Lydmor: "Jeg havde en form for kreativ kvartvejskrise"

Hvordan starter din dag?

– Det kommer an på, om jeg er på turné eller derhjemme. Er jeg på turné, prioriterer jeg min søvn og sætter vækkeuret fem minutter inden, jeg skal ud ad døren og tager ofte bad i lufthavnen. Når jeg er derhjemme, kan jeg virkelig godt lide lange morgener.

Hvad er det første, du gør, når du slår øjnene op?

– Jeg skynder mig at skrive ned, hvad jeg har drømt. Jeg har et vildt drømmecenter med lange, episke film, som kunne være skabt af David Lynch og bruger mine drømme som inspiration til de historier, jeg fortæller i min musik. På mine plader arbejder jeg ofte med karakterer, hemmeligheder og plot-twists. Drømme er en super god ressource som inspiration, fordi det er der, underbevidstheden får frit spil.

Hvad er indbegrebet af en lang morgen?

– Jeg bruger de første tre-fire timer på bare at suge til mig. Jeg går rundt og dagdrømmer og læser bøger. Lige nu er jeg optaget af norsk litteratur, Siri Hustvedt og Karl Ove Knausgård. Eller jeg lytter til musik. Jeg er ikke typen, der sætter mig direkte over til keybordet og skriver hits. Hvis jeg forcerer min kreativitet, lukker jeg i som en østers. De gange, jeg har prøvet, er det blevet noget bras. Jeg har lært at acceptere min egen vej, at musikken tager tid.

Hvordan har skønlitteratur inspireret din musik?

– 2666 af den chilenske forfatter Roberto Bolano har påvirket min nye plade meget med dens måde at fortælle en historie på. Ikke som et kronologisk forløb, men som mange indtryk, der efterlader mig med en følelse af, at noget er større end mig, at livet er vigtigt! Det er det, god kunst kan. Give mig følelsen af vigtighed, at øjeblikket, lige nu, er stort.

Hvilket sted har haft indflydelse på dit nye album?

– Jeg flyttede til Shanghai i 2016. Jeg havde en form for kreativ kvartvejskrise. Der er så meget musik i den her verden, så hvorfor fanden skulle jeg lave noget? Alt andet i mit liv gik også galt, så jeg var nødt til at gøre noget drastisk og flytte langt væk. Andre musikere flytter til L.A. og New York, men jeg havde brug for at gøre noget helt andet og kom til at tænke på Shanghai. Jeg tog afsted uden nogen plan om, hvornår jeg ville komme hjem igen.

Hvordan var det at bo i Shanghai?

– Byen er så overvældende, mystisk, magisk og mørk. Det var pissehårdt og ensomt, og jeg var meget forvirret. Men nogle gange skal livet også være hårdt. Jeg havde en længsel efter at nå det højeste niveau, kunstnerisk og intellektuelt. Det fandt jeg i byen. De samtaler, jeg havde med mennesker, jeg ikke kendte, var så vilde. Vi talte om filosofi, kvantefysik, tid og rum på barer. Alt blev sat på spidsen.

Har du kunnet tage den energi med til København?

– Ja! Jeg flyttede hjem igen efter seks måneder, og det er, som om København har åbnet sig op for mig. Jeg har fået nogle fantastiske nye venskaber og en dejlig kæreste. Jeg er så taknemmelig! Hvordan kan jeg være så heldig at have så mange inspirerende mennesker i mit liv?

Hvor ville du gerne vågne op i morgen?

– I en smadret, stor herskabslejlighed med bøger og musikinstrumenter i Mexico City. For et par år siden spillede jeg turné i Latinamerika. Jeg var i Mexico City i en uge og blev ret forelsket. Den er sprudlende og centrum for poeter, musikere, dansere. Det føles, som jeg forestiller mig, at Paris var i 20’erne.