Louise og Henrik var medlem af samme sekt: "Man kunne blive straffet, hvis man havde krammet for meget"

Der var engang to unge mennesker, som var med i Evangelist, men da de mødte hinanden, fandt de også vejen ud.

– Jeg havde levet en ungdom, hvor jeg var lidt løs på tråden, og jeg ville mere med min ungdom end at drikke mig fuld og gå i byen. Derfor kom jeg med i Evangelist, da jeg var omkring 22 år.

Efter Louise havde været med i bevægelsen i to-tre år, kom der en ny mand til. Han ville gerne leve efter de samme principper, så han blev indlemmet i det kristne samfund i Gørløse i Nordsjælland. Deroppe boede de unge mennesker i kønsopdelte kollektiver, hvor de lavede velgørende arbejde. Men selv om de to ikke boede sammen, sås Henrik og Louise til møder.

– Han var en ung drengerøv, men han udviklede sig til en fornuftig ung mand. Jeg kunne godt lide hans humor og oprigtighed. Han er også en rigtig mand af den gamle skole, der åbner dørene for damer. Det kan jeg godt lide.

Kontrol og regler

De startede som gode venner, men hurtigt måtte Louise se i øjnene, at hun var forelsket i Henrik. Efter nogle år var følelserne endeligt gengældt. Evangelist var dog et sted med meget kontrol og strenge regler.

– Der var regler for, hvordan man var kærester, så man ikke "gjorde noget dumt", inden man blev gift. Når man var kærester, skulle man have ledelsens tilladelse til alt. Til at holde i hånd, gå en tur eller kramme – kortvarigt. Man kunne blive straffet, hvis man for eksempel havde krammet for meget. Så kunne lederne finde på at sige, at man ikke måtte være kærester mere.

Så da Henrik og Louise var kommet frem til, at de begge gerne ville noget med hinanden, ringede Louise til sektens leder.

– Jeg sagde, at jeg godt kunne tænke mig at gå en tur med Henrik, og lederen sagde, at det var fint for ham, husker Louise og mindes sin første tur til København med Henrik.

De havde ledelsens tilladelse til at holde i hånd på turen – men ikke andet.

– Det var noget helt specielt. Jeg var ikke vant til kropslig kontakt, og pludselig måtte jeg gå med Henrik i hånden gennem København. Det var en hyggeligt tur.

Men heller ikke derefter måtte det unge par bestemme noget selv.

– Vi fik at vide, hvornår vi måtte give hinanden det første kram eller holde hinanden i hånden. Det var ikke noget, man bare gjorde. Vi gjorde det ikke engang i smug. Vi holdt os på måtten. Især da vi fik lov til at blive gift og fastsatte datoen. Der var jeg var bange for at gøre noget forkert, for så kunne de finde på at aflyse brylluppet, husker hun.

Ud af sekten

I dag synes Louise, at reglerne var alt for skrappe, selv om hun er glad for, at hun gemte sex med Henrik til deres bryllupsnat.

– Men jeg ville meget gerne have kysset ham, inden vi stod i kirken til vores bryllup. Dét var vores første kys.

Mærkeligt nok blev brylluppet enden på de to unges medlemskab af sekten.

– Vi var begge begyndt at tænke over kontrollen, og hvordan Evangelist behandlede mennesker. Det virkede forkert, og vi trængte til at være normale unge mennesker, der kunne trække vejret. Vi fik en lejlighed i Hillerød, hvor vi måtte bo efter bryllupsrejsen. Men mens vi var væk, havde halvdelen af medlemmerne forladt sekten og byen, og der var ikke ret meget at vende tilbage til. Vi ville heller ikke mere, og nu hvor vi var gift, havde vi jo hinanden, mindes Louise.

– Jeg skulle vænne mig til at tage mine egne beslutninger. Det var så mærkeligt. Men det er dejligt, at der ikke er nogen, der kontrollerer os mere.