Jeg håber, at danske kvinder sætter ligeså stor pris på at køre bil, som jeg gør

Indrømmet: Jeg følte mig lettet, da jeg steg ind i den hvide kvindetaxa foran mit hotel i den indiske storby Bangalore.

Som solorejsende kvinde i Indien havde jeg læst op og ned om de mange voldtægter og overgreb, der finder sted i landet hver eneste dag, og selvom jeg gerne vil møde alle venligt og fordomsfrit, gav det en stor følelse af tryghed, at der denne gang sad en kvinde bag rattet.  

”Det er meget svært at få fat på kvindelige chauffører her i Bangalore. Folk siger, at det er en mands verden, men vi er derude, så det er et godt tegn”, siger 34-årige Shonima Padavil, da vi kører afsted mod lufthavnen.

Hun har arbejdet for kvindetaxaselskabet Women Cab i to år og har pt. 34 chaufførkollegaer. De kører kvindelige passagerer rundt i byen, primært om natten og i de tidlige morgentimer, for at skabe mest mulig tryghed blandt både turister og lokale, som skal transporteres rundt i landet.

”Det er naturligt for kvindelige turister at have lyst til at køre med os, men også for indiske kvinder fra andre indiske stater, fordi byen er et meget nyt sted for dem. Mange føler sig utrygge”, siger Shonima og forklarer, at selskabet får så mange bookings, at de desværre må takke nej til mange af dem.

”Nogle kvinder skriver ”vil I ikke nok komme, jeg er virkelig bange”, og vi vil så gerne hjælpe, men vi har et begrænset antal chauffører, så nogle gange er der så mange bookinger, at vi ikke kan tage dem alle sammen”.

Det er noget af det værste ved jobbet, forklarer hun, fordi det jo handler om kvindernes velbefindende.

”Det bliver et menneskeligt spørgsmål. Det handler ikke kun om penge.”

FOKUS: Kvinder og ligestilling i Indien

Indien er flere gange blevet udråbt som et af de værste lande at være kvinde i.

Det skyldes blandt andet stor økonomisk ulighed og uhyggelige statistikker om hustruvold, barnebrude og voldtægter, som tusindvis af indiske piger og kvinder er ofre for hvert eneste år.

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag sætter ALT.dk derfor fokus på de 670 millioner kvinder, der bor i Indien i dag.

For der er i den grad håb og forandring at spore i en af verdens største økonomier og mest ulige nationer.

Indiske kvinder bruger hashtags som #Metoo og #IWillGoOut for at sige fra og stå sammen mod seksuelle overgreb.

Og flere af dem trodser statistikkerne hver eneste dag ved fx at insistere på at køre bil, selvom samfundet ser skævt til det, eller ved at nægte at lade deres forældre diktere deres karrierevalg eller ægtefælle.

De historier er vigtige at viderefortælle i en global verden, hvor basale kvinderettigheder stadig ikke kan tages for givet.

Derfor håber vi meget, at du vil læse med.

Masser af kriminalitet

Frygten blandt de kvindelige passagerer er da heller ikke grebet ud af den blå luft. Langt fra. I  2018 blev Indien nemlig udråbt til at være det farligste land i verden at være kvinde i, særligt på grund af de mange seksuelle overgreb og antallet af voldtægter, som ifølge en rapport fra samme år bliver anmeldt hvert 15. minut i Indien.

Kriminaliteten fylder også i Bangalore, hvor 235 personer blev myrdet i 2017, og hvor der blev indrapporteret over 3.500 kriminalsager med kvindelige ofre samme år.

Derfor er den hvide taxa, vi kører rundt i, udstyret med 11 forskellige sikkerhedsfunktioner, herunder en ”panikknap”, som man kan trykke på i akutte situationer, og en GPS, der tracker bilen konstant, så selskabet altid kan holde øje med, at chaufføren og passageren er på vej mod den rigtige destination.

”De kan endda se, om aircondition er tændt eller slukket. De kan se det hele”, forklarer Shomina.

Selvom hun aldrig har følt sig usikker i sin egen bil, forstår hun godt behovet for ekstra sikkerhed.

”Jeg har hørt masser af historier om kvinder, der er blevet voldtaget. Jeg kender ingen personligt, men det er overalt i nyhederne. For et par måneder siden var der en indisk kvinde, der om natten skulle i en taxa ud til lufthavnen fra sit hotel i midtbyen, og da hun faldt i søvn på turen, kørte chaufføren hende ind i et område, hvor hun blev myrdet. Der er masser af den slags historier”, siger hun og forklarer, at hun af samme årsag altid holder sig til hovedvejene og aldrig tager smutveje – selvom turen måske tager lidt længere tid.

