Maise Njor: "Nisser bor hos en, indtil de ikke har lyst længere"

Julen er fuld af traditioner. Traditioner for, hvordan vi hver især pynter op. Traditioner for, hvad vi skal spise. Og traditoner for, hvilke film vi skal se i fjernsynet. ALT for damerne har mødt tre kvinder, der alle har en tradition omkring nisser - både i julen og resten af året. Læs her, hvorfor de alle elsker deres nisser, og hvad der gør dem så særlige.

"Nisser bor hos en, indtil de ikke har lyst længere"

Maise Njor, 46

Journalist og forfatter til bl.a. "Michael Laudrups tænder" og senest bogen "Den forkerte giraf". Hun har en kæreste og tre døtre fra et tidligere forhold.

Maise Njors nisse bor faktisk hos hendes forældre, men hun forsøger at få ham til at flytte. Det er dog ikke nemt, måske fordi han er så fed og har så korte ben, at det er for besværligt.

— Min nisse er ret grim, men når man elsker nogen, ser man bort fra den slags. Hans skæg faldt af engang i 80'erne, og jeg har forsøgt at sætte et nyt et på af vat. De skal man ikke gøre. Hverken på nisser eller mænd. Nissen har ikke noget navn, for nissers navne er kun kendt af

andre nisser. Mennesker kan alligevel ikke udtale dem, har jeg hørt.

— Min nisse kommer fra mine bedste-forældres købmandsbutik, "Det blå hjørne", i Lønstrup. Hver jul var han en del af udsmykningen i butiksvinduet. Og jul kan aldrig igen blive så fantastisk, som mine jule i Lønstrup, hvor bedstemor lavede and og flæskesteg, og bedstefar insisterede på at spise risengrøden som forret, for sådan havde man gjort i hans barndom. Gaverne fra mine bedsteforældre var altid pakket ind i det papir, de brugte i butikken. Det var blå- og hvidstribet med hjerter i de hvide striber. Hver sommer på Roskilde Festivalen er der nogen, der har et flag, der ligner det, men jeg har aldrig fundet frem til dem. Flaget gør mig bare glad, og det vil jeg gerne sige til dem.

— Nissen bor hos mine forældre, og selvom jeg har lokket ham ofte, nægter han at flytte. Jeg tror, det er, fordi vi har hund. Eller også er det, fordi han er så smældfed og har ret korte ben, så det er simpelthen for besværligt for ham. Og så er det jo sådan, at rigtige nisser er deres egne, de bor hos en, indtil de ikke har lyst længere. Jeg har kendt nissen hele mit liv, og jeg forbinder ham med alt godt i barndommens jul. Jeg kan stadig huske, hvordan det kildede i maven, når vi kørte op over bakken og ned mod Lønstrup, og jeg kunne se havet, derefter kirken og så mine bedsteforældres hus. Naturligvis sneede det altid juleaften, dengang jeg var barn. Da mine bedsteforældre døde, flyttede nissen hen til min mor og far, og selvom de også er gode til at holde jul, så røg magien... Og jeg kommer til at græde, hver gang jeg tænker på mine bedsteforældre.

— Nissen sidder som regel i en stol og kigger på os andre, når vi spiser. Han har et lidt feminint spæklag i hofteregionen, som gør, at han har svært ved at sidde ordentligt ned. Det gør også, at hans nisse-slacks sidder lidt kikset. Jeg tør kun sige det, fordi jeg ved, at han ikke læser ALT for damerne.

Læs mere på næste side...

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du konflikter i julen

LÆS OGSÅ: Det siger din ønskeseddel om dig

LÆS OGSÅ: Læs Maise Njors sexede julehistorieNissemusen står fremme hele året

Ida Praetorius, 21 år

Balletdanser på Det Kongelige Teater. Hun blev i september udnævnt til solist og har netop været aktuel som Marguerite i "Kameliadamen". Ida har vundet flere priser, blandt andet Reumerts Talentpris 2012, Erik Bruhn Prisen 2012 som bedste kvindelige danser og Dronning Ingrids Hæderslegat 2013. Ida er single.

Balletdanser Ida Praetorius har en lille nisse, som hun er så glad for, at den står fremme i hendes garderobe hele året.

