Disse 4 årsager bremser kvindelige topledere

”Pludselig skulle vi i sauna. Sammen. Nøgne. Som den eneste kvinde fik jeg en sauna for mig selv. Men hvad gør det lige ved fællesskabsfølelsen at sidde derinde for sig selv?”

Janne Moltke-Leth, tidligere direktør, fortæller om en teambuildingtur, hun var på med sin ledergruppe.

Velkommen til, hvordan det også er at være en af de få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.

Eller hvad med den her historie?

”Aftenen begyndte med middag og drinks. Mange drinks. Trods adskillige venlige forespørgsler om at blive kørt til hotellet fulgte jeg med fra sted til sted.”

Sådan starter en anonym kvindelig direktørs fortælling om en direktionstur, hun var på til Kina. Og hun fortsætter:

”Ud på natten blev vi kørt til en karaoke-bar – troede jeg. Der var skam karaoke, men også meget venlige unge piger, som sad meget tæt på mine kolleger og mig, og som havde hænderne alle vegne på os. Da mændene skiftevis forlod lokalet, gik det pludselig op for mig, hvor jeg var… Til alles tydelige lettelse blev jeg med ét meget træt og bad chaufføren om at køre mig hjem til hotellet. Bagefter havde jeg pludselig en viden om mine kolleger, som jeg bestemt ikke brød mig om.”

De mandlige lederkolleger havde taget hende med på et bordel i Shanghai.

Børn er ikke den eneste hindring

Historierne stammer fra bogen ”Myter om magten”, som er skrevet af ni ambitiøse erhvervskvinder. Og de er selvfølgelig til at leve med, hvis man elsker sit job, understreger kvinderne. Men hvis der er mange nok af dem, kan de omvendt også få nogle til at vende ryggen til den i forvejen mandsdominerede ledelsesverden.

Det er nemlig ikke kun, når kvinder får børn, at de står af karrierestigen. Blandt de få, der stædigt bliver ved at kravle opad, er der en overraskende stor del, som springer fra, når de har været undervejs i 15-20 år og er klar til at tage det store spring til toppen af kransekagen. Pludselig har de brug for en pause.

Hvad er det, kvinderne snubler i undervejs?

Det satte de ni kvinder bag bogen, der alle har prøvet kræfter med store lederjobs, sig for at finde ud af.

Her er et udvalg af de forhindringer, de fandt frem til.

Læs også: Få succes som iværksætter - og mor

FØRSTE FORHINDRING:

BØRNENE

Kvinder, der vil til tops, skal især rykke i alderen mellem 30 og 40 år. Uheldigvis er det også der, langt de fleste får børn og er væk et år eller to på barsel. Hvor svært dette dilemma er at tackle, kan ses af, at det mest er anonyme kvinder, der tør tale om det i bogen.

En journalist fortæller, at de på den avis, hvor hun var i praktik, var så begejstrede for hendes mange forsidehistorier, at chefredaktøren inviterede hende ud og tilbød hende et fast job, når hun blev færdig på uddannelsen. Det sagde hun ja til. Hun var jo gravid og kunne nå at få barnet og være på barsel inden, sagde hun glad til chefen. Som reagerede ved straks at trække sit jobtilbud tilbage og rette det til et tilbud om at ringe, når hun var fri af babyskrig og gylp.

Andre giver eksempler på, at selv små uskyldige hints om, at de med tiden kunne tænke sig at få børn, har givet afslag på jobs.

Mange ambitiøse kvinder befinder sig på mellemlederniveauet, når de får børn. Ifølge alle det hårdeste sted på karrierestigen, og oveni kommer tankerne om at være mor og omverdenens reaktioner.

”Da jeg var gravid, sagde min chef, at man ikke kan tale med kvinder, der er gravide, for de er tossede,” fortæller Janne Moltke-Lethe.

Administrerende direktør Karen Wibling Solgaard oplevede, at hendes telefon holdt op med at ringe fra den dag, hun fik barn.

”Førhen ringede telefonen minimum et par gange om måneden angående bestyrelsesarbejde, jobtilbud og lignende. Nu er der meget få henvendelser,” fortæller hun.

Mange karrierekvinder har også været ude for, at de stilles til regnskab for at have valgt en karriere og svigte deres børn.

”Som kvindelig leder skal du oftere svare på en række spørgsmål, som de mandlige chefkolleger sjældent bliver stillet! Nemlig: Har du børn? Hvor gamle er de? Har I au pair? Er det ikke hårdt at se sine børn så lidt? Er det ikke synd for din datter, at du ikke går til svømning med hende… Jeg synes selv, jeg er en god mor. Og mine børn er glade. Det er det vigtigste. Men det kræver sin kvinde at have selvtillid nok til at hvile i det, når omverdenen stiller spørgsmål,” siger Janne Moltke-Leth 

ANDEN FORHINDRING:

INGEN ADGANG TIL TRÆNINGSLOKALET

To tredjedele af alle stillinger bliver ikke slået op.

