Kvinderne havner nederst igen – men DU kan nemt hjælpe dem til tops

Jada, Drew Sycamore og Saint Clara.

Fælles for dem er, at de er en del af den lille, eksklusive klub af kvindelige musikere, som har fået udbetalt penge af musikrettighedsorganisation Koda.

Vi har tidligere på alt.dk haft stor fokus på den ulighed, der hersker i musikbranchen. I dag er kun 23 procent af den musik, der bliver streamet på Spotify, af kvindelige kunstnere. Og det kommer bl.a. tydeligt til udtryk, når streamingstjenesten hvert år udgiver toplister over, hvad der er blevet lyttet mest til – og hvert år er det overvejende mandlige kunstnere, som indtager listerne.

Men hvorfor optræder de kvindelige kunstnere ikke på listerne? Forklaringen kan være, at Spotifys algoritmer bestemmer, hvad vi lytter til. Hvis du fx lytter meget til mandlige kunstnere, bliver du præsenteret for flere mandlige kunstnere. Det er et ekkokammer, som gør det svært for kvinderne at blive hørt.

Nu viser nye tal fra Kodas kønsstatistik, at kønsbalancen for femte år i træk er uændret. Det vil sige, at musik fra kvindelige musikere kun bliver spillet i et omfang, der betyder, at de kun modtager 10 procent af Kodas samlede udbetalinger. Og det er en skæv fordeling, når 20 procent af Kodas medlemmer er kvinder.

Kodas forperson Loui Törnqvist kalder det nedslående og opfordrer til, at hele branchen tager ansvar.

”Vi ved, hvad årsagerne til uligheden er. Vi har hørt historierne. Foretaget analyserne. En mere lige kønsbalance kræver en indsats på mange niveauer, blandt andet et opgør med flere årtiers usund kultur og indgroede kulturelle vaner. Den slags går ikke væk af sig selv. Det er svært at ændre en hel struktur. Men jeg er sikker på, det godt kan lade sig gøre. Jeg synes faktisk, det er en forpligtelse,” udtaler Loui Törnqvist i en pressemeddelelse. 

Læs også

Dansk sanger: ”Idet jeg siger nej tak, bliver han ved med at tage på min røv”

Lang vej igen

Loui Törnqvist peger på streamingstjenesterne som en løsning på problemet. Man kan nemlig ifølge hende se, at det gør en forskel, når fx DR arbejder systematisk og målrettet mod at fremme ligestilling i musikbranchen. Det gør de blandt andet ved at monitorere andelen af kvinder, der bliver afspillet på radiostationerne, ligesom de afholder bias-workshops for medarbejdere, der arbejder med musikstyring.

“Men der er lang vej igen, og vi mangler især, at de store musikstreamingtjenester også melder sig ind i kampen," lyder det afslutningsvis fra Loui Törnqvist.

Men ifølge Rasmus Rex Pedersen er det ikke kun et spørgsmål om kulturelle ændringer i de menneskelige led hos streamingtjenesterne – en stor del af problemet ligger nemlig i algoritmerne. Han er lektor på Roskilde Universitet, og har i mange år forsket i streamingtjenester.

“Problemet ligger i, at streamingtjenester bruger algoritmer til at anbefale os musik. De anbefalinger bunder i en logik, der handler om at give deres kunder det, de gerne vil høre – som primært har været mandsdomineret. Men algoritmerne er bagud synede – det vil sige, at selvom vi ændrer vores musikvaner og repræsentationen deri, vil den stadig anbefale de gamle mønstre,” siger han, og fortsætter.

“Der er et disconnect mellem de markedsinstrumenter, som streamingtjenester opererer ud fra, og de politiske ønsker om at skabe forandring i kønsubalancen.”

Læs også

Hun er verdens største popfænomen, men hvem er hun egentlig? Lær Taylor Swift at kende her

Damernes Discman

Det giver derfor god mening, at kønsubalancen har stået uændret i de sidste fem års statistikker, mener Rasmus Rex Pedersen.

“For mig er det ikke overraskende, at det tager lang tid at ændre på kønsubalancen, når man ikke ændrer i de grundlæggende principper for, hvordan man anbefaler musik. Det tager lang tid, før en ny musikkultur på den måde manifesterer sig på et strukturelt niveau i algoritmerne.”

Han påpeger, at måden man langsomt kan ændre kønsubalancen og dermed algoritmerne i musikindustrien på som forbruger, er ved at høre musik fra kvinder og tilføje kvindelige artister til sine playlister. På den måde er vi med til at ændre den data, der fodrer algoritmen – og det er en forpligtelse, alle kan tage på sig.

ALT for damerne har valgt at sætte fokus på kvinder i musikbranchen, og det gør vi bl.a. med playlisten, Damernes Discman. Den er fyldt med musik af kvindelige kunstnere og har til formål at skubbe til køns-ubalancen i musikbranchen. Du kan også møde mange af de kvindelige kunstnere på alt.dk, herunder Stine Bramsen, Emmelie de Forest og Mathilde Falch.