"Jeg fulgte en Youtube-kanal, hvor jeg så en, der gjorde det og tænkte, det skal jeg også!"
For seks år siden valgte Maria Storgaard at downsize sit klædeskab til 33 stykker tøj. Det har givet både fysisk og mentalt overskud, og nu er hendes syv måneder gamle søn også blevet en del af downsizeprojektet.
Et kaotisk liv med stress og en stor gæld, der skulle gnaves af, satte gang i det helt store oprydningsprojekt for Maria Storgaard – både fysisk og mentalt. I 2011 tog hun udfordringen op og påbegyndte Project 333. Et projekt, der går ud på at have 33 stykker tøj på tre måneder. Efter tre måneder kan man skifte det tøj ud, man ikke bruger, eller købe noget nyt, når sæsonen skifter.
– Jeg fulgte en youtubekanal, hvor jeg så en, der gjorde det, og jeg tænkte bare: det skal jeg også. Ideen er, at man bruger det, man har i skabet. Det handler om at tænke anderledes, når man planlægger sit tøjskab, så de ting, man har, er udvalgt og tager udgangspunkt i det, man bruger. At downsize sit tøj var et nemt sted at starte for mig for at få overblik over mit liv.
Det bevidste valg
– Da jeg ryddede ud i mit tøj, lettede det også mentalt. Jeg sænkede skuldrene og fik plads i hovedet til at tænke på de ting, der betød noget. Det kan lyde mærkeligt, men det giver mentalt overskud at vide, hvad jeg har, og hvor jeg har det.
For Maria har projektet med de 33 stykker tøj gjort hende bevidst om, hvad hun bruger sine penge på, og hvorfor hun har de ting, hun har.
– Det er ikke det bestemte antal, det kommer an på, men handler om det bevidste valg. Det gør også en bevidst, når man køber tøj. Der laves ikke så mange fejlkøb. Jeg har ikke en bestemt miljøvenlig vinkel, men det er en stor sidegevinst, at man forbruger mindre og bruger det, man køber.
Maria køber cirka et nyt stykke tøj hver anden måned. For når man som hende kun har ét par bukser, bliver de hurtigere slidt. Men når Maria skal have nyt tøj, handler det om at finde noget, der passer med de resterende 32 stykker tøj derhjemme.
– Jeg er ligeglad med mærket, men hvis jeg har en højtaljet, sort nederdel og en skindnederdel, går jeg eksempelvis efter en nederdel med mønster, så jeg har noget forskelligt at vælge imellem. Det er rart at åbne klædeskabet og kun vælge mellem ting, man godt kan lide at have på. Det gør det enkelt. De fleste kvinder kender helt sikkert til, at de ikke ved, hvad de skal have på. Det er meget sjældent, jeg har den frustration. Det har kun været det sidste år, hvor jeg har været gravid, at jeg har haft endnu færre stykker tøj og nogle gange følt, der var lidt for lidt at vælge imellem. Men omkring 33 stykker tøj kan jeg sagtens leve med, uden det bliver for ensidigt.
26 stykker tøj til sønnen
Ikke kun Maria har fået ryddet ud i sit klædeskab. Også hendes syv måneder gamle søn, Max, er blevet en del af downsizing-projektet. Han har 26 stykker tøj, som tæller alt fra badebukser til bodystockings.
– Folk har sagt, at det tager overhånd, når man får et barn. Derfor har jeg gået til det her med en nysgerrighed, for at se hvor lidt tøj min søn kan have og stadig have det fint. Jeg har ikke haft en idealistisk idé om, at han ikke må få ting, men jeg ville bare se, om jeg kunne bevare et mindset om at have færre ting – også over for ham.
Maria erkender dog, at det er udfordring, efter han er begyndt at spise grød, da tøjet nu hurtigere bliver svinet til. Men for hende har det hele tiden været det bevidste valg, der har været afgørende for hende og hendes livsstil.
– Downsizing handler om at få det til at passe til en selv. Det handler ikke om, at andre skal kopiere det, vi gør, men kigge på deres eget liv og se, hvor de kan gøre noget. Hvor kan man skrue for at få hverdagen til at ligne den, man gerne vil. Tøj er et meget håndgribeligt sted at starte og derfor startede jeg – og mange andre – der. Her mærker man, hvor dejligt det er, og tager den videre derfra.