80-årige Maren står hver dag i sin butik: ”Hvad skulle jeg ellers lave?”

Det sker, at vandrehjemmet i Ribe opfordrer sine gæster til at smutte en tur forbi Ribes Broderi & Garn. 

Ikke fordi de nødvendigvis mangler strømpegarn eller et broderimønster, men fordi butikken i sig selv er et besøg værd. 

Camillas ADHD gav udfordringer, men én ændring i familielivet gjorde forskellen

Som voksen blev Camilla Folkman diagnosticeret med ADHD, og det satte mange tanker i gang om hendes turbulente ungdom. Men diagnosen har også givet hende egenskaber, der har drevet hende langt, og i dag har hun fundet en særlig måde at leve med den.

Bag døren gemmer sig nemlig en tidslomme, hvor service handler om viden, og der er tid til hver enkelt kunde på den Matador-agtige måde – dog uden en snobbet hr. Schwann bag skranken.

I Ribe er alle velkomne, både den erfarne strikker og den unge kvinde, som skal vælge sit første broderi.

"Vi ved, hvad vi taler om, og vi hjælper med et smil. Vi har unge, som aldrig har lavet håndarbejde før, og hvis vi kan hjælpe dem godt i gang, bliver de kunder for livet," fastslår indehaver Maren Marie Svendsen. 

Politimesterens tilladelse

Maren er butikkens hjerte, og selv om hun lige har fejret sin 80-års fødselsdag, klarer benene stadig at stå op alle ugens seks åbningsdage. 

Og hovedet husker broderimønstre, løbelængden på en bestemt type garn, og ikke mindst hvor alt befinder sig i den tætpakkede butik. 

Selv om det er torsdag middag, er her mange kunder, og Maren og hendes ansatte har travlt med at rådgive om modeller og garntyper. Andre kunder går på opdagelse i skatkammeret. 

Skiltene er skrevet med svungen skråskrift, og vægge, hylder og borde bugner af broderigarn i alverdens nuancer samt mønstre, bøger og dimsedutter og dingenoter, som kan give håndarbejdet et sidste touch i form af den rigtige knap eller blonde.

På vej op til førstesalen, hvor der er stoflager og systue, som Marens svigerdatter står for, hænger et indrammet dokument – et næringsbrev udstedt 8. april 1970. 

Den dato for snart 55 år siden fik Maren Marie Svendsen tilladelse til at ernære sig som ”handlende, håndværker og industridrivende” af politimesteren i Ribe. Hun var 25 år. 

Kartoflerne kogte

Efter to år rykkede butikken ind i de nuværende lokaler i Dagmarsgade 4 i Ribes bymidte.

"Det lå til min familie at være selvstændige, og min mand var selvstændig frisør," fortæller Maren, da hun har slået sig ned i det lokale, som oprindeligt var familiens køkken.

"I begyndelsen manglede jeg hele tiden materialer, fordi jeg ikke havde råd til så stort et varelager," fortsætter hun og forklarer, at dengang var de to øverste etager af huset familiens hjem.

"Så når klokken var kvart over fem, kunne jeg lige stikke op og sætte kartoflerne over; så stod de og simrede, mens jeg gik tilbage i butikken."

I det tidligere køkken er der i dag stof og symaskiner. Ovnen fungerede i en periode som opbevaringsrum, men nu er kun vasken tilbage.

Sådan er det i Marens butik. Hver en kvadratmeter er udnyttet. Selv toilettet agerer lagerplads for garn, bøger, arkivskabe og en printer. 

Et wc, som kunderne selvfølgelig må benytte.

"Mange steder kan man ikke låne et toilet, og det er for dårligt, når kunderne kommer langvejs fra. Ofte er det det første, de spørger om," siger Maren.

Og de kommer vitterlig fra hele landet, kunderne, for at finde den helt rigtige garnkvalitet eller et bestemt broderimønster – og ikke mindst for at få hjælp af Maren og hendes personale, som alle har en håndarbejdsmæssig baggrund og kan rådgive om alt fra kniplinger til strik og broderi. 

