eksempler på produkter, der
ikke blot bruges for deres praktiske formål, men også som et statement om at
vælge et langsommere og mere bevidst forbrug,” siger Louise Byg Kongsholm.
Tilbage til barndommen
Emma Rosenzweig husker tilbage på sin barndom,
hvor hun kunne danse rundt til musik i hendes egen, lille verden. Her var det
kun hende, der bestemte, og hun kunne være hvad som helst.
”Det var en stor del af en eller anden følelse
af selvstændighed, at jeg selv kunne sætte musik på en ghettoblaster. Jeg
elskede at have et rum, hvor jeg kunne lukke døren til mit værelse og høre
musik. Men hvis vores unger skal høre musik nu, skal de have en iPhone med ind,
og så mister man det der fokus på lyden. Så kommer der et billede op, og så
skifter sangen, og der er nogen på skærmen, der bevæger sig.”
Men problemet med at hive fat i for eksempel
ghettoblasteren er, at Emma Rosenzweigs egne børn ikke ville kunne høre ny musik, der
ikke findes på kassettebånd eller CD. I sin vildrede skrev Emma Rosenzweig ud
til sine følgere på Instagram for at få hjælp til at finde musikafspillere, der
ikke involverede en skærm.
”Der var sindssygt mange forældre, der skrev,
fordi de var i samme situation. Flere skrev om de her bokse, der hedder
Toniebox eller Yoto Player, og så var der nogle, der havde de gamle Fisher
Price båndoptagere eller fandt Disney-bøger med kassettebånd i på Den Blå
Avis.”
Ikke kun et børneproblem
Emma Rosenzweig kan
have nok så travlt med at lave strenge regler for hendes børns skærmforbrug, men
hun er også godt klar over, at hun selv er en del af problemet.
”Jeg er selv i tvivl,
om jeg skal blive ved med at have Instagram, for en del af problemet er os
voksne og vores eget forbrug. Det er essentielt, at jeg også kigger indad og
ser på, hvordan jeg selv bruger min mobil og får lavet rammer omkring det. Mine
børn kopierer jo også mig,” siger hun.
Du kan læse mere om
forældrenes indflydelse i artiklerne herunder.
Rum til fantasi
Frustrationen hos forældrene i Emma
Rosenzweigs indbakke var til at tage og føle på. Og med fuld berettigelse,
mener trendforsker Louise Byg Kongsholm, for det er blevet sværere og sværere
at finde et digitalt pusterum til sine børn.
”Forældre ønsker at give deres børn adgang til
musik og lydfortællinger uden nødvendigvis at koble det sammen med en
skærmoplevelse. Det handler både om at reducere skærmtid og om at skabe et rum
for fantasi, koncentration og ro,” siger hun.
Hun understreger, at mange forældre finder det
udfordrende at begrænse deres børns skærmtid, fordi så mange ting foregår
online – både skoleopgaver og sociale aktiviteter. Derfor handler det om at
finde måder, hvor man kan tage skærmen ud af ligningen.
”Analoge musikafspillere oplever helt sikkert
en revival lige nu, hvor digital overstimulering er så udbredt – og når det
specifikt kommer til børn og musik, passer produkter som Toniebox og Yoto
Player perfekt ind i denne trend,” siger hun.
En mere overskuelig verden
Emma Rosenzweig er glad for, at hun kan give sine
børn en oplevelse af, at de kan glæde sig til at høre musik og ønske sig nye CD’er
eller figurer til en Toniebox. Det er en glæde, de ikke kan opleve på en skærm,
hvor alle sange er tilgængelige.
”Vi begynder at søge tilbage til at tillægge kulturelle ting en værdi – jeg ønskede mig for eksempel Aristocats i
fødselsdagsgave, da jeg var barn. Den havde en betydning for mig, fordi jeg fik
den fysisk. Det der med at kunne ønske sig et Nintendo-spil eller en CD skaber
tryghed for børn, fordi alt ikke er muligt. Man har de spil eller sange, man
har, og det giver dem en helt anden værdi.”
Skærmfri musikafspillere til børn
- Toniebox
- Yoto Player
- Timio-afspiller (ca. 2-3 års alderen)
- Fischer Price båndoptager
- Gamle Disney bøger med kassettebånd i
- Ghettolaster, boombox eller anden CD-afspiller
- MP3-afspiller
