Lassen-Kahlke, Rønne & Wolff: Sådan er en rigtig mand

Tidligere X Factor-vært Lise Rønne, studievært Louise Wolff og skuespiller Sofie Lassen-Kahlke er karrierekvinder og enige om, at det kræver sin kvinde at få parforhold og karriere til at hænge sammen, og det kræver sin mand at være sammen med dem.

Lise: − Jeg har oplevet, at det kan være svært at finde en mand, som trives med at have en karrierekvinde eller en kvinde, som tjener mere end han.

Louise: − Og oven i købet en kvinde, som folk kender offentligt og har en mening om. Jeg har ikke knækket nødden med det endnu. Det spiller helt klart en rolle, hvis der er forskel på, hvad man kan økonomisk. Jeg har haft kærester, som ikke tjente det samme som mig, og der kom en ubalance i magtforholdet. Pludselig var jeg den, der altid havde initiativet, fordi jeg havde pengene til at tage på ferie eller gå ud og spise. Så blev han underdog og måtte sige, "Det har jeg ikke råd til", eller skulle acceptere, at jeg betalte for ham. Nu lyder det, som om de mænd, jeg har været sammen med, ikke har kunnet tåle en stærk kvinde. Det ligger der også i det, men det har handlet om, at jeg har tænkt: "Come on, skal du ikke også gøre et eller andet, når jeg bare fiser derudad?".

Nyt forhold

Louise Wolff er på kærestefronten outsideren af de tre. Hun er i et spirende nyt forhold og vil ikke løfte sløret for, hvem den heldige er. Men han er en mand, der kan rumme, at hun har krudt i røven og målsætninger i livet. Lise Rønnes virkelighed er en hel anden lige nu. Hun kommer trillende med Eva på fire måneder i barnevognen – egentlig på barsel, men værtsrollen på Melodi Grand Prix var for stor en fristelse til ikke at trække i arbejdstøjet før tid. Så kæresten siden 2008, Mikkel Lucas Overby, tager med til Herning for at mandsopdække lille Eva.

Lise: − Det var helt klart en familiebeslutning. Han kommer til at gå rundt med vores lille pige i en bæresele i en hal på en mark uden for Herning i fire dage. Det er da ikke det sjoveste for ham, men han kunne aldrig finde på at sige, at det vil han ikke, for han kan mærke, at det gør mig glad. Han har også en karriere og sit eget firma og dødsens travlt, så vi skiftes til at give hinanden plads. Men lige nu er jeg rasende, fordi han er ude at rejse, haha.

LÆS OGSÅ: Sådan lærer du at lytte til din mavefornemmelse

En mand skal have selvironi

Hos Sofie Lassen-Kahlke må husbonden og piloten Hans Poul Petersen også trække det største læs i perioder for at give plads til Sofies karriere. De to har sammen erkendt, at alt det med husholdningen ikke er Sofies stærkeste side. Så Hans tager sig af sønnen Alfred på 2 år, mens Sofie rejser landet tyndt med forestillinger eller som nu står på scenen i Herning og præsenterer nye klassikere – forhåbentlig i "Krøller eller ej"-kaliberen.

Sofie: − Hvis jeg både skulle have den karriere, som jeg har kørende i dag, og en mand, der arbejdede 80 timer om ugen og sjældent var hjemme, så ville det bare ikke fungere, nu hvor vi har fået en søn. Så ville jeg ikke kunne give ham det liv og den barndom, jeg gerne vil.

Hvad er en rigtig mand?

Sofie: − Han skal have stor selvtillid og selvværd. Og nosser nok til at sætte sig i sofaen med en baby på armen og en sutteflaske i hånden, tænde for fjernsynet og sige: "Se, der er mor. Hun har godt gang i karrieren. Nej, hvor ser hun godt ud, tre måneder efter hun har født." Det skal han have selvironi nok til.

Louise: − Jeg synes, at mænd er allermest søde, skønne, sexede og sjove, når de tør stole på, at de er gode nok, som de er. Der kan jeg ret godt lide dem.

Sofie: − Jeg bliver lidt mere forelsket i min mand, når jeg lige har haft et kæmpe raseriudbrud og råbt og smækket med døren, og han så bagefter fortsætter sin færden, som om intet var hændt. Der bliver jeg SÅ glad og tænker – uden at sige det til ham selvfølgelig – at han er den helt rigtige mand, siden han kan rumme et hysterisk kvindemenneske som mig.