Louises vrede mor skabte splid: "Hun forbød os at tale om vores far"

Det var et chok for alle, da min far forlod min mor for en anden kvinde. Jeg forstod derfor godt, at min mor var både bitter og vred. Jeg håbede dog, at hun med tiden ville komme videre. Det skete ikke, og til sidst fik min søster og jeg nok.

Kældermus på spil

Maren har en baggrund fra håndarbejdsskolen Engelsholm, hvor hun i sin tid lærte broderi – en interesse, hun fik som barn via en god håndarbejdslærer i skolen. 

Siden har hun fulgt udviklingen, fra dengang det var en sirlig syssel med faste regler for, hvordan man førte nålen, til i dag hvor alle regler er kastet op i luften.

"De unge har en mere kreativ vinkel på broderi og er fantasifulde; alle kan være med, og jo mere fantasi, desto sjovere bliver det," konstaterer hun.

I dag broderer Maren dog ikke meget. Det har hun slet ikke tid til. For hun er at finde i butikken alle ugens dage minus søndag, og når den holder lukket, laver hun regnskaber, bestiller varer eller flytter rundt på lageret i de labyrintiske gange i kælderen.

"Maren ved, hvor alting er, men hun glemmer nogle gange at fortælle os andre, når hun har flyttet rundt," smiler Anne Nielsen, som er tidligere folkeskolelærer og har været ansat i Marens butik i mere end seks år.

"Vi plejer at sige, at det er kældermusen, som har været på spil."

Pas på med julekalenderen!

Maren selv bor i dag på den anden side af gaden. 

Førhen kunne kunderne sagtens finde på at banke på om søndagen, hvis de manglede et nøgle garn, men den nuværende kundekreds venter pænt på, at forretningen åbner igen.

I dag har hun kunder, som i sin tid kom med deres mødre og i dag besøger butikken med deres egne børn eller børnebørn.

"Vi er ofte blandt de første, som hører det, når en kunde skal være bedste- eller oldemor, for så skal de i gang med at strikke," smiler Maren.

"Nogle har lagt håndarbejdet på hylden, men genoptager det, når der kommer småbørn, og så fortsætter de."

Hun tilføjer dog, at man bør tænke sig om en ekstra gang, før man broderer en julekalender til det første barnebarn.

"For pludselig har man syv-otte børnebørn, som alle skal have en julekalender, og så får man travlt," konstaterer hun og fortæller om en kunde, der købte otte juletræstæpper på én gang, som skulle broderes til børnebørnene.

Slut med at scrolle, mens du ser tv: Denne serie vil du ikke misse et eneste sekund af

Serier vi kan li' - 3 serier anbefalet af chefredaktør Rikke Dal Støttrup.

"Ja, vi har også kunder, som strikker til deres kommende oldebørn, for så ligger det klar, hvis de nu ikke er her længere til den tid," tilføjer Anne, og Maren griner: 

"Ja, det er da bedre end at strikke karklude!"

Mor overhaler søn 

Nogle af Marens kunder overnatter ligefrem i Ribe, så de har flere dage til at gå på opdagelse i hendes butik.

"Så sidder de på Hotel Dagmar og ærgrer sig over det, de ikke købte. 

Næste dag kommer de tilbage og køber mere, og ofte ender de med at købe lige så meget på andendagen," smiler Anne.

I den bagerste del af butikken står symaskinerne. De er Allans domæne. Marens søn sælger og reparerer symaskiner, og folk kører gerne langt for at få fikset deres elskede apparat.

"Ja, der bliver talt meget forretning, når vi er sammen, og mine børnebørn spørger, hvorfor vi altid skal tale om symaskiner," ler Maren, som har to børnebørn og to oldebørn.

Hendes nu afdøde mand forudsagde ofte, at Allan, som i dag er 60 år, ville gå på pension før sin mor. 

Ribes Broderi & Garn fylder 55 år i år, og Maren har ingen planer om at dreje nøglen om, så måske viser profetien sig at holde stik.

"Jeg bliver ved, så længe jeg kan. Hvad skulle jeg ellers lave? Butikken er jo min hobby," siger Maren.

Og så lyder dørklokken igen. 

Efter Hendes Verdens besøg har Maren Marie Svendsen besluttet at udfase salget af garn og koncentrere sig om butikkens øvrige aktiviteter.