Først når tøsedreng og drengepige betyder det samme, har vi ligestilling

Af Anne Sofie Allarp

KLUMME: Der er forskel på kvinder og mænd. Det er helt sikkert.

Mænd er generelt set mere behårede, og så har de tit større hænder, fødder og næser, og så har de en penis hele tiden.

De får influenza på en helt anden måde. Den, hvor de tror, de skal dø. Ikke som os, der får den slags influenza, hvor vi tænker: ”Kan jeg køre i bil med 39 i feber?” Og den er i øvrigt god nok, den der influenza er værre for mænd, det er videnskabeligt bevist. 

Men der er en anden lille forskel, som faktisk er den væsentlige, og som hviler på et bjerg af videnskabelig dokumentation. Og det er den virkelige forskel. Subtil og afgørende.

Forskellen er, at mødre og fædre tror, at deres sønner er klogere, end de er, og at deres døtre er dummere, end de er. Forventningerne er højere til sønnike.

Fædrene tror også, at de selv er klogere, end de er, så effekten er formentlig livslang.

Men vi, både mænd og kvinder, tror også, at mænd er flinkere end kvinder. I et berømt studie fra Harvard University blev eleverne inddelt i to grupper. Begge grupper fik en beskrivelse af en forretningsdrivende, og hvordan personen blev en meget succesfuld investor gennem dennes udadvendte sind og netværk. Den ene gruppe fik at vide, at denne person hed Heidi og den anden, at personen hed Howard. Og så fik grupperne besked på at besvare en række spørgsmål om personen.  

Grupperne vurderede, at Heidi og Howard var sådan cirka lige dygtige eller kompetente. Men mens Howard virkede som en virkelig hyggelig fyr, så blev Heidi opfattet som egoistisk og klart ikke sådan en, man ville synes om at arbejde for eller ansætte.

Studiet er gentaget i Norge sidste år, hvor en gruppe handelsstuderende også synes, at Hanna lød som en ret fæl type i forhold til den rare Hans.

Her i Danmark bliver der ikke begået meget forskning, der skal afdække de her ubevidste forskelle i opfattelsen af personer på baggrund af deres køn, og det gør det noget lettere at tørre den af på nordmænd og amerikanere og forstærke den der meget udbredte opfattelse af, at vi jo har ligestilling i Danmark.

At der er en markant lavere deltagelse af kvinder på toppen af det danske samfund er nok fordi, at vi kvinder ikke gider at gå igennem den piv-åbne dør, eller ikke synes at vores uddannelse og karriere skal føre særligt vidt, og i øvrigt også har det bedre med at hente ungerne rigtigt tidligt. Kvinder taber 10% i løn per barn, hun bliver mor til. Mænds løn er upåvirket af, at de bliver fædre.

Men skal man tro samfundsdebatten, så er Danmark et rationelt paradis, og vi kvinder kan alene takke os selv for lavere løn og for, at Danmark er faldet til en 14. plads i World Economic Forums Global Gender Gap Report. Vores nordiske naboer har første, anden, tredje og fjerdepladsen, mens Danmark ligger efter lande som Rwanda og Nicaragua.

Værre ser det ud, når man ser på Danmarks placering i den nye ”Who makes the news”-rapport, hvor vi ligger på det globale gennemsnit. I lande som Pakistan og Uganda optager kvinder mere plads i medierne end i Danmark. I danske medier er 25% af kilder kvinder, 75% mænd.

Og jeg kunne blive ved. Listen af skæv kønsstatistik er lige så uendelig, som vores egen håbløshed overfor at gøre noget og lavpunkterne i den offentlige ligestillingsdebat, der synes at være på et eller andet selvreproducerende dårligt trip.

Det nemmeste er ikke at deltage med hvert vores bidrag, men så får vi aldrig ændret på status quo, hverken i hjemmet, i opdragelsen, på arbejdsmarkedet, eller i vores egen og andres bevidsthed.  

Og husk, at først den dag, hvor Heidi og Howard opfattes som lige venlige, og hvor ”tøsedreng” og ”drengepige” har samme værdiladning, først da, har vi opnået ligestilling.

God 8. marts.