”Det skal være tydeligt, at den type adfærd får store konsekvenser”

Hvad er jeres mission hos Kvindelige Veteraner?

”Vi arbejder for at danne sociale fællesskaber for kvinder i Forsvaret og efter Forsvaret. Kvindernes fortællinger har været usynlige i lang tid, og mange af vores medlemmer har haft en oplevelse af, at deres stemme ikke har været særlig tydelig i Forsvaret, så det er noget af det, vi hjælper med. For Danmark skal have det bedste forsvar overhovedet, og det får man kun, hvis man også har fokus på kvinderne og deres trivsel.”

Hvordan vil I betegne kulturen i Forsvaret i dag?

”Den er jo mange forskellige ting, men det, vi hører fra kvinderne, er, at det er noget særligt at gå derind som minoritet og som kvindelig minoritet. Forsvaret er jo en historisk mandlig organisation, som er domineret af maskuline værdier, der handler om styrke og aggressivitet og ”hvor meget kan du bære”, og ”hvor hård er du”. Uanset om det sker ubevidst eller bevidst, så vil kvinder – fordi de er kvinder – stå i modsætning til det klassiske ideal om, hvad en soldat er, og hvordan en soldat ser ud. Det er vores indtryk, at kvinder derfor stadig bruger rigtig meget energi på at være en del af drengene og passe ind, og derfor ikke ønsker at have så meget fokus på sig selv. Og det er jo særligt problematisk for Forsvaret, synes jeg, for hvis man gerne vil have det bedste forsvar, så kræver det en divers medarbejdergruppe med forskellige kompetencer. Og hvis man får alle til at passe ind i samme boks, så kan man stille sig spørgende over for, om man opnår det.”

Hvad er nogle af de største udfordringer, I ser i dag?

”For det første ved man faktisk meget lidt om kvinders trivsel både i Forsvaret og efter Forsvaret. Der findes meget lidt forskning derude, og hvis nye initiativer skal ramme plet, så er man nødt til at kende problemets karakter og omfang. Hvornår er det, at der sker krænkelser? Hvorfor sker det? I hvilken kontekst? Derfor vil vi slå på, at der stadig mangler en tilbundsgående undersøgelse af dette område i Forsvaret, som er mere adfærds- og handlingsorienteret, så kvinderne kan forholde sig til helt konkrete spørgsmål som: ”Har du oplevet at blive klappet i røven?” ”Har du oplevet at blive forbigået til et stykke arbejde på baggrund af dit køn?” osv. Det er også vigtigt, at Forsvaret får en ekstern part til at kigge nærmere på det, for lige nu undersøger Forsvaret faktisk sig selv, og her tror vi på, at det er nødvendigt med eksterne specialister – sådan som man også har set i andre sager i forbindelse med #metoo.

Vi mener overordnet, at der skal en større kulturændring til, og det er jo sindssygt svært. En kultur er jo per definition noget, som man synes er normalt at indgå i, og så er det ”bare sådan det er”. Her bliver Forsvaret nødt til at arbejde med de mere grundlæggende mekanismer i kulturen, så det for eksempel bliver slået fast, at det ikke er okay, at der er sexistiske jokes mandag morgen til morgensamlingen – eller hvad det nu kan være.”

Hvad ser I ellers som konkrete løsninger?

”Det er vigtigt at undersøge omfanget og karakteren af problemet, før man kommer med bud på konkrete løsninger, synes jeg. Vi ved, at Forsvaret arbejder med problematikken og siger mange rigtige ting, og det er virkelig vigtigt, at der bliver signaleret oppefra og ned, at sexisme og krænkende adfærd ikke er i orden. Men en kampagne bliver jo først til en politik, når man både kan se indadtil og udadtil, at visse former for adfærd har konsekvenser. Og her synes jeg, at der har været eksempler på sager, hvor det har været mindre tydeligt, hvor alvorligt man har taget det, fordi krænkelser er blevet straffet med relativt små bøder. Her skal det være mere tydeligt, at den type adfærd får store konsekvenser, og de forskellige ledere i Forsvaret skal vide, hvordan de skal reagere i den slags sager.”