Maria og Laura La Glace

Som femårige begyndte de to søstre at arbejde i det traditionsrige konditori: Vi fik 10 kroner om dagen

Alt er ikke lutter lagkage på La Glace i juletiden, hvor der langes honningkager, marcipangrise og klejner over disken i det traditionsrige københavnerkonditori fra 1870, så både kagekoner og kunder i den guirlandelange kø får røde kinder og bliver bløde om hjertet.

Vi har talt med Maria, 28, og Laura, 25, Stagetorn Kolos, der er flasket op på flødeskum og kage og tager over for deres mor, Marianne Stagetorn Kolos, om to år, når de er færdige med konditoruddannelsen og deres læretid.

I er nærmest vokset op på La Glace. Hvordan er det?

Laura: "Vores mor havde kun få dages barsel med os hver især, og så var vi med på arbejde herinde, så vi kunne blive ammet. Så vi fik La Glace ind med modermælken og er vokset op på kage. Vores førstedames mor syede en sparkedragt til os med La Glace-logo på. Det er vores andet hjem."

Hvad er jeres første minde om La Glace ved juletid?

Maria: "Et af de første er, at vores mormor (advokat Merethe Stagetorn, red.) havde os med herinde for at hjælpe til i december og være sammen med os, fra vi var ca. seks til 12 år. Så stod vi i opvasken med hende."

Så I startede som opvaskere?

Maria: "Ja, det kan man sige. Vi har også gået med bakker, siden vi var fem år, og fik 10 kroner om dagen. Vi fik ikke lommepenge derhjemme, og hvis man spurgte, fik man at vide, at man kunne komme herind og arbejde."

Laura: "Jeg havde nogle lønforhandlinger igennem tiden og fik mig forhandlet frem til 10 kroner i timen som 12-årig og 50 kroner, hvis jeg arbejdede til et af mors foredrag om La Glace. Kontrakterne ligger på kontoret underskrevet Laura og mor."

Hvornår starter julen her?

Maria: "Vi begynder i januar med at evaluere året før. Og så går Lars, som har været chefkonditor i 27 år, og Malou, der har været førstekagedame i 35 år, i gang med forberedelserne. Julevinduerne er pyntet op 1. november, og i år består de af flyvende grise og granguirlander med en masse glaskugler."

Maria og Laura La Glace2.jpg
La Glace er et familieforetagende, hvor Maria og Lauras far, bror Andreas, 27, og hans kæreste, og farmor, der bor i Ungarn, hjælper til. Særligt ved juletid. Her er de med deres mor, Marianne, som de overtager konditoriet fra om to år.

Hvad glæder I jer mest til i julen?

Laura: "Vi elsker, når der er travlt. Folk er så glade, og man siger glædelig jul 1.000 gange om dagen, men man mener det og kommer virkelig i julestemning. Folk kommer for hyggen og en pause fra det hektiske. Det er en oplevelse som at gå i Tivoli."

Hvad er jeres yndlingsjuletradition i La Glace?

Laura: "Det er julevinduerne og pakkeaftenerne, hvor vi spiser sammen med kollegerne, inden vi pakker småkager, honninghjerter, konfekt og andet, der skal sendes ud."

Maria: "I december er vi i produktionen om morgenen, hvor vi bager småkager, og så klæder vi om til grønt ved frokosttid."

Grønt?

Maria: "Der er hvidt og grønt. Konditorerne er i hvidt, og når vi står og sælger kager i butikken, er vi i grønt. Om aftenen pakker vi småkager. Vi arbejder nok 13 timer om dagen, og hvis vi kun skulle fremstille, sælge eller pakke småkager, ville det måske være meget, men det er dejligt, at det er delt op. Vi er dem, der er her mest i december, men vi er også de eneste, der har forskellige arbejdsopgaver i løbet af en dag."

Har I altid vidst, at I ville overtage La Glace?

Maria: "Ja. Siden folkeskolen. Det er jo de færreste, der arbejder særlig meget i folkeskolen og gymnasiet, men vi har ligget på omkring 20 timer om ugen herinde."

Laura: "Da jeg begyndte at læse, arbejdede jeg fuldtid herinde og læste selv op på det meste af mit studie, fordi jeg syntes, det var sjovere at gå på arbejde."

