Forfatter Lisa Taddeo: Mænds begær slutter ved orgasmen. Det er helt modsat hos kvinder

Kvinders begær er underbelyst. Det mener Lisa Taddeo, der ikke gør noget halvt. Den amerikanske journalist og forfatter dedikerede otte år af sit liv til at researche til bogen Tre kvinder, hvor hun detaljeret og intimt afdækker det kvindelige begær som drivkraft gennem tre virkelige historier om tre virkelige kvinder, deres følelsesliv og sexliv i en litterær genre, hvor undersøgende journalistik får romankvalitet. Og hvor kvinder får lov til at frigøre sig for det mandlige blik og det maskuline perspektiv, som er dominerede i det patriarkalske samfund – uden at blive mødt af andre fordomme end deres egne. Vi oprettede en hotline til USA for at tage temperaturen på kvinders lyst.

“Det eneste, jeg havde lovet mit forlag, var, at jeg ville skrive en bog om “et eller andet med sex,”” siger Lisa Taddeo. Hun havde sat sig for at rejse landet tyndt for at finde kvinder, der ville fortælle deres historier og havde hårdt brug for et forskud fra sin forlægger, så hendes mand, der er fotograf, og deres lille datter kunne tage med. 

“Jeg vidste faktisk ikke, hvad jeg ville, før jeg mødte de tre kvinder, som bogen kom til at handle om.”

Lisa Taddeo lagde ud med at hænge flyers op i små amerikanske sovebyer. Var der mon nogen, der ville tale med hende om sex, spurgte løbesedlerne uden omsvøb. Hun drak endeløse mængder sort diner-kaffe i håbet om at møde snakkesalige kvinder ved nabobordene og gennempløjede de lokale aviser i håb om at blive ledt på sporet af en god historie. 

“I starten forestillede jeg mig, at jeg skulle have 100 forskellige fortællinger med, men ret hurtigt blev det tal reduceret til 50. Aftalen mellem mig og dem, jeg interviewede, var, at de havde ret til at fjerne passager, inden bogen blev sendt til tryk, så alt for ofte var det, der stod tilbage, ligegyldigt.“

Tre af fortællingerne viste sig dog at være uafrystelige. De var fortalt af kvinder, der turde stå ved deres historie, sammen med den skam, skyld og selvbebrejdelse, der fulgte med og handlede om et begær så altomsluttende, at det havde konsekvenser for hele deres livsbane.

“Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg kun kunne få det fulde billede af de her kvinders liv, hvis jeg blev en del af det,” fortæller Lisa Taddeo. Så i løbet af de otte år, hun var om at skrive deres historie, flyttede hun og hendes mand både til Indiana, New England og North Dakota og kørte tværs over landet seks gange. 

Lina, Sloane og Maggie er kvinderne bag de vidnesbyrd, der blev til bogen Tre kvinder. Lina er en husmor fra Indiana, hvis mand ikke gider at kysse hende længere, og som derfor opsøger sin første store kærlighed fra high-school og indleder en affære med ham. Sloane fra New England elsker sin mand, som hun driver en gourmetrestaurant med – og han elsker at se hende dyrke sex med andre. Og Maggie fra North Dakota havde en affære med sin gymnasielærer, Aaron Knodel, da hun var 17, og lagde senere sag an mod ham. 

Det hemmelige begær

Lisa Taddeo fik adgang til alt. Kvindernes liv, hverdag, dagbøger, sms’er og mails. Hun fulgte med Lina, der knap havde råd til mad på bordet, men som alligevel bookede en babysitter til sine to børn, så hun kunne køre fire timer for at mødes med sin skolekæreste og kysse ham i tyve minutter. Hun talte med Sloane umiddelbart inden, hun skulle mødes med en af de ansatte fra restauranten for at dyrke sex med ham, så hun havde noget at fortælle sin mand, når han fik fyraften. Og hun oplevede, hvordan Maggie blev lagt for had af hele lokalsamfundet, da hun prøvede at fortælle sandheden om den mand, der netop var blevet kåret som årets lærer i nabobyen. Men hvordan kunne forfatteren sætte sit eget liv på pause i otte år for at fortælle om andre kvinders liv og hemmelige længsler? 

“Jeg følte ikke, at jeg havde et valg. Der var så mange mennesker, som jeg ikke måtte skuffe. Ikke bare min redaktør, som stolede blindt på mig, men også de tre kvinder, der overlod hele deres liv til en, der aldrig havde skrevet en bog før.”