Derfor er alle, der vil til tops, afhængige af gennem deres netværk at møde chefer, der er højere oppe i hierarkiet end dem selv. Kvinder er flittige til at netværke, men ”desværre” mest med andre kvinder eller mænd, der har samme slags job som dem selv. Derfor får de mandlige chefer højt oppe i systemet ikke øje på dem.

Hvor man før i tiden spillede golf eller gik på jagt for at pleje kontakten til chefen, kollegerne eller kunderne, er det i dag blevet almindeligt, at højtstående erhvervsfolk mødes i træningslokalet eller på en løbetur. Der er, skriver kvinderne i bogen, eksempler på, at topledere har offentliggjort deres løbetider på bagsiden af Børsen, ligesom der er eksempler på, at der i en jobsamtale bliver spurgt ind til ens sportslige resultater.

Rikke Christensen, en af bogens forfattere, sad for nylig hos en headhunter, der tydeligvis ledte efter manden i hende og pludselig spurgte: ”Deltog du i Copenhagen Challenge? Og hvad var din tid?”

Målløs svarede hun, at en Iron Man lå uden for hendes rækkevidde.

Fem minutter efter forlod hun headhunteren kontor med hans sidste ord rungende i ørerne: ”Jeg er bange for, at du ikke er hård nok til den her lederstilling…”

Læs også: Sådan bliver du headhuntet

TREDJE FORHINDRING:

KVINDER PRALER IKKE

Tør kvinder overhovedet være topledere? Det er der mænd og kvinder, der siger, de ikke tør.

Men hvad er det egentlig, man skal turde?

Det giver Mark Patterson fra Network Academy et bud på i bogen:

”Som (top)leder skal du kunne gå ind i et rum og erobre scenen. Faktisk skal du kunne erobre hele rummet – og virksomheden sågar! Du skal gå foran med faklen og vise, at du er et ikon, et idol og en ledertype, som man gerne vil støtte op om. Og hvem kan det? Det kan personer, som for det første kommunikerer superenkelt, og som for det andet udstråler magt – både i påklædning, retorik og væremåde.”

Ifølge ham markedsfører kvinderne ikke sig selv nok.

Headhunterne, der er centrale spillere i toppen af dansk erhvervsliv, siger, at de bliver bestormet af ivrige mænd, mens kvinderne ofte sidder pænt og venter på at blive spurgt.

Mænd møver, og kvinder tøver, som HR-direktør i Deloitte, Kirsten Torp, siger.

På den anden side er det jo også netop vigtigt, at kvinderne holder fast i, at de er anderledes.

Hummel-direktør Christian Stadil siger i bogen, at kvinder skal udnytte det, de er gode til. Han ser dem typisk som mere rummelige, bedre til at få andre til at samarbejde og bedre til at tune sig ind på de usagte følelsesmæssige strømme i virksomheden.

Men hvad hjælper det, når kvinderne selv føler, de skal forvandle sig til minimænd med et hårdt ydre og en tone, der ikke er autentisk, for at blive hørt? De skal, som de skriver, være fremme i skoene, men må ikke være så frembrusende, at de virker for maskuline.

Endnu et umuligt dilemma.

FJERDE FORHINDRING:

ISOLERET FRA FLOKKEN

Meget bliver nemmere, jo nærmere man kommer toppen, siger de af kvinderne, der er nået helt derop.

”Jeg er med til at skabe reglerne nu, og vi er et hold, der arbejder sammen. Jeg bestemmer, om det for eksempel kan forventes, at jeg er på mail i fritiden. Inden jeg blev direktør, var jeg i højere grad nødt til at indordne mig,” lyder det fra Karen Wibling Solgaard, der er administrerende direktør.

Men i toppen af erhvervslivet dukker nye udfordringer op, viser bogen. Her eksisterer ikke et kvindehold, og mandeholdet har sine egen uskrevne regler:

”Korridorsnakken, tøjet, skoene, lønnen, snakken om golf, jagt eller maraton… Kan jeg tale med? Skal jeg tale med? Er jeg med i klubben – eller er jeg ikke? Det kræver ufattelig meget energi at agere i et rum, hvor det uudtalte fylder,” siger Janne Moltke-Leth.

Mette Boysen fortæller, hvorfor hun forlod en fantastisk, men meget mandsdomineret virksomhed:

”Pludselig kom jeg oftere og oftere i en situation, hvor jeg ikke følte, jeg var en rigtig del af gamet – og egentlig heller ikke havde lyst til at være det. Det blev simpelthen for macho-agtigt. Og jeg havde ikke lyst til at agere som en mand.”

Kvinde, før dig frem!