Lise: − Jeg har simpelthen haft for mange mænd, der ikke har hvilet i sig selv. Dem kan jeg ikke finde ud af at være kærester med. Deres mangel på selvværd gjorde, at de allerhelst ville pakke mig ned i en kasse, hvor de havde styr på mig. De faldt nok for de store armbevægelser og store ambitioner, som også er en del af mig, men når det kom til stykket, var de mest trygge ved, at jeg gik derhjemme i joggingbukser og bagte boller.

Louise: − Jeg har haft en kæreste, der sagde: "Hvis du tager det job, vil jeg ikke være kæreste med dig."

Lise: − Det har jeg også, og jeg lod være med at tage det, jeg fik tilbudt.

Louise: − Jeg lod også være med at tage mit. Det ville aldrig ske i dag, men tænk at blive sat over for det ultimatum. Jeg tror, det handlede om, at han ikke syntes, at det ville passe til hans image, hvis hans kæreste var vært på et stort underholdningsshow, som, han mente, ikke var cool nok. Det var vel en form for snobberi kombineret med, at han ikke kunne rumme, hvis jeg blev én, som mange mennesker i Danmark kom på fornavn med. Jeg ville ønske, at han sagde det til mig i dag. Nej, hvor ville jeg skælde ud.

Hvordan kunne det ske, at I sagde nej til jobbene?

Louise: − Jeg var ret forelsket i den her fyr, så det var åbenbart – dengang – vigtigere for mig, hvordan han havde det med mit arbejde, end hvordan jeg selv havde det. I dag synes jeg, at det var SÅ tarveligt, at han ville true mig på den måde. Men det mest groteske er selvfølgelig, at jeg føjede ham.

Lise: − Det føltes virkelig som at gøre vold på mig selv at sige nej tak. Jeg besvimede, lige inden jeg ringede. Jeg ville så gerne have det job, og så sad den spasser og sagde, at han ville gå fra mig, hvis jeg tog det. Det var mildest talt et skråplan at makke ret, for jeg slap aldrig vreden over det. Det blev jo så heller ikke ham, jeg valgte at få mine børn med.

Fortsættes på næste side...Som karrierekvinder kan vi måske også blive for stærke og forlange for meget af vores mænd – skal vi ikke passe på, at vi ikke cutter deres balls?

Sofie: − Det, tror jeg ikke, har noget at gøre med at være karrierekvinder. Den hjemmegående husmor kan være lige så dominerende.

Louise: − Nu har vi været igennem de her årtier med manden, der skal være enormt blød og kunne græde, og vi har fået lov til at fokusere på vores arbejde. Nu er vi nået til et sted, hvor kvinder er rimeligt selvforsynende. Jeg skal også selv tænke over, at jeg ikke forelsker mig i en eller anden spradebasse, og når jeg så har rettet ham ind, så er han pludselig enormt kedelig.

Lise: − Det er i hvert fald rart nok, at det er ham, der ordner vvs-tingene.

Sofie: − Jeg er heldigvis total hjælpeløs, hvis der ryger en sikring, og det tror jeg, min mand er meget lykkelig for.

Louise: − Jeg tror ikke, at vi er sindssygt krævende. Han skal ikke hoppe for meget på tungen, men han må heller ikke blive for underdanig. Jeg har set, at der er kommet kurser, hvor mænd kan lære at blive mere maskuline. Allerede der har en mand tabt, hvis han melder sig til. Hvor er det usexet.

Lise: − Nogle gange har jeg behov for at være den lille, hvor han trøster mig, men omvendt synes jeg også, at jeg er rigtigt god til at rose ham og støtte ham og gøre mig umage for at være en god kæreste. Det er vi begge to.

Mænd har også brug for at blive trøstet

Louise: − Mænd har også nogle gange brug for at blive trøstet. Jeg synes bestemt, at der skal være lige muligheder, men jeg synes ikke nødvendigvis, at vi skal have de samme roller. Der må meget gerne være forskel. Det bliver jeg tiltrukket af. Men jeg bliver helt vildt provokeret, hvis nogen siger, at det nok er bedre, hvis der er en anden end mig – underforstået en mand – der ordner noget arbejdsrelateret. Og helt ærligt, det er da pisseirriterende, at vi ikke får samme løn, som mænd gør.