Skuffelsen udeblev. Tre kvinder, der udkom i USA i 2019, blev en øjeblikkelig succes og røg direkte ind på førstepladsen på The New York Times’ bestsellerliste over nonfiktion. Og det med god grund. Bogen går nemlig i kødet på et emne, der har larmende tavshed omkring. For selv om vi har vænnet os til at tale åbent om sex, prævention og samtykke, er kvinders begær stadig ikke noget, vi anerkender på lige fod med mænds. Og kvinder har ofte også selv svært ved at tale om det, fordi vi er bange for at blive udskammet. Eller mistænkeliggjort, når vi har været udsat for overgreb og krænkelser.

I bogens forord beskriver Lisa Taddeo, hvordan hun selv er vokset op i et hjem, hvor mandens begær var åbenlyst og accepteret, mens kvindens var privat, hemmeligt eller ikke-eksisterende. 

“Min mor talte aldrig om, hvad hun selv kunne lide. Om hvad der tændte hende eller det modsatte. Det kunne af og til virke, som om hun ikke selv havde et begær … Min far elskede kvinder på en måde, man før i tiden opfattede som charmerende. Han var læge af typen, der kaldte sygeplejerskerne for sugar, hvis han godt kunne lide dem, og sweetheart, hvis han ikke kunne. Men først og fremmest elskede han min mor. Han var så åbenlyst tiltrukket af hende, at jeg stadig kan blive helt forlegen over at tænke på det. Selvom jeg aldrig havde nogen grund til at spørge mig selv, hvad min far mon begærede, var der noget ved selve begærets kraft, ved kraften ved alt mandligt begær, som fascinerede mig. Mænd havde ikke bare lyst. Mænd havde brug for.”

Den præmis, at mænd har brug for, ret til og ikke kan styre deres drift, når de er fulde eller magtfulde, mener Lisa Taddeo, gennemsyrer samfundet og litteraturen, men også kvinders blik på sig selv. Vi har aldrig turdet tale højt om, når kvinder oplever et blindt og altomsluttende begær – og konsekvenserne af det. 

“Jeg skrev denne her bog, fordi jeg ikke kunne opstøve en bog om begær, der fangede mig. Jeg ville lade kvinderne fortælle, hvordan begæret havde styret deres liv og lade dem eje fortællingen. Når jeg interviewede mænd om deres begær, sluttede historien ved orgasmen. Det er helt modsat hos kvinderne.” 

Skam og slutshaming

I Linas tilfælde handler begæret om at føle ægte intimitet og nærvær, som de lange og uophørlige kys, hun som teenager oplevede med sin daværende kæreste, og som ophørte, da hun blev udsat for en gruppevoldtægt af fire skoledrenge og blev slutshamet. Sloane begærer følelsen af at være genstand for andres begær. Som ung udviklede hun en voldsom spiseforstyrrelse i jagten på det perfekte, og selv om hun som voksen har tøjlet sin anoreksi, gælder det ikke hendes enorme behov for at være god nok, elsket og begæret. Hun nyder sin mands vilde lyst til hende og hans lyst til at lade hende blive begæret, men kan ikke altid mærke, hvor hans begær slutter, og hendes eget begynder, og derfor bliver hun ikke bare slutshamet af sine naboer, kolleger og mødrene på sine børns skole – men også af sig selv. Maggies begær er knyttet til den diffuse, romantiske kærlighed. Det har nærmest intet at gøre med sex, men alt at gøre med samhørighed. Hendes lærer Mr. Knodel groomer hende i månedsvis ved at lytte til hendes problemer med alkoholiserede, fattige forældre og hendes længsel efter at opleve en kærlighedshistorie som den, hun har læst om i Twilight. Han lokker hende ind i sit eget intime liv og kasserer hende i det sekund, hans kone opdager deres affære. Og da Maggie anmelder ham, går han fri – mens hun bliver udskammet og mistænkeliggjort af hele lokalsamfundet. 

“Slutshaming er så stor en del af det patriarkalske samfund, at kvinder har vænnet sig til at internalisere det. På bogturnéen oplevede jeg kvinder, der elskede bogen, men alligevel distancerede sig fra hovedpersonerne ved at sige, at de er sluts. Mange af os har svært ved at ryste den fordom af os. Men når vi udskammer andre, er det jo ofte, fordi vi skammer os over en side af os selv. Eller er jaloux,” siger Lisa Taddeo. 