Kvinderne bag bogen er i vildrede med, om der skal lovgives for at få flere kvinder ind i bestyrelser.

De færreste ønsker at blive forfremmet, fordi de er kvinder. Til gengæld går de helhjertet ind for, at der bl.a. uddeles synlig ros til virksomheder, som virkelig prøver at få flere kvinder ind i topledelsen. Og at der presses på, for at headhunterne får mere blik for, hvad kvinderne har at byde på.

Hvis flere kvinder skal orke at være ledere, også når de får børn, bør bl.a. en del af barselsorloven øremærkes til mænd, og arbejdsdagene gøres mere fleksible. Og kvinderne selv bør bl.a. være mere frembrusende og bedre til at søge netværk med mænd, som har højere stillinger.

Men allervigtigst er det måske med en mentalitetsændring.

Det er ikke, fordi man ikke længere må tale om løbetræning over frokosten, skriver de ni kvinder, men tonen og stilen skal ændres, så flere kvinder føler, de er velkomne uden at skulle lave om på sig selv.   

Alle direkte citater er fra bogen ”Myter om magten”.

Læs videre på næste side, om de ni kvinder, der har skrevet bogen.

De ni kvinder bag bogen

SILLE STENER, 39, direktør for salg og forretningsudvikling hos advokatvirksomheden Kromann Reumert, hvor hun sidder i direktionen.

Det sværeste ved at begå sig på direktionsgangen?

– Man skal hele tiden være parat til at stå til ansvar for sine handlinger og kan ikke gemme sig bag nogen.

Den største fordom om kvinder og magt, du er stødt på?

– Man hører tit, at ledende kvinder er nogle ”tough bitches” – jeg tror ikke, de er hårdere end mændene, men man forventer bare ikke, at en kvinde skal være hård.

NANNA-LOUISE WILDFANG LINDE, 42, direktør i Microsoft for jura, politik og strategi i Nord- og Centraleuropa. Har tre børn (7, 9 og 12 år).

Den største forhindring på din vej op?

– Mig selv, når jeg var tilfreds i mit job og ikke selv søgte ”opad”.

Det sværeste ved at begå sig på direktionsgangen?

– At man er en minoritet og har andre måder at gøre tingene på. Heldigvis kan det også være en fordel at være kvinde, og hos Microsoft har jeg altid følt, at det var et plus.

Den største fordom om kvinder og magt, jeg er stødt på?

– At kvinder ikke ønsker lederroller. Jeg er stødt på rigtig mange kvinder, som gerne vil!

KIRSTEN HARTING, 50. Har arbejdet med strategisk ledelse i flere store danske medicinalvirksomheder, bl.a. Novo Nordisk. I dag konsulent inden for medicinalbranchen. Har tre børn (17, 22 og 23 år).

Den største forhindring, du har mødt på din vej op?

– Da jeg var yngre, var jeg meget fokuseret på at løse selve opgaven og troede naivt på, at så ville chefen nok helt naturligt tænke på mig i forbindelse med en forfremmelse. I dag er jeg klar over, at man også skal være god til at gøre opmærksom på sig selv. Det er næsten et ekstra arbejde i sig selv.

Det sværeste ved at begå sig på direktionsgangen?

– Den viden, som man sidder alene med eller kun deler med nogle få, kan være vanskelig at håndtere.

Læs også: "Vi SKAL ha' flere kvinder ind"

CHRISTINA BURGWALD, 42, tidligere Partner i Quartz+Co, nu Senior Director hos Arla Foods. Har et barn (3 år) plus to bonusbørn (10 og 13 år). 

Den største forhindring på din vej op?

– I de første år var forskellen på antallet af kvinder og mænd så lille, at den ikke betød noget. Men senere blev jeg klar over, at jeg aldrig ville blive en del af den ”sociale klub” som mange af mine mandlige kolleger udgjorde. Når man er femten mænd og to kvinder i en partnerkreds, er det jo svært at lave sin egen klub for to. 

Den største fordom om kvinder og magt, du er stødt på?

– Kvinder bliver ofte opfattet som nogle ”føletyper”, der ikke kan forstå logiske argumenter. Det, mener jeg, er forkert. Kvinder har bare (heldigvis) ofte en mere holistisk tilgang til problemer. I realiteten er der tale om et ”sanity check” på, om beslutningen er den rette, og hvordan den eventuelt skal nuanceres, før den kommunikeres og iværksættes.

JANNE MOLTKE LETH, 45, tidligere kommerciel direktør for Københavns Lufthavne A/S. Har i dag sit eget firma, hvor hun laver bestyrelsesarbejde, iværksætter og rådgiver virksomheder. Har to børn (9 og 6 år).

Hvorfor sagde du dit topjob op for halvandet siden?

– Det var en svær og atypisk beslutning. Men det har været en gave at have mere tid til familien og være sin egen forretning. Jeg savner dog det etablerede erhvervsliv og vil helt klart tilbage igen. 

Det sværeste ved at begå sig på direktionsgangen?

– Så afgjort politik og alliancer uden for mødelokalet. Det kræver en hurtig analytisk evne – og en vis portion ”snuhed” at navigere i, men det er et kriterium for succes.

Den største fordom om kvinder og magt, du er stødt på?

– At kvinder ikke kan – fordi det ikke ligger til kvindekønnet! Det er rædselsfuldt at blive sat i bås som ”en anden slags”, når man ikke opfatter sig selv sådan.

KAREN WIBLING SOLGÅRD, 44. Har i 15 år arbejdet i William Demant Gruppen, hvor hun i dag er administrerende direktør for Phonic Ear samt landechef for Bernafon Danmark. Er lige nu på barsel, men til rådighed efter behov.

Den største forhindring på din vej op?

– Mig selv. Hvis andre ikke havde givet mig et puf i ny og næ, så var jeg aldrig blevet direktør.

Den mærkeligste oplevelse med magtfulde mænd?

– Når jeg har været på rejse/konference i længere tid med stort set udelukkende mænd, synes min mand og mine venner, at mit sprog og min adfærd er anderledes, når jeg kommer hjem. Det går heldigvis over, men det er skræmmende, at jeg så hurtigt tilpasser mig jargonen.

Læs også: 3 mødre: Sådan kombinerer vi børn og karriere

LINE RAMM SANDBERG, 42. Senior direktør i Novozymes A/S. Har to børn (11 og 14 år).

Det sværeste ved at begå sig på direktionsgangen?

– At vi kvinder tænker anderledes og derfor engang imellem ikke bliver forstået. Jeg oplever dog, at yngre mandlige ledere har nemmere ved at identificere sig med min ledelsesstil end de lidt ældre mandlige ledere – så der er forhåbentlig et værdiskifte på vej.

Den største fordom om kvinder og magt, du er stødt på?

– Kvindelige ledere er klemt mellem to fronter: Man skal helst agere som en mand for at blive forstået, men bliver så nemt stemplet som en strigle. Engang imellem kunne det være befriende bare at kunne være sig selv!

METTE BOYSEN, 48 år. Er forhenværende europæisk produktions- og logistikdirektør i Hempel A/S. Arbejder nu som freelance supply chain-ekspert. Har to børn (11 og 15 år).

Hvorfor sagde du dit topjob op i efteråret 2010?

– Jeg var træt af det ævl, der følger med jobbet, men også metaltræt i al almindelighed og havde lyst til en tænkepause. Min familie og jeg har kastet os ud i et eksperiment og flytter til juli til Sydfrankrig for et år. Ud over at styre familien og arbejde på freelanceopgaver skal jeg læse fransk, tage en bestyrelsesuddannelse, plukke svampe og dyrke motion. Om et år er jeg klar til at kaste mig ind i kampen igen.

Det sværeste ved at begå sig på direktionsgangen?

– At være den eneste kvinde stort set altid. Og måske oven i købet føle, at man er i vejen i sociale sammenhænge (for så er mændene jo nødt til at opføre sig ordentligt).

RIKKE CHRISTENSEN, 41 år. Direktør i konsulentvirksomheden Innovation Embassy. Tidligere direktør for Gabriel i Beijing og indkøbsdirektør for Ikea i Kina. Har et barn (4 år).

Hvorfor forlod du din toppost til fordel for et mindre direktørjob?

– Jeg kunne godt klare presset, men ville hellere noget, hvor jeg ikke behøvede at gå på kompromis med min integritet.

Det sværeste ved at begå sig på direktionsgangen?

– Det har været trættende, når jeg følte mig tvunget til at bevæge mig ud i en kunstig rolle og ikke længere havde mig selv med.

Den mærkeligste bemærkning fra magtfulde mænd?

– I interviews til bogen har flere magtfulde mænd sagt, at man skal ofre noget af sit liv, hvis man vil topledelse. Det strider så meget imod min opfattelse. Jeg ønsker ikke at ofre noget, men at udvikle, skabe, tilføje og bidrage ud fra de prioriteter, jeg nu en gang har. 

Kvinderne, der forsvandt

65 procent af dem, der gør en videregående uddannelse færdig, er kvinder. Alligevel udgør de kun fem procent af topledelsen i dansk erhvervsliv. Faktisk er Danmark en europæisk bundskraber, når det kommer til antallet af kvinder på toplederposter, kun Malta og Cypern gør det dårligere i EU. Og det på trods af, at Danmark bryster sig af ligestilling, gode barselsvilkår, korte arbejdsdage og mange muligheder for at få børn passet i institution.

Kilde: ”Myter om magten”

FACEBOOK: Bliv ven med ALT for damerne