Dansk sanger: ”Idet jeg siger nej tak, bliver han ved med at tage på min røv”
Sanger Emma Winther har fået nok af grænseoverskridende adfærd. Derfor har hun skrevet en sang, som hun har et helt særligt håb for. Det fortæller hun til ALT for damerne i forbindelse med video-serien ’Damernes Discman’.
Emma Winther mener, at vi – alle mennesker, uanset køn – skal blive bedre til at respektere hinandens grænser.
”Når man går i byen, er der enormt mange mennesker, der er enormt grænseoverskridende. Det er ikke okay. Det er ens personal space, og det skal folk fandeme huske,” siger hun i ALT for damernes video-serie ”Damernes Discman”.
Her fortæller hun om et af sine egne numre, ”Danser alene,” som er inspireret af en helt konkret oplevelse:
”Jeg var i byen og oplevede den grænseoverskridende adfærd på egen hånd. Idet jeg siger ”nej tak”, bliver han ved med at tage på min røv. Så jeg siger til min veninde, at jeg lige har brug for at trække stikket, og så går jeg faktisk ned og skriver omkvædet til det her nummer”.
Det er okay at sige fra
Emma Winther håber, at hun med ”Danser alene” kan være med til at sætte endnu mere fokus på grænseoverskridende adfærd og huske lytterne på, at man gerne må sige fra.
”For mig er det en utroligt vigtig sang, som skal være med til at fortælle andre mennesker, at det fandeme er okay at sige fra overfor grænseoverskridende adfærd. Vi skal blive bedre til at respektere andre menneskers personlige grænser.”
”Danser alene” stammer fra Emma Winthers seneste udgivelse, EP’en ”På godt og ondt”. EP’en var tidligere på året udvalgt som Ugens Album på P4 og er popsangerens anden af slagsen.
Du kan finde Emma Winthers sang ”Danser alene” på playlisten ’Damernes Discman’ lige her. Playlisten akkompagnerer video-serien af samme navn, som har til formål at sætte fokus på danske, kvindelige kunstnere. Du kan læse mere om serien længere nede på siden.
Mere fra Damernes Discman
-
Da Dopha havde svært ved at genkende sig selv, skrev hun en sang – og nu har hun et særligt håb
-
Stine Bramsen: ”Det er følelsen af at være helt tryllebundet af et andet menneske”
-
Dansk band fandt inspiration i svampe – og det kom der en helt særlig sang ud af
-
Pludselig stod hovedpersonen blandt publikum: ”Jeg var virkelig bange et øjeblik”
-
Mathilde Falch: ”Der er en frihedsfølelse i, at der er nogen, der ikke kan lide det, jeg gør”
-
Sangskriver bryder sig ikke om det sted i sig selv, som sangene kommer fra
-
Signe Svendsen skrev om skilsmisse: ”Sangen handler om at sige farvel, når man har gjort alt for at få det til at fungere”
-
Dansk sanger: ”Idet jeg siger nej tak, bliver han ved med at tage på min røv”
-
Aura Dione: ”Jeg elsker, at jeg kan give den følelse videre til nogle andre”
-
Clara Sofie: Jeg har fundet mig selv igen
-
Freja Kirk har slået sig sammen med et af Danmarks største popikoner: ”Hun er en kæmpelegende”