Maria: "Og så gik op for os begge, at okay, hvis vi faktisk synes, det er så sjovt, er et så ikke smartest at vælge den søde verden?"

Hvad bringer I ind i La Glace?

Maria: "Vi gør meget ud af, at vi køber det. Vi får eller overtager det ikke. Der ligger hårdt arbejde bag. Jeg har arbejdet for danske virksomheder i London og fik f.eks. meget ud af at lære om, hvordan man forbedrer sit personale på Sticks’n’Sushi. For man er kun så god som den dårligste medarbejder."

Laura: "Vi har også begge arbejdet andre steder inden for samme branche for at lære og været igennem en coronakrise, hvor vi pludselig skulle tænke anderledes og var så heldige, at Maria fik opdateret og optimeret webbutikken som specialeprojekt på sin bachelor, inden vi blev lukket ned."

Maria: "Vi havde ikke gjort så meget ud af vores webbutik før. Selvfølgelig sendte vi småkager ud her og der, men lige pludselig skulle Laura stå i flere timer og pakke pakker, fordi hele familien Jylland skulle have en masse kager, som de ikke lige kunne komme forbi og hente selv, så de kunne skabe La Glace-juletraditionen derhjemme."

Laura: "Vi fandt også på den QR-kode, vi har på vores menukort, så folk kan se, hvad der er udsolgt. Vi var blandt nogle af de første i København til at have sådan en. Så det er især på det teknologiske plan, at vi fornyer os."

Hvad har I læst?

Maria: "Jeg har en erhvervsbachelor og en professionsbachelor fra Cphbusiness. Først læste jeg handelsøkonom, og bagefter læste jeg international handel og markedsføring."

Laura: "Jeg har læst HA Almen Erhvervsøkonomi på CBS og skrev bachelor om La Glace."

Efter jeres studier startede I begge på konditorskolen. Har det altid været planen, at I ville gå i lære?

Laura: "Nej. Marianne kom med en kraftig opfordring til, at én af os gik i lære, og så besluttede vi at gøre det sammen. Det er vi så glade for. Der er nogle i vores klasse, der har arbejdet med chokolade, siden de var syv år gamle, kan temperere den i mikrobølgeovnen med lukkede øjne og er virkelig gode til det kreative."

Maria: "Så vi kiggede på hinanden og sagde: “Hold nu kæft, hvor er de dygtige, og hvor skal vi tage os sammen.” Og så er det rart at have hinanden. Det tager fire år i alt, og vi har lidt over et år tilbage. Vi er nok ikke dem, der får guld og sølv, men vi gør vores bedste for at lære det kreative, selv om det ikke er der, vores styrke ligger."

Men den praktiske konditorerfaring er vel også vigtig?

Maria: "Meget. Især produktionen blev glade for det, og vores kollegaer har fået mere respekt for os og kan se, at der er en grund til, at jeg synes, det er en god idé at lave franske vafler i januar, fordi den dej, vi laver Helligtrekongerkage af, også kan bruges til dem. Og så er det en stor fordel at være to, så vi kan skiftes til at være i butikken, på kontoret og i produktionen."

Stopper Marianne helt?

Laura: "Hun stopper som chef, men hun vil rigtig gerne være ansat af os. Så vi bytter. Hun skal ikke være her hele tiden, men hun vil f.eks. gerne være juleassistance og barselsvikar for os. Så længe hun ikke skal tage beslutninger."

Maria: "Hun har jo arbejdet rigtig meget siden vores barndom og siger, at hun starter med at afspadsere en masse."

Maria og Laura La Glace1.jpg
Sidste år solgte La Glace ca. 1.445 honninghjerter, 10.240 klejner, 4.440 dåser småkager, 1.868 marcipangrise og piskede ca. 70 liter flødeskum om dagen, hvor konditoriet har ca. 1.000 besøgende.

Det er vel også trygt for jer at vide, at hun er der?

Laura: "Præcis. Hun vil stadig gerne være der for os. Vi er jo et familieforetagende, og vores forældre håber også på, at der kommer en familieforøgelse i fremtiden. Det hedder, at hvis hun skal arbejde for os, fordi vi skal passe børn, skal hun have løn, men hvis hun skal passe børnebørn, arbejder hun gratis."

Har I en klar rollefordeling?

