Da Lene var omkring 50, stoppede telefonen med at ringe, og så måtte hun finde ny vej
60-årige Lene Kronborg er oprindeligt uddannet sygeplejerske men har gang på gang genopfundet sig selv i sin karriere og har både titler som direktør og rektor på CV’et. Efter en fyring og en sygdomsperiode omkring de 50 stoppede telefonen dog med at ringe, og hun måtte finde på noget helt andet.
Hvad er der sket i dit arbejdsliv efter de halvtreds?
"Jeg har haft en virkelig fin karriere, synes jeg, hvor jeg nærmest aldrig har søgt et job, men er blevet headhunted videre og er gået fra at være sygeplejerske til at komme ind i medicinalbranchen og til lederjobs. Men kort før jeg rundede de halvtreds, oplevede jeg at blive fyret, og derfra kunne jeg ikke finde et job. Jeg blev også syg på det tidspunkt og fik en autoimmun sygdom, hvor jeg dannede antistoffer mod mig selv."
"Mens jeg var syg, besluttede jeg mig for at blive selvstændig. Da jeg lå der i sengen og kiggede op i loftet og tænkte: Er det det? Er det virkelig alt, der er til mig, lovede jeg mig selv, at hvis jeg blev rask igen, ville jeg aldrig nogensinde ansættes igen."
Du kom fra et job som rektor og havde tidligere været direktør. Hvad ville du nu arbejde med?
"I starten lavede jeg rigtig meget ledelsesrådgivning og branding, og det var der åbenbart efterspørgsel efter, så nu har jeg faktisk været selvstændig i 10 år. Det seneste år har jeg primært arbejdet med seniorer, netop fordi karrieren nogle gange kan tage en drejning."
"I dag har jeg fokus på at rådgive kommuner og større virksomheder om, hvordan de kan fastholde seniorerne på arbejdspladserne, men jeg rådgiver også seniorerne i at komme godt på pension, for det kræver nemlig mere planlægning, end man lige skulle tro."
Hvad valgte du fra, da du blev selvstændig?
"Prestige vil jeg sige, til at starte med. Og så er det jo også kæmpesvært at blive selvstændig. Hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved i dag, var jeg måske aldrig sprunget ud – eller jeg havde i hvert fald fået nogen til at hjælpe mig. Jeg tænkte, at jeg kunne det hele selv, men hold op, det op var svært.
"Lige pludselig var der tomhed, fordi jeg var vant til at have kollegaer omkring mig, og til at der var gang i den. Hånden på hjertet, så synes jeg også, det var pinligt at bede om hjælp. Mit bedste råd til andre, der vil være selvstændige, er at få hjælp til f.eks. økonomien. Det gjorde jeg ikke, og det er de dummeste penge, man kan spare. Få også nogle sparringspartnere, som er i lignende situationer. Der er masser, som gerne vil hjælpe."
Hvad har du vundet?
"Nu synes jeg, det er det bedste, jeg nogensinde har gjort, og jeg har vundet rigtig meget. Dels fordi jeg får rigtig meget anerkendelse for det, jeg laver, men også fordi jeg har en enorm frihed til at bestemme over dagligdagen. Den frihed er ubetalelig. Og især når man når den alder, som jeg har, så er det skønt at kunne sige, at i morgen, når det bliver godt vejr, vil jeg simpelthen gå i haven og plukke solbær. Og så får man nogle andre netværk."
"Jeg har blandt andet en gruppe af folk, jeg mødte i forbindelse med, at jeg tog en kandidatgrad i erhvervspsykologi. Dem mødes jeg med en gang om måneden, og jeg er også en del af et kontorfællesskab. Det er virkelig vigtigt at finde de netværk."
Vil du være selvstændig til den dag, du går på pension?
"Jeg går aldrig på pension, aldrig nogensinde, ha ha."
"Jeg læste for nylig en artikel om Jens Juul Eilersen, som sagde, at kun idioter går på pension. Det, syntes jeg, var så sjovt. Han er vist 84, og sagde, at alle hans venner, der er gået på pension, keder sig og drikker rødvin. Jeg vil gerne blive ved med at udvikle mig, og det er så vigtigt, at man tør."
"Der er alt for mange, også blandt mine veninder, som ikke tør forandringer og bekymrer sig om, hvad andre vil tænke. Men det er jo fuldstændig ligegyldigt, hvis man kan få et liv, der er godt, og man kan blive glad. I den generation, som jeg hører til, er vi opdraget til at være pæne piger, og vi opfører os ordentligt. Vi skal være lidt mere modige."