"Jeg var utro i stedet for at tage den svære samtale"

Lisa Premsgård havde sin allerførste kæreste, da hun var 15 år. Han var et par år ældre, de var sammen i 14 måneder, og Lisa meget forelsket. Hun boede i København, han var fra Lolland, og da han på et tidspunkt begyndt at tale om at flytte hjemmefra med alt, hvad det indebar af manglende penge til at have det sjovt, begyndte Lisa at overveje situationen. Hun gad ikke, at livet skulle være så kedeligt.  

– Det var som om, at det ville blive et langt sejt træk, som jeg overhovedet ikke var interesseret i. Jeg tog på min første Roskilde Festival, og der fandt jeg en sød fyr. Et par dage efter kom min kæreste, og det var simpelthen så kikset og frygteligt, da han fandt ud af, at jeg havde været sammen med en anden. Han var knust og tog hjem. Men jeg var 15 år, og der var en hel verden, der var ved at åbne sig, og det ville jeg ikke gå glip af.

I gymnasiet var Lisa kæreste med tre forskellige fyre. De to første gik fra hende, og den tredje endte hun med at være utro, fordi hun blev skuffet over, at hun alligevel ikke kom med på en tur til Borneo, som hans familie ellers havde lovet, at hun kunne komme med på. Da han kom hjem fra rejsen, havde hun været sammen med en anden.

Hvordan tog han det?

– Jeg tror faktisk, at vi prøvede at finde sammen igen, da han kom hjem, men det gik så slet ikke. Jeg prøvede at overbevise ham om, at han godt kunne stole på mig. Mest fordi jeg selv havde lyst til at være en, man kunne stole på. Hvis jeg kunne overbevise ham, kunne det være, at jeg kunne overbevise mig selv. Men det var ødelagt.

Lisa begyndte at læse jura, og hun blev meget betaget af sin underviser i forfatningsret, og da læreren blev inviteret med til holdets julefrokost, fandt de to sammen. Hun var 24, han var 34, og de flyttede sammen i hans lejlighed.

– Og ham endte jeg faktisk også med at være utro. Vi var sammen i tre år, og så friede han. Men samtidig begyndte han at fokusere meget på penge. Jeg har altid troet på "for evigt". Jeg er håbløst romantisk, og jeg tror virkelig på den store kærlighed. Stadigvæk. Så mit udgangspunkt var, at man kun skulle giftes en gang, så jeg ville gerne holde et stort, dejligt bryllup, men han talte kun om, hvad det kostede. Jeg syntes, at det var totalt malplaceret, at han kun fokuserede på økonomi, og ægteskabet blev mere og mere et skræmmebillede ude i horisonten.

– En lørdag i januar 2009 var vi på en bryllupsmesse, hvor vi kiggede på ringe. Jeg syntes, at de var så grimme alle sammen, men jeg valgte bare en for at få det overstået. Heldigvis – måske som et tegn fra oven – virkede betalingsapparatet ikke, så vi aftalte, at pengene først skulle overføres om mandagen. Hele søndagen lå jeg syg, for jeg kunne ikke overskue, at min kæreste skulle overføre pengene for den ring. Grundlæggende ville jeg jo nok ikke giftes med ham, men det kunne jeg ikke sige. Inden han tog af sted på arbejde mandag morgen, fik jeg dog sagt, om han ikke kunne udskyde den overførsel, for jeg havde brug for at tænke mig om.

Kæresten blev vred og ville have en forklaring. Hvad han ikke vidste var, at Lisa allerede i december havde fået interesse for en fuldmægtig på sit studenterjob, og at hun på den måde allerede var ved at bakke ud. Hun havde ikke lyst til at blive gift med sin kæreste, men hun kunne ikke få sig selv til at sige det. Så da kollegaen fra jobbet kort efter inviterede hende ud og spise, sagde hun ja og havde en skøn aften. 

Hvordan var det at sidde med ham der, du var jo stadig forlovet?

– Det var egentlig overraskende naturligt.

Var du forelsket i ham?

– Jeg var fascineret.

Hvad tænkte du om det forhold, du var i?

– Jeg tænkte, det var dødt. De gange i mit liv, hvor der har været et overlap i mine forhold, har det været fordi, der er kommet en anden, der har sagt: "Hej, se, hvad jeg kan!" Jeg har brugt utroskab til at komme videre fra et forhold. Der er jo nogle mennesker, der er single i flere år, men der er altid landet en mand i min turban, og så har jeg tænkt, nå, det er da også spændende. Det er som om, jeg tiltrækker mænd, når jeg ubevidst ved, at mit forhold er ved at være på det sidste. Så er det som om, mit taxalys tænder. Ledig!

Han fortjente ikke min opførsel

Har du ikke second thoughts, når taxaskiltet tænder, og hvorfor slutter du ikke det andet forhold først, når du mærker det?