Maria: "Jeg har altid elsket at arbejde med mennesker, og Laura trives bedst med tal. Så hun sad meget med vagtplaner, bogholderi og skemalagte ting, mens jeg tog mig af personalet. Men nu har vi byttet, så hvis Laura går på barsel eller er væk i længere tid, kan jeg tage over og omvendt. I 9 ud af 10 tilfælde, tror jeg, at jeg ville kunne svare, hvis nogen kom og spurgte mig, hvad Laura ville sige og vice versa."

Hvordan fornyer man et traditionsrigt konditori som La Glace?

Maria: "Vi har den holdning, at er der noget, som skal ændres, så kan vi lige så godt gøre det nu. Vi vil gerne overtage en virksomhed i den bedst mulige tilstand, og vi ville jo være egoistiske, hvis vi holdt på en god idé, til vores mor er smuttet."

Laura: "Der er mange, der synes, at vi skal være en kæde, eller at vi skal have produktion udenfor København, men det bliver ikke, mens vi er her."

Maria: "Og det er faktisk også det, vores mor altid har sagt: “Det bliver ikke i min generation, men det kan være, det bliver i den næste.” Vi vil gerne have, at det er et unikt og gammeldags sted. Der er ingen grund til at gøre alt muligt anderledes, så længe folk elsker vores produkt og sted. Så mister vi jo en del af vores charme."

Hvad er fordelene og ulemperne ved at være en familievirksomhed?

Maria: "Der ikke mange ulemper. Vi kender hinandens styrker og svagheder, fordi vi er vokset op sammen, arbejder og går i skole sammen. Hvis vi får sagt noget hårdt til hinanden, har vi nemmere ved at sige pyt eller snakke om det, og så er det overstået."

Laura: "Jeg ved, at Maria elsker mig, så hvis hun snerrer ad mig, er det ikke personligt. Og det prøver vi også at sige til vores kolleger. Fra 1. januar til 1. november, skal man være en ekstra god kollega, for når man rammer december og lige kommer til at sige et eller andet, skal man have så meget goodwill fra resten af året, at det ikke går en på."

Hvad sælger I mest af til jul?

Maria: "Småkager, som vaniljekranse, brunkager og jødekager, fordi du kan spise mange af dem. Og varm chokolade."

Hvad kan I selv bedst lide?

Laura: "Honninghjerter. Men hvert år i januar siger jeg til mig selv, at jeg ikke fik spist nok af florentinerne og vores grantræ, der er sådan en stor roulade, som jeg ikke bare kan spise et stykke af."

Maria: "Marcipanbrød med Gran Marnier og orange."

Kommer der nye julekager i mezzaninen i år?

Maria: "Nej, men vi har lige lavet en ny vegansk kage, som har noget julet over sig. Den hedder Vega, er med chokolade og hasselnødder, passionsfrugt og banan og er virkelig god."

I har også åbent den 24.?

Laura: "Ja. Folk kommer primært og henter islagkage og måske en marcipangris, og der kommer også turister fra nær og fjern, som skal fejre jul i København, fordi vi er et af de eneste steder, der har åbent. Det er virkelig hyggeligt. Stemningen er god i hele december, men den er ekstra god den 24. og den 31., hvor vi sælger kransekage, islagkage og nytårsis."

Hvilke familietraditioner har I uden for konditoriet?

Maria: "Fordi La Glace har åbent den 24., er vores helt store traditioner den 25. og 26., hvor vi har lukket og laver så lidt som muligt, tager en lur og hygger os. Og så går vi i matchende nattøj og julesweatre alle fem. Mor, far og os tre børn."

Altså sådan en, man kender fra amerikanske julefilm?

Laura: "Oh, yes."

Hvad med selve juleaften?

Maria: "Vi har en lille, men tæt familie, så vi plejede at holde jul med alle vores bedsteforældre, fætre og kusiner, men nu er det lidt forskelligt, eftersom vi ikke har vores mormor mere. Julen handler ikke om gaver i vores familie. Vi slapper af, spiller kort- og brætspil, lægger puslespil, spiser god mad og er sammen uden at arbejde."

Hvad får I at spise?

Laura: "Vores bror, far og farfar er ikke med i La Glace, men arbejder stadig med mad, så de går altid i køkkenet og laver maden. Vi får både and og flæskesteg, og så har vi desserten med. Juleaften er det islagkage, som vi også har en mandel i."