Popdronning, provo og powerwoman: ”Madonna var min første og største forelskelse”

Madonnas aftryk på musikbranchen specifikt og popkulturen generelt kan ikke overdrives; faktisk er hun det tætteste, man kommer på en ægte pioner.

På alle parametre og i en sådan grad, at der på hendes 65-års fødselsdag udkom en flere-siders artikel i et stort amerikansk kulturmagasin om den forskning, der er lavet på Madonna.

Læs også

Anne Linnet: ”Der er kvindekamp – men der er også mandekamp!”

Ingen som hende har formået at transformere sig selv og være en levende kamæleon, der tør lange ud efter det samme kapitalistiske system, der har gjort hende hovedrig, og som både udfordrer og underkaster sig ”the male gaze” i hendes leg med sensuelle koder.

Så hvordan tegner man et portræt af den kvinde, der banede vejen for Beyonce, Taylor Swift og Lady Gaga, som måske har passeret sin storhedstid, men som ikke desto mindre stadig er en del af den kollektive og digitale bevidsthed? Tja, for mig starter Madonnas historie hjemme i mit børneværelse i 1987, hvor jeg lånte hendes albums 'Like a Virgin' og 'True Blue' på biblioteket, sminkede mig med røde læber og en påmalet skønhedsplet, fandt min hvide bomuldsundertrøje og plastikperlekæderne frem og sang 'Papa Don’t Preach' ned i min hårbørste. Jeg var 7 år, og jeg var solgt til Madonna.

Det blev jeg ved med at være – uanset om hun dansede foran brændende kors, onanerede på scenen iført korset og kegle-boobs på sin "Blond Ambition Tour", sprang ud som earth mom og yogi ved udgivelsen af 'Ray of Light'-pladen eller siden blev Miss Americana ved udgivelsen af albummet 'Music'.

Og hun fortsatte bare. Hun blev musical-stjerne og filminstruktør, miljøforkæmper og mor til flere end mange børn – biologiske og adopterede. Hun fik britisk accent, da hun giftede sig med Guy Richie og flyttede til London, og hun fik diskofeber, samplede Abba og dansede i lycradragt og netstrømper, da hun et par år senere udgav 'Cofessions On A Dance Floor'. Og nu, som midaldrende kvinde og mor, følger jeg hende fortsat, er ikke altid begejstret for hendes (kosmetiske) valg, men jeg forsvarer hende fortsat. Hvorfor? Ja det er jeg ikke en gang selv helt afklaret med. Men det er der heldigvis andre, der er …

Vildskaben

Sarah von Essen er redaktør på Gyldendal og kulturjournalist ved Weekendavisen. Og så er hun erklæret "ride or die" Madonna-fan. Også selvom den position ikke altid er nem at forsvare – heller ikke over for hende selv.

"Jeg er jo fuldt ud bevidst om, at hun er en besværlig, nogle gange endda problematisk, karakter. Men hun har udfyldt en helt særlig plads i mit liv, og jeg vil altid føle, at jeg står i gæld til hende. Jeg er født i 1975 og er vokset op med hende. Hun var min første og største forelskelse. Og ja, der var da også andre spændende samtidige som Boy George og Michael Jackson, men ingen kunne måle sig med hende," fortæller Sarah von Essen, der husker 80’erne som en tid med monokultur og et begrænset antal medieplatforme, der kunne opfylde de popkulturelle tween- og teen-længsler.

"Madonna talte lige ind i 80’ernes fascination af alt, hvad der var amerikansk. 'Dollars', 'Dallas', 'District Hill Street'. Jeg slugte det hele. På det tidspunkt var jeg nok ikke helt bevidst om det, men dét, jeg elskede mest ved Madonna, var, at hun altid lignede en, der havde en fest. Dengang tog jeg det for givet, at det var sådan at være popstjerne, men jeg vidste jo heller ikke, at hun mødte en masse modstand mod sine kunstneriske valg og vovede udtryk."

Læs også

Tessa har købt sin egen lejlighed: "Jeg er stolt af at have lyttet til mine forældre”

Modstand såvel som medgang har fulgt den petite pige fra Michigan hele livet. Hun blev født i 1958 og fik navnet Madonna Louise Ciccone. Hun voksede op i en katolsk familie som tredje barn i en søskendeflok på syv. Allerede som fireårig begyndte hun at synge, og to år senere begyndte hun på intens klaverundervisning. Hendes mor døde af brystkræft, da Madonna var 5 år, og savnet af moderen og det komplekse forhold til hendes strikse far kom til at præge hendes musik, karriere og liv.

Faderen giftede sig med husholdersken, og familielivet var præget af høje krav til arbejdsmoral, flid og dedikation. Derfor kunne Madonna også forlade gymnasiet som en 12-tals-pige med et legat til at studere dans ved University i 1976. Men bare to år senere droppede hun ud for at flytte til New York, hvor hun brugte fire år på at stræbe efter anerkendelse som sanger, danser og skuespiller. Og så skete der noget.

I 1982 udgav hun singlen 'Everybody', der blev et stort hit på natklubberne i byen, der aldrig sover, og året efter udkom hendes debutalbum 'Madonna', hvor hits som 'Holiday' og 'Borderline' indbragte hende to MTVMusic Awards – og hun erklærede offentligt, at nu ville hun ”Rule the world”.

"Det er svært at vælge et hovedværk, men 'True Blue' – hendes tredje studiealbum – er den plade, jeg har lyttet absolut mest til. Den plade og så 'Like A Virgin' har betydet mest for mig," fortæller Sarah von Essen.

"Da 'Like A Prayer' kom, var jeg lidt i denial omkring min fandyrkelse og holdt lav profil. Det er jeg ikke stolt af i dag, men på det tidspunkt var det i mine kredse smartere at sige, at man lyttede til The Cure, som jeg også elskede, men det var meget enten eller dengang for os, der dyrkede de mørkere sider af popkulturen.

Men jeg har altid holdt med hende, for jeg kunne se, at hun havde et budskab, når hun kyssede en sort mand i sin musikvideo, talte højt om hiv og aids og stod op for sine homo-dansere, når de mødte diskrimination og fordomme. I dag kan man diskutere, om hun også var kulturelt approprierende, men dengang oplevede jeg hende mest af alt som en horisont-udvidende stjerne. Jeg tror ikke, man kan overvurdere den effekt, hun havde på os unge i 80’erne og 90’erne."

Ikoniske Madonna albums

'Like A Virgin' (1984)

'True Blue' (1986)

'Like A Prayer' (1989)

'Erotica' (1992)

'Ray of Light' (1998)

Indflydelsen

Ifølge musikekspert og forfatter Anya Mathilde Poulsen er Madonnas indflydelse på musikbranchen enorm.

"Når man taler popstjerner, bliver det nærmest ikke større, hvad angår berømmelse og kommerciel gennemslagskraft, end Madonna. Og hvis man taler specifikt om kvindelige popstjerner, så har hun i årevis stået helt på toppen.

Verdensstjernestatus og succes som den, Taylor Swift og Beyoncé har i dag, indtog Madonna allerede i 1980’erne. Og ikke bare er hun en ekstremt succesfuld popartist med et væld af hits bag sig, hun står også som en exceptionelt powerfuld kvinde både i forhold til sin kunst og sin forretningsmæssige forståelse," siger eksperten. 

"I sit visuelle udtryk skabte hun sin egen unikke måde at fremstå på som kvindelig kunstner med en in-your-face-seksualitet visualiseret med korsetter, spidse bryster og masser af s/m-referencer, men på en måde, hvor det helt tydeligt var hende, der var i kontrol og styrede det hele.

Hun har været dygtig til at hente inspiration i fremsynede nichemiljøer og alliere sig med kunstnere derfra, både i sin lyd og i sit visuelle univers. I nummeret 'Vogue' (1990) og videoen til det bragte hun for eksempel en stil og et udtryk fra New Yorks homoseksuelle subkulturer ind i mainstreampoppen."

Men ikke nok med det – Madonna har også været med til at skabe andre verdensstjerner:

"Maverick Records, som hun var med til at grundlægge i 1992, var blandt andet dem, der signede Alanis Morissette og udgav singlen 'You Oughta Know' og albummet 'Jagged Little Pill'. Den sang og det album blev gigahits i midten af 1990’erne og satte kvindelig vrede på dagsordenen i mainstreammusik på en måde, der var komplet ny for mange.

Andre musikere i 90’erne havde sat lyd på raseriet før Alanis Morissette, bl.a. de amerikanske riot grrrl-grupper og PJ Harvey, men det var med Alanis og dermed via Madonnas label, at kvindeligt raseri i musik nåede en kæmpe lytter- og fanskare og gav millioner af kvinder verden over et spejl og et udtryk at slippe vilde følelser løs igennem."

Og det er netop vildskaben ved Madonna, der både har givet hende så meget medvind og modvind igennem de fem årtier, hvor hun har været verdenskendt.

"Hendes indflydelse på popkulturen er monumental. Hun er et ikon, som er langt mere end musiker alene. I løbet af sin karriere har hun vist sig som et imponerende multitalentmenneske, lige fra skuespiller og filminstruktør til børnebogsforfatter, designer, fitnesskædeindehaver og pladeselskabsboss, you name it, fristes man næsten til at sige. Uanset hvad man synes om hendes musik, må man tage hatten af for alle de bedrifter gennem så lang en karriere," konstaterer Anya Mathilde Poulsen.  

Læs også

Da Mø fik sit første angstanfald i 2019, fandt Fryd hende ”lille og sammenkrøllet” i en bil

"Madonnas indflydelse på popkulturen har endda været så omfattende, at hun har fået en akademisk disciplin opkaldt efter sig: Madonna Studies. Hendes kunstneriske persona og praksis blev hurtigt genstand for meget stor opmærksomhed blandt forskere og universitetsstuderende.

Der er skrevet så mange bøger og artikler om hendes kunstneriske udtryk, særligt det visuelle, at det simpelthen omtales som Madonna Studies og befinder sig et sted i berøringsfeltet mellem sociologi og medievidenskab. Noget tilsvarende har vi så senere set med kunstnere som Lady Gaga og Beyoncé."

Det monstrøse ansigt

Men hvorfor er Madonna så let at dæmonisere, når hun tydeligvis har været en af de drivende kræfter bag nogle af vor tids største kulturfænomener?

"Hun har altid været en kontroversiel person, men de seneste år er hun også blevet en besværlig figur at forholde sig til. Det kræver en del mental akrobatik at forlige sig med den måde, hun ser ud på i dag. De stiltransformationer, der har været hendes signatur hidtil, har nu taget overhånd i en sådan grad, at det er svært at kende hende," siger Sarah von Essen.

"Jeg genså for nyligt filmen 'A League of Their Own', hvor en skuespiller skal spille Madonnas karakter som ældre dame. Der slog det mig, hvor befriende det ville være, hvis hun havde tilladt sig selv at ligne det, hun er, nemlig en kvinde på 65 år.”  

Sarah von Essen nævner Bruce Springsteen og Mick Jagger som eksempler på stjerner, der fortsat er på toppen og ligner sig selv.

"Jeg har virkeligt blandede følelser omkring det. Madonna ser mærkelig ud, og jeg er ked af, at hun ser mærkelig ud, og samtidig tænker jeg: Hvad ved vi om, hvordan det er at være kvinde i en branche, hvor ungdom og sexappel fylder så meget, og hvor kvinder bliver målt på helt andre parametre end mænd?

Det er svært at vinde i det game. Hun udvider stadig grænserne for, hvad man må og ikke må, og det er da så sejt, at hun stadig kan tage på en stadion-turne i en alder 65. Men i dag virker det mere glædesløst, end da hun var yngre."

Nægter at dø

Måske er det, fordi Madonna ikke længere er den, der orkestrerer provokationen – som hun gjorde, da hun udgav en pornografisk fotobog med Steven Meisel i 1992 eller stønnede sig igennem eksplicitte sange som 'Justify My Love' og 'Erotica' i samme periode. Nu er hun provokationen i sig selv, fordi det monstrøse ansigt og hendes kiksede fremtoning på instabilleder og -tekster smækfyldt med stavefejl ikke ligner det, hun er kendt for: kontrol, karakter og coolness.

"Da hun blev syg i foråret og måtte udsætte sin turné, blev jeg oprigtigt bekymret for hendes helbred – jeg kunne ikke klare tanken om, at hun skulle lide samme triste skæbne som George Michael eller Michael Jackson. Heldigvis lader det til, at hun er helt rask igen, og jeg kan ærligt sige, at jeg glæder mig til koncerten i København," siger Sarah von Essen.

"Måske er det også derfor, at hun møder så meget had i dag på de sociale medier: Hun nægter at dø, og selvom det måske er en uskøn måde, hun genopfinder sig selv på, er hun også offer for en kultur, der har det svært med ældre kvinder, der ikke gemmer sig væk eller holder kæft. Hun vækker alle vores paradoksale følelser, og hun visner ikke stille hen."

Anya Mathilde Poulsen mener også, at Madonna fortsat er en relevant figur i dag, ikke mindst i lyset af, hvad hun har gjort for kvinders frigørelse.

"Hendes måde at tage ublu ejerskab over sin seksualitet og bruge den så direkte i kunstneriske iscenesættelser var med til at skabe en frisættelse omkring, hvordan man som kvinde kunne tillade sig at fremstå. Meget bevidst sexet uden at miste kontrol. Fjerdebølgefeminismen, der bl.a. fremhæver retten til at præsentere sin krop sexet og uden udskamning, sådan som vi eksempelvis har set i Danmark i en bog som 'Ludermanifestet' (2017), viderefører en arv fra Madonna."

"Samtidig har hun haft stor betydning ved at være en ekstremt dygtig og succesrig businesskvinde og dermed en inspirerende rollemodel for, hvor langt man kan nå, og i hvor høj grad man må gå efter guldet. Hun har også iværksat konkrete initiativer i arbejdet for kvinders rettigheder, som da hun i 1998 startede the Ray of Light Foundation med fokus på at fremme ligestilling, fred og uddannelse gennem projekter rundt om i verden, bl.a. i Palæstina og en række afrikanske lande, siger eksperten."

"Madonna sætter stadig en dagsorden og kan starte samtaler, der giver genlyd. For nylig gik hun til skarpt verbalt angreb på musikindustriens aldersdiskriminering og sexisme og den verden, vi lever i, der – med hendes ord – ”nægter at fejre en kvinde over 45 år og føler behov for at straffe hende, hvis hun fortsætter med at være viljestærk, hårdtarbejdende og eventyrlysten.

Aldersdiskriminering er en grim kulturel mekanisme, som mange kvindelige kunstnere har mærket konsekvensen af gennem tiden. Og den findes absolut stadig. Det er et fænomen, som mange erfarne kvindelige kunstnere har italesat på det seneste og er gået sammen omkring at bekæmpe, f.eks. i Danmark i et projekt som Grown Up Gold. Når så stor en stjerne som Madonna taler om problemet, er det selvsagt med til at skabe et fokus, som er tiltrængt og forhåbentlig kan lede til forandring."

Også Sarah von Essen bekræfter os fans i, at der fortsat er masser af grunde til at elske Madonna – både for den musik, hun har givet os, men også for at vise en ny måde at være kvinde på.

!Madonnas musik vækker en nostalgisk lykke i mig. Det går direkte i de små nakkehår, når jeg hører sange som 'Open Your Heart', 'Into the Groove' og 'Ray of Light'. Hun har lært mig meget om USA, og hun har lært mig at tage popkulturen alvorlig," forklarer Sarah von Essen.

"Og så har hun forstået at styre sin egen fortælling og træffe fabelagtige modevalg. Hun klædte sig, som hun ville, hun dansede, som hun ville, og hun udstrålede en kropslig styrke og frihed. Hun var sex-positiv og gik i rette med ”slut shaming”, før det var en ting.

Hun har forstået at omgive sig med de bedste sangskrivere, producere og dansere, og uanset hvor kendte de mænd, hun datede, var – såsom Sean Penn, Tupac Shakur, Michael Jackson og Warren Beatty – så stjal hun altid billedet. Hun har ramt tidsånden lige i røven i fire årtier; det skal vi huske og hylde hende for, uanset hvordan hun vælger at ældes og ændre sig fremover."

”Madonna har sikret en frigørelse af kvindelig seksualitet, som vi alle står på skuldrene af”

”Madonna har ikke været en af mine store helte som teenager. Jeg opdagede hende først i teenageårene, fordi min mor ikke var stor Madonna-fan. Indirekte har hun inspireret mig igennem mange artister, som er kommet efter, og det er tydeligt for mig nu, hvor stor en spydspids hun var og stadig er.

I musikbranchen har hun taget skraldet for meget og mange. Hun har sikret en bred kommerciel frigørelse af kvindelig seksualitet, og det står vi alle sammen på skuldrene af.

Det største Madonna-moment for mig, var da hun sang 'Like a Virgin' med Britney Spears og Christina Aquilera live, og de kyssede. Det var helt vildt banebrydende for os dengang.”