”Man er nødt til at være opmærksom hele tiden”, siger Shonima, der spørger ind til forholdene i Danmark og blandt andet gerne vil vide, om vejene er gode at køre på.

Hun håber, at de danske kvinder sætter stor pris på, at de kan køre bil, når og hvis de vil.

”Herfra tænker man bare: Wow, de er så heldige.”

En større mission om empowerment

Women Cab har eksisteret siden 2014, hvor den indiske førtidspensionist og tidligere militærofficer Shailendra Singh besluttede sig for at gøre noget for at hjælpe byens kvinder. Han havde nemlig læst en nyhed om en kvinde, der var blevet voldtaget og myrdet af sin taxachauffør midt om natten, og kunne ikke få historien ud af hovedet igen.

”Den nyhed satte sig i mig, og jeg følte, at der var nødt til at ske noget for kvinders sikkerhed”, forklarer Shailendra Singh, der selv har en datter, til ALT.dk.

”Det gik op for mig, at der ikke var særligt mange kvindelige chauffører i landet, og at teknologien – selvom den har givet os meget – endnu ikke har reduceret risikoen for kvinder, der rejser alene”.

Derfor besluttede Shailendra Singh sig for - i samarbejde med en række NGO'er - at tilbyde køretimer til kvinder fra lavere sociale lag, så de kunne arbejde som taxachauffører og være med til at øge sikkerheden for kvindelige passagerer samtidig med, at deres egen selvstændighed blev styrket.

"Jeg prøver at udvide konceptet til andre byer, så vi kan være globale, men der er begrænsede ressourcer", siger Shailendra og forklarer, at socialøkonomiske udfordringer gør det svært at rekruttere kvindelige chauffører i Indien, fordi de oplever modstand fra deres familiemedlemmer.

”Selvom de er motiverede for at arbejde, så forbyder deres familiemedlemmer dem ofte at gøre det”, siger Shailendra, der dog stadig håber på, at det en dag vil lykkes ham at tjene nok penge til at kunne ekspandere.

”Jeg krydser fingre”.

Fordomme og forandring

Shonima har også mærket et pres fra sine forældre og nogle af de mandlige medlemmer af familien, som ikke brød sig om hendes karrierevalg i starten. Det skal de dog ikke bestemme, siger Shonima selvsikkert, mens hun blinker ind og ud af vejbanerne på de hektiske gader i Bangalore.

”Det er min beslutning. For jeg elsker at køre bil”, siger hun og forklarer, at det for hende handler om individuel frihed og selvstændighed.

”Jeg føler personligt, at man ikke bør være afhængig af andre. For mig er det helt basalt: Man skal lære at køre bil, ligesom at man skal lære at svømme. Det er sådan, jeg ser det”, siger hun.

”Ellers ved man jo ikke, hvad man skal gøre, hvis der skulle være en nødsituation.”

Hendes families skepsis kommer imidlertid ikke bag på Ravinder Kaur, der er centerleder og lektor i moderne Indien- og Sydasienstudier ved Københavns Universitet. Hun forklarer, at det mange steder i Indien er helt normalt, at kvinder kører rundt i en personbil, men at opfattelsen kan ændre sig, når der er tale om et professionelt erhverv.

”Der er mange indiske kvinder, der kører i bil privat, specielt i storbyerne. Men når kvinderne bliver taxachauffører, så træder de ind i et meget traditionelt maskulint erhverv, og det kan stadig lyde mærkeligt for nogle familiemedlemmer, at deres datter eller søster skal være taxachauffører og ikke arbejder med mere traditionelle feminine jobs", siger hun til ALT.dk og tilføjer:

"Men jeg tror på, at det vil ændre sig over tid. For der er allerede sket store forandringer på den front i Indien".

En mere lige fremtid?

Og meget tyder på, at tingene er ved at ændre sig. Shonima oplever i hvert fald færre negative reaktioner i dag end for to år siden, da hun først startede hos Women Cab.

”Flere er blevet positive over for det. De fortæller mig, at jeg gør noget godt og giver mig thumbs up”, siger hun og forklarer, at hun er stolt af sit arbejde, fordi hun føler, at hun er med til at bryde med nogle af kønsstereotyperne i Indien. Så det forhåbentlig en dag bliver helt accepteret, at en kvinde vil køre taxa, eller en mand vil være danser eller sygeplejerske.

”Nogle skal ændre det mindset. Og når først vi er i gang, så skal flere nok følge efter”, siger hun og fortæller, at selv de små børn peger på hende, når de opdager, at hun kører taxa.

”De bliver meget spændte og siger til deres mor og far: ”Se, hun er chauffør!” De har allerede forældrenes mentalitet, fordi det er ikke et normalt syn. De kan se, at jeg gør noget anderledes” siger hun selvsikkert bag rattet.

”Jeg er meget stolt af at være en del af det her.”