Om dagen arbejder Marie på kontor – efter mørkets frembrud imponerer hun med sin store passion

Om få dage vil de højloftede, rå lokaler på Slagteriet i Holstebro være fyldt med udklædte, feststemte mennesker.

De vil have gjort sig meget umage for IKKE at se godt ud, for når årets store halloween-fest finder sted, handler det om at skræmme. Om at gyse og være gyselig.

Læs også

14-årige Oscar har bygget sit eget spøgelseshus i baghaven: De lokale flokkes dertil

"Årets tema er eventyr, der gik galt. Vi har kaldt det Scary Tales –uhyggelige historier," fortæller Marie Biegel.

Marie står foran de store vinduer i byens nedlagte slagteri og lægger sidste hånd på forvandlingen af sin kollega Sia til ære for fotografen. På to timer har Marie givet hende horn og makeup på:

"Jeg kalder det en kriger-dæmon-fe," som Marie smilende forklarer.

"Det er ikke hver dag, man får lov at have horn på," indskyder Sia med et forsigtigt smil.

Den tykke sminke, som hendes ansigt er dækket af, skulle nødig krakelere. Sia og Marie arbejder til daglig i administrationen på Slagteriet, der er blevet til et Kulturcenter. Når oktober kommer, får Marie lov til at give den gas med al den uhygge og gru, hun kan mønstre. Så er det nemlig tid for den årlige halloween-fest, som Marie arrangerer sammen med kollegaer og frivillige.

"Ideen er fantastisk! Jeg er ikke så meget på den amerikanske version af halloween med græskarrene, men jeg kan godt lide at klæde mig ud. Halloween er en klæd-ud-fest for voksne, og for mig er der masser af udfordring i at være med i det," forklarer Marie, 37.

Halloween-festen var hendes vej til et netværk, da hun flyttede til Holstebro for syv år siden.

"Jeg fandt Slagteriet og blev frivillig ved halloween-festen. Jeg blev så glad for at være her, at jeg tilbød min hjælp, og så blev jeg ansat," fortæller hun smilende.

Eventyrlig barndom

Når det ikke lige er oktober, er Marie en almindelig ansat, hvis fritidsinteresse er lidt ud over det sædvanlige. Som hun selv siger:

"Andre hækler og strikker; jeg sidder og roder med rekvisitter og makeup."

Læs også

Som dreng elskede Frederik de orange grøntsager – nu dyrker han 50.000 græskar om året

Det begyndte i barndommens Hjørring, hvor Marie var en usædvanlig pige, der helst sad inde og læste eventyrlige historier af bl.a. "Ringenes Herre"-forfatteren Tolkien.

"Det har formet det, som jeg kom til at interessere mig for i livet, men det var også svært at have et fællesskab med de andre børn, for jeg kendte ikke nogen med de samme interesser som mig," erkender Marie.

Selvom fantasygenren i bøger og computerspil altid har været hendes hobby og helle, så faldt det ikke Marie ind, at hun skulle arbejde i den branche.

"Det er ikke det første, der falder en ind, når man bor i Hjørring," siger hun smilende.

I stedet begyndte hun på universitetet, men stoppede efter et par år og uddannede sig i stedet til kosmetolog. Her faldt hun for den niche, som makeup-artister tilhører. Maries afsluttende opgave handlede om special effects, og hun kom i praktik hos professionelle special effects-folk i filmbranchen i København.

"Hvis der fandtes et job inden for den branche her, så ville jeg da gerne have det, men Holstebro er jo ikke et filmmekka," pointerer Marie med et smil.

Hun kom til byen i 2016 på grund af arbejde og er blevet hængende, fordi hun godt kan lide sit liv her:

"Det er fint, at det er min hobby, og nogle gange kan det suge det sjove ud af en hobby, hvis man gør det til sit job. Jeg har hverken råd eller energi til Hollywood, og her kan jeg heldigvis få lov at give den gas i oktober."

Plastik-havfrue

Marie