Leonora Christina Skov: ”Da han kyssede mig og rørte ved mig, var det så langt fra, hvad jeg havde lyst til”
Forfatter Leonora Christina Skov har været udsat for det, hun kalder for "uønsket intimitet". Nu har hun brug for at fortælle om sine oplevelser med sexisme – før det er for sent.
”Da han kyssede mig og rørte ved mig, var det så langt fra, hvad jeg havde lyst til, at jeg stille og roligt forsvandt.”
Den prisvindende forfatter Leonora Christina Skov har som ung forfatter været udsat for det, hun kalder for ”uønsket intimitet” af en tidligere forlægger, der med hendes egne ord hverken ”tvang” eller ”truede” hende til at drikke vin eller indgå i en seksuel relation.
Men han var i skyld i, at hun gjorde ting, hun villet have ønsket ikke var sket.
”Dette handler ikke om de konkrete personer og deres individuelle dårlige opførsel, men om en struktur, hvor de, der har magt, uanset køn, opfører sig dårligt over for dem, der ingen magt har,” siger hun til Politiken og uddyber, at de fleste kvinder – uanset branche – kan genkende de strukturer, som gør, at mange har været udsat for sexisme.
”[…]jeg vil jo gerne have dem med magt til at opdage, at der følger et særligt ansvar med deres privilegier,” siger den 44-årige forfatter.
Fortælle det, før det er for sent
Leonora Christina Skov fik sit folkelige gennembrud i 2018 med den autofiktive roman ”Den der lever stille”, der handlede om at springe ud og om at have forældre, som ikke accepterede, at hun var lesbisk.
Nu tager hun i sin nye roman "Hvis vi ikke taler om det" endnu engang udgangspunkt i sit eget liv.
Denne gang handler det om at være kvindelige forfatter i en branche, der ligesom mange andre, har været præget af sexisme. Og som gjorde, at hun i efteråret igangsatte en undersøgelse om sexisme i forlagsbranchen.
Men, understreger hun, hendes nye roman er ikke en ”#MeToo-bog om forlagsbranchen”, men i stedet et ønske om – og en nødvendighed i – at fortælle om de oplevelser, der har fyldt hende med skam. Også før det er for sent.
”Hvad nu, hvis jeg døde, og de her historier ikke var blevet fortalt? Det kunne jeg ikke leve med. Jeg synes fandeme, det er vigtigt,” siger hun til avisen.