– Jo, det har jeg. Men jeg tror bare... Altså, det er jo noget med, at jeg ikke vil såre den, jeg er sammen med.

Men er det ikke endnu mere sårende at være utro?

– Jo.

Hun holder en lang pause.

– Jeg tror, at det handler om, at jeg gør det umuligt for mig selv at blive, fordi jeg har været dum. Det med at tage fuldt ansvar for min situation og tage den svære samtale... Det har jeg været virkelig dårlig til.

Er det ikke langt mere voldsomt at tage den lige på hovedet og være utro?

– Jo, sådan er det bare ikke umiddelbart, når jeg er i det...

Kan du sætte flere ord på, hvad der sker, når du tænker, at det er nemmere at være utro?

– Det gør i hvert fald, at der ikke er nogen vej tilbage. Der er ikke nogen fortrydelse, når du først er gået over grænsen. Så skal du gå. Hvis jeg bare satte mig ned og tog den svære samtale, ville det sandsynligvis vise sig at være det nemmeste, fordi man så måske kunne skilles i respekt og som venner. Men det har jeg kun prøvet en gang. Med mine tvillingers far. Jeg har svært ved at tage initiativet til at såre nogen, hvis jeg kan udskyde det til i morgen.

Få dage efter middagen med kollegaen gik Lisa og hendes forlovede fra hinanden, og hun blev kæreste med kollegaen. Brudekjolen, som allerede var indkøbt, blev brugt til brylluppet med ham i stedet for i maj 2010. Ægteskabet holdt til sommeren 2012. Inden da var parret blevet separeret, fordi Lisa var blevet gravid med en anden mand. Hun følte aldrig, at hun og hendes mand havde nået at lære hinanden at kende, for alt var gået så hurtigt med forlovelse og bryllup. I sommeren 2011 havde hun mødt en mand på en konference i Wien og havde indledt et forhold til ham.

– Bortset fra, at det var ham, som jeg fik min dejlige dreng med, så er det et af de forhold, som jeg fortryder. Grundlæggende har jeg det sådan, at enten vinder du, eller også lærer du. Så alt, hvad jeg har gjort, har været med til at forme mig. Jeg er egentlig glad for den person, jeg er i dag, så det, jeg har oplevet, har ikke været forgæves. Men det forhold var svært, og det var det forhold, jeg holdt skjult i længst tid.

Hvordan var det?

– Det var virkelig noget lort. Hvis jeg kunne spole tiden tilbage, ville jeg have været så meget sødere og mere imødekommende og ærlig over for min mand. For han fortjente ikke min opførsel.

Kunne han mærke, at der var noget helt galt?

– Ja, og han opdagede det ved at kigge i min telefon.

Hvordan var det?

– Det var både godt og skidt. Det var egentlig en lettelse at få svesken på disken. Og jeg har nok gerne ville opdages. Jeg var ikke udspekuleret nok, snedig nok, og det var nok med vilje. Min mand gjorde faktisk alt, hvad han kunne, for at beholde mig. Så efter at han selvfølgelig havde været vred, blev han meget imødekommende og prøvede at finde ud af, hvad vi kunne gøre. Men på det tidspunkt var jeg så vild med ham den anden, at jeg ikke kunne se klart. Så jeg var ikke interesseret i at få det til at fungere.

Da Lisas søn var omkring et halvt år, gik forholdet i stykker. Ikke på grund af utroskab, men fordi faren med Lisas ord var et skvat. Han flyttede til England, mens hun var på barsel, og hun fulgte aldrig efter. Et par måneder efter bruddet mødte Lisa en mand på Tinder. Det første halve år var den nye kæreste ikke rigtig klar til at binde sig, men da Lisa så mødte en anden, som hun gerne ville være sammen med, var Tinder-fyren pludselig klar til det hele. De flyttede sammen, og de endte med at bo sammen i fire år.

Hendes søn var glad for ham, men Lisa følte ikke, at hun kunne regne med ham. Hun blev ved med at se den mand, som hun havde lært at kende i begyndelsen af forholdet. Ikke som kæreste, men som en, hun kunne snakke med. Og så var hun ellers utro med to andre mænd undervejs i de fire år.

– Min kæreste opdagede det hver gang, men min strategi med at bruge utroskab til at komme ud af forholdet virkede ikke på ham. Han blev vred, vi skændtes, og han truede med at smide mig ud, men så blev han god igen og ville beholde mig. Det var et meget dysfunktionelt forhold, hvor vi straffede hinanden.

Når du ser på det i dag, kan du så ikke undre dig over, at du ser andre, bliver opdaget og alligevel bliver?

– Jo. Det var først, da vi gik helt fra hinanden, at det gik op for mig, at min kæreste havde adgang til alle mine konti på sociale medier og så videre. Så jeg var ikke utro, fordi jeg vidste, at jeg ville blive opdaget. Det kom bag på mig hver gang. Men mit selvværd dalede meget i den periode. Når jeg gjorde noget, der var så dumt og tarveligt, så fortjente jeg måske også den lortebehandling, jeg fik tilbage af ham.

Et spørgsmål om tillid

Hvorfor tror du, at du har valgt utroskaben gang på gang?

– Det kan virke latterligt paradoksalt, men det er jo fordi, jeg ikke vil såre nogen. Jeg tager ikke den ansvarlige voksensamtale og siger, hvad jeg er utilfreds med. Jeg har tænkt over, om jeg måske har lidt en mandehjerne, hvad det angår. Og så må jeg sige, at jeg faktisk ikke synes, at jeg er den utro type. Det handler i virkeligheden om, at jeg tror på den store kærlighed. Og når den ikke er der, så bliver jeg desillusioneret. Og det er ikke fordi, der ikke må gå hverdag i den. Jeg har haft dejlige forhold, hvor der var masser af skøn hverdag. Men jeg vil ikke nøjes, tror jeg.

Og så har du sat dit eget behov over de mænd, som er blevet kede af det?

– Ja, jeg har ikke i behørig grad tænkt på deres følelser i det. Det er kommet bag på mig – ofte – at de bliver så kede af det. Og det er måske fordi, mit selvværd har været så lavt. Jeg har tænkt, "okay, så slipper de for mig i deres liv. Big deal. Men hov, gjorde det dig ked af det?" Det kom bag på mig.

Du sagde i begyndelsen, at du gerne ville være en, man kunne stole på?

– Ja. Og jeg har det helt ærligt sådan, at jeg vil gerne have, at mit ord er noget, der er noget værd.

Hvordan hænger det sammen med, at du er utro, det er jo ikke en, man kan stole på?

– Nej, det er i hvert fald det, der bliver resultatet. Men jeg synes faktisk – ikke fordi jeg skal pege fingre – at selvom de mænd måske ikke har været mig utro fysisk, så har vores kommunikation være så dårlig, at jeg har ikke følt, at jeg har kunnet stole på dem. Så jeg tænker, det kan koges ned til et spørgsmål om tillid og et spørgsmål om kommunikation.

Er det en undskyldning for at være utro?

– Altså utroskab er et symptom på et problem, man ikke har løst endnu. Hvis du spørger mig. For mig er utroskaben ikke selve diagnosen. Det er interessant, for jeg kan sagtens se, at når man kigger på min historik, så virker jeg som en, man ikke kan stole på, og som en, der handler nærmest vilkårligt og lystbetonet. Men i virkeligheden, når jeg ser tilbage på mine parforhold, har jeg bare været enormt ensom. Jeg har haft svært ved at få den der samhørighed. Jeg vil nok være at betegne som en pleasertype, som i begyndelsen af et forhold gør alt, hvad jeg kan, for at få det til at fungere, og kompenserer der, hvor der måske ikke er basis for noget tosomhed. Og når jeg til sidst er så udmattet af at være den, der prøver at være limen, så er der ikke noget forhold.

– De mænd, jeg har været sammen med, har haft en forestilling om, at alt er godt, for de har bare været sig selv og har ikke slået knuder på sig selv for at få det hele til at køre. Det er mig, der har gjort det, fordi jeg har et inderligt, dybt ønske om at blive gammel sammen med en mand, hvor vi kender hinanden fuldstændig og har hinandens ryg, og hvor det er os mod verden. Det kan man ikke få, hvis man bliver kæreste med den første, den bedste, og gør alt, hvad man kan for at få det til at fungere, selvom man i virkeligheden er et pissedårligt match. Utroskab er et symptom på, at jeg måske har skullet lære at tænke mig rigtig godt om i forhold til, hvad der er min type, hvad jeg vil finde mig i, og hvad jeg kan se mig selv i. INDEN jeg bliver så træt, at jeg er nødt til at forelske mig i en ny for at komme over det, jeg er i.

Efter det dysfunktionelle forhold fandt Lisa en mand, som hun fik sine tvillinger med. Ham var hun aldrig utro. Og selvom de ikke er sammen i dag, er Lisa ham dybt taknemmelig for, at han gav hende nogle redskaber til at se lidt indad. I dag har Lisa en kæreste, som kender hendes historie, om som hun snakker virkelig godt med.

– Så jeg tænker egentlig, at jeg nok skal få en lykkelig slutning, ha ha. Jeg er ukuelig optimist, og jeg VIL lykkes.

Har du en tro på, at du ikke kommer til at være utro igen?

– Hundrede procent. Hundrede og tyve. Det er jo ikke noget, jeg synes er sjovt. Jeg vil virkelig kærligheden.