“Det oplevede jeg særligt tydeligt med Sloane, der er en slank og smuk kvinde, som er gift med en mand, der elsker hende, og hvor der er seksuel frihed i deres forhold. Det provokerer os. Der var også mange, der var hemmeligt misundelige på Lina. Hendes veninder kunne bedst lide hende, da hun havde økonomiske problemer og levede i et dårligt ægteskab. Men da hun pludselig udlever sin lyst med en tidligere kæreste, bliver de vrede på hende. Hvem tror hun egentlig, hun er? De er fastlåst i deres egne dårlige forhold og en meget udbredt katolsk seksualmoral. Du ville være overrasket over, hvor mange i USA, der aldrig har hørt om #MeToo. Da jeg mødte Lina, anede hun ikke, hvem Harvey Weinstein var, og i den landsby, hvor hun bor, er der ingen, der ved, hvilke emner og frihedsbegreber, man taler om i storbyerne. Og derfor fører naboens dom over dine handlinger til en stor grad af indre udskamning,” siger Lisa Taddeo. 

For nok er kvinder ved at lære at sige fra over for det, vi ikke har lyst til. Men nu skal vi også lære at tale om det, vi har lyst til, og stå ved det. 

Mænd vil have sex og tryghed, kvinder vil have intimitet og fare

Tre kvinder er udkommet i mere end 13 lande og er solgt til endnu flere. Populariteten skyldes ikke bare, at begær er universelt, men også aktuelle debatter som magtmisbrug, sexisme, krænkelser, samtykke og #MeToo. De tre kvinder vil dog ikke ses som ofre, fastslår Lisa Taddeo. 

“Kvinderne fascinerede mig, fordi det var så let at se dem som ofre, men ingen af dem ville underkaste sig offerrollen. Lina tager tyren ved hornene og går efter det, hun vil have, Sloane kræver respekt, og Maggie søger oprejsning,” forklarer forfatteren, der ofte sad i bilen og ventede på Lina, mens hun fik hurtigt afløb for sit begær på en rasteplads eller et billigt motel. 

“Mænd kan lide jagten, og kvinder tænder på fareelementet. Det er også derfor, der er så mange gifte kvinder, der ikke gider at have sex med deres mænd. Når først de har forpligtet sig til os og sagt, at de elsker os, er de seksuelt uinteressante og kun interessante i en familiær sammenhæng. Mænd har forbipasserende forelskelser, mens kvinder har et langt mere komplekst begær, som de forfølger,” siger hun og henviser til den belgisk-amerikanske parterapeut Esther Perel.

Fareelementet var måske også det, der fik kvinderne til at gå med i Lisa Taddeos projekt. Maggie, der i dag arbejder som socialpædagog for unge piger, havde allerede risikeret alt ved at sagsøge sin lærer i en meget offentlig (og googleværdig) sag, hvor han blev frikendt, men både Lina og Sloane er begge anonymiserede for deres familiers skyld. Med risiko for, at de bliver afsløret. 

“Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at de er ude af farezonen nu, hvor bogen har været ude i en rum tid, men det er de ikke. I Maggies tilfælde er der sket præcis det, jeg havde håbet. Alle, der har læst bogen, har troet på hendes version. Hun har fået oprejsning og closure og er blevet støttet af så mange kvinder,” fortæller Lisa Taddeo. 

“Flere i Sloanes omgangskreds har allerede slutshamet hende åbenlyst til mig, så jeg frygter, at hun bliver genkendt. Hun har to små børn og bor i et meget lille samfund. Men hun er glad for bogen og fortryder intet. Lina har aldrig læst bogen, men har blind tillid til, at den er sandfærdig. Hendes historie er ikke spektakulær, men den er usædvanlig. Og det er netop det, der gør den og de to andre historier så vigtige. Kvinderne gør ikke det, der er ’rigtigt’. De gør det, de føler, de skal.”

Hvem er Lisa Taddeo

• Født 1980.
• Journalist og forfatter og bor i Connecticut med sin mand og datter.
• Hun har bl.a. skrevet for Esquire og New York Magazine.
• Hendes dokumentariske debutbog Tre kvinder fra 2019 udkom på dansk på People’sPress i august i år og er en autentisk skildring af tre kvinders utæmmede begær og dets konsekvenser for deres liv.