Lise: − Da jeg diskuterede løn engang, fik jeg at vide: "Hvis du fik den løn, du gerne ville have, så ville du være én af vores bedst lønnede værter". Hvorfor skulle jeg egentlig ikke være det? Jeg ved ikke, om kommentaren faldt, fordi jeg er en kvinde, men jeg tænkte da lige: "Er det kun ham, der står i jakkesættet, der må være så godt lønnet?" Jeg spurgte desværre ikke, for jeg blev helt paf.

Sofie: − Det er simpelthen noget med myndigheden i en lønforhandlingssituation, jakkesættet og den dybe stemme, når mændene argumenterer for, hvorfor de skal have mere i løn. Jeg tror, at kvinder ofte ikke tør sætte ord på, hvorfor de er gode til et job. Jeg har ingen agent og forhandler altid selv. Når man først lukker op og sagligt fortæller, hvorfor man er pengene værd, så bliver der tit lyttet til én.

Lise: − Det er provokerende, at du som kvinde skal tage en maskulinitet på dig for at kunne træde i karakter. Det ser man også på unge, kvindelige politikere, som har været lidt græsrodsagtige til at begynde med, og så påtager de sig pludselig en mandlig retorik og trækker en jakke på. Det samme sker tit med kvindelige ledere. De bliver hårde. Det er trist, når man ikke kan forene de feminine værdier med at være leder.

Kvinder vil gerne ses

Hvad har andre mænd i jeres liv betydet for jeres karrierer?

Lise: − Min far har skubbet meget på – dog uden at sige det direkte. Han har helt sikkert gerne villet have, at jeg blev seriøs journalist. I virkeligheden, tror jeg, først han syntes, at jeg rigtig var landet, da jeg kom over på TV-avisen og senere blev redaktør.

Sofie: − Så blev du X Factor-vært, og så snakkede I ikke mere om det.

Lise: − Haha, der havde vi lige et udfald på fem år. Jeg har aldrig sagt det til ham, men jeg har været mere målrettet, fordi jeg gerne ville gøre ham stolt.

Louise: − Det har måske mere været fraværet af mænd, som gav mig min karriere. Mine forældre blev skilt, da jeg var 12 år, og min far flyttede. Vi har ikke haft meget med hinanden at gøre siden, så jeg har altid været ret bevidst om, at det er vigtigt, at man kan selv. Jeg er vokset op med at se, at man godt kan være kvinde, bo alene og samtidig have en karriere. Jeg har ikke haft de der lange forhold, hvor man etablerer sig i en fast kerne. Jeg er selvforsynende på godt og ondt. Det gør også nogle gange, at jeg kan blive lidt for hård i filten. Hvis andre har for meget selvmedlidenhed og falder ned i dyndet, så er jeg hurtig til at sige: "Så må vi gøre noget ved det!" Jeg har selv lært: "Vil du sidde og græde, eller vil du gøre noget ved det?". Jeg kan møde folk på en hård måde. Det er vildt tarveligt, men sådan gør jeg over for mig selv.

Sofie: − Filmproducenten Regner Grasten opdagede mig, og i mange år var det ham, der tog mig i hånden og skabte min karriere. Jeg blev voksen samtidig med, at jeg var et kendt ansigt i gadebilledet, og jeg er sikker på, at jeg kom helskindet igennem det, fordi jeg begyndte i hans lille filmfamilie.

Dét bør mænd vide om kvinder

Hvad burde mænd vide om kvinder?

Lise: − De kan simpelthen komme SÅ langt med én, hvis de ser én. Lige nu er det en meget aktuel barselssnak, fordi jeg hader at være vågen om natten, og det har jeg været i tre måneder. Men hvis jeg føler, at min kæreste ser det og ser, hvilken indsats jeg lægger i vores børn, vores hjem og i at gøre mig umage, og han anerkender det og er taknemmelig, så kan jeg gå igennem ild og vand. Omvendt brænder jeg let sammen og bliver bitter, hvis det bliver en selvfølge. Jeg kan få et godt skænderi op at køre klokken tre om natten, hvis han lidt for selvfølgeligt vender ryggen til, mens jeg sidder og vugger en furie af en baby.

Sofie: − Hvis jeg render rundt og er indebrændt, så skal han sætte sig ned og sige: "Jeg fornemmer, at du er frustreret, hvad er det, jeg har gjort?" I stedet for at blive sur på mig. Nogle gange får man ikke talt sammen, fordi ingen tør tage hul på den der snak. Hvis vi har et skænderi, ved min hjerne godt, hvordan vi bliver gode venner igen, men lige der gider jeg ikke gøre de små, banale ting.