— Jeg har en lille nissemus, som jeg fik sidste år i starten af december som pøj-pøj-gave, da jeg skulle danse "Nøddeknækkeren". Det er en tradition, vi har på teateret, at vi giver hinanden små gaver, hvis vi laver en hovedrolle eller en rolle, der er ny eller betyder noget særligt. Jeg fik nissen af min mor og far. Det sjove er, at den har stået i min garderobe her på teateret lige siden, lige ved spejlet, hvor jeg sminker og laver hår til alle forestillinger. Flere har kigget lidt og spurgt, hvorfor der er en nisse på mit bord midt om sommeren. Jeg synes bare, at den er så sød, så den har fået lov at sidde her hele året, og nu passer den jo ind igen, fordi det er jul. Nissemusen bor i en slags tændstikæske, lidt som Cirkeline, og tændstikæsken bruger jeg også til at lægge smykker i.

– En anden tradition på Det Kongelige Teater er det berømte julebal, som er balletbørnenes juletræsfest lillejuleaften. Den stammer helt tilbage fra dengang, hvor skolen herinde startede. Mange af balletbørnene kom fra familier, der ikke havde så mange penge, og så ville teateret sikre sig, at børnene fik en juleaften. Da jeg var barn, glædende jeg mig lige så meget til den aften, som til juleaften, og jeg glæder mig stadig hvert år. Det foregår nede på scenen, hvor der er et kæmpe juletræ, og så danser vi lanciers og familiedanse, og børnene får en gave af teateret. Alle voksne dansere er der, så børnene på skolen har mulighed for at byde de ældre dansere op til dans. Da jeg var lille, var der ikke noget, der holdt mig tilbage. Jeg spurgte altid alle solodanserne, alle dem, jeg var fan af, om de ville danse med mig. Og nu er det mig, der står som en af de voksne, en af dem, de små kommer hen til.

Læs mere på næste side..."Mine børn ved godt, at det er min nissepige"

Louise Bruun, 39

Sundhedscoach og personlig træner. Hun er forfatter til flere bøger om kost og sundhed og har medvirket i flere tv-programmer, blandt andet "En kur, der dur" på TV2. Louise er gift og har en datter på 10 år og en søn på 12 år.

Hvem ville have troet, at småkagedronningen Karen Volf er sundhedsguruen Louise Bruuns tipoldemor? Men det er hun, og Louises yndlingsnisse stammer også fra tipoldemoren.

— Jeg har en lille nissepige af træ, som jeg har fået af min mor. Den stammer helt tilbage fra min tipoldemor Karen Volf – hende med småkagerne. Nissepigen er bare helt bedårende, og jeg elsker hende. Hun har to små holdere til lys, og jeg er desværre kommet til at lade et lys brænde for langt ned, så hun er blevet lidt brændt. Men hun kommer frem hvert eneste år, ligesom hun altid gjorde i mit barndomshjem.

— Jeg fik nissepigen, fordi min mor ved, at jeg har det på samme måde som hende – jeg elsker ting, som er gået i arv. Min storesøster går overhovedet ikke op i den slags, så min mor kunne ikke drømme om at give hende sådan en nisse. Så ville den bare blive smidt ud

– "gammelt lort" – men for mig betyder nissen rigtigt meget. Nissepigen er sådan lidt fin i det, og mine børn ved godt, at det er min nissepige, og at de skal holde fingrene fra hende. Nok se, men ikke røre.

— Det er jo ret sjovt, at min tipoldemor er kendt for sine småkager, når jeg er blevet sådan en sundhedsnørd. Men selvom jeg går op i sund mad, bager vi tipoldemors vaniljekranse hvert år hjemme hos min mor, der også har Karen Volfs originale maskine til at køre dejen ud i pølser. Opskriften er hemmelig, den får I ikke, men jeg vil da gerne give opskriften på de sunde pebernødder, som vi også bager hvert år. Der er ingen sukker i, men vi fyrer den af med krydderier. Vi må kun spise pebernødderne, når vi ser julekalenderen – vi er besat af julekalenderen. Ikke min mand, altså, men ungerne og jeg.

LÆS OGSÅ: 5 tips til at undgå konflikter i julen

LÆS OGSÅ: Min bedste juleidé...

LÆS OGSÅ: Sådan laver du 5 fine hjemmelavede julegaver