LÆS OGSÅ: Derfor forelsker vi os i folk, der ligner os selv

Hvad vil være nyttigt for andre kvinder at vide om mænd?

Louise: − Kvinder vil gerne ses, og mænd vil gerne roses. De bliver simpelthen så glade. Kvinder er perfektionister, så vi kan se alle fejlene. Vi kan også se de 80 procent, der fungerer, men nu gælder det jo om at optimere, så er der 20 procent, der er forkert, skal vi nok fortælle manden det.

Sofie: − Vi skal acceptere, at ingen af os er perfekte. Det forventer vi tit, at den anden er. Jeg får også påpeget, at jeg roder og er forvirret og konstant har sokker på fra hans sokkeskuffe. Men come on, vi elsker jo for fanden hinanden alligevel.

"Det kræver lidt nosser"

Er der slet ikke nogen konkurrence imellem jer?

Lise: − Det lyder utroligt selvrosende, men jeg har bare fundet ud af, at det fungerer bedst for mig, hvis jeg ønsker mine medkvinder det allerbedste og foreslår gode veninder og kollegaer til jobs, som jeg i virkeligheden godt kunne have ønsket mig. Der vil altid være en yngre model lige om hjørnet, som er endnu dygtigere eller det helt nye, mens man selv er ved at være hende, der har været. Det gider jeg ikke bruge dum energi på at bekymre mig om. Det er rarere bare at byde dem velkommen.

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer du 40-årskrisen

Louise: − Det er altid mændene, jeg ligger i konkurrence med. Jeg synes tit, at de stikker af sted med de fede jobs. Som kvinde skal jeg nogle gange kæmpe lidt mere for at forklare, at jeg også kan være seriøs eller løfte et projekt. Hvis f.eks. forsvarsministeren kommer i studiet, så kan jeg nogle gange mærke, at folk tænker: "Nå, men det tager fyren vel." Det er heller ikke sikkert, at jeg SKAL lave det, men jeg kan ikke lide på forhånd at blive tænkt ud af ligningen, bare fordi det handler om finanslov eller krig.

Lise: − Det kunne have været svært i et venindeskab som Louises og mit, fordi vi ofte laver samme slags programmer. Derfor har vi besluttet, at det ikke skulle stå i vejen. Vi ønsker hinanden det bedste og roser hinanden.

Sofie: − Det er meget få kollegaveninder, jeg fortæller helt åbent og ærligt, når jeg er blevet ringet op om et job. Jeg kan mærke, at det er nemmere for mig, hvis jeg ikke deler det med så mange.

Skal man være tough som karrierekvinde?

Louise: − Mange vil blive overrasket over, hvordan vi i virkeligheden er. Forstå mig ret, vi er jo ikke tohovedede monstre. Men det, vi putter ud på fjernsynet, er den glade, veloplagte side. Jeg tager også halvspidse skænderier med min chef for at forklare, at det er ret vigtigt, at jeg har ordentlig tid til mine opgaver.

Sofie: − Min karriere afhænger også af, at jeg tør sige nej. At jeg i mit indre siger: "Nej, det er ikke den vej, jeg vil gå". Det kræver lidt nosser, og derfor er det rart at være kommet over de 30. Det er selvfølgelig ikke nej til kæmpestore tv-serier, men til de små ting, som bare er forkerte lige nu. Hvis vi går ti år tilbage, så sagde jeg ja til 99 procent af alt, jeg blev tilbudt, for det var jo bare sjovt. Men nu er det her min karriere, og det skal være holdbart. Ikke mindst efter jeg er blevet mor.

Lise: − Det har også noget at gøre med, at jeg med alderen har mindre behov for at være den søde pige, som alle kan lide. Det er lidt en pigesygdom at ville tækkes alle.

Louise: − Jeg er blevet bedre til at sige blankt nej. I begyndelsen af min karriere skulle jeg begrunde det eller have en virkelig god undskyldning, hvis der var noget, jeg ikke havde lyst til. Jeg ville da ønske, at jeg havde kunnet det dengang, for så havde nogle ting formet sig nemmere. Omvendt er det en del af det at blive formet at gå igennem den der rejse og lære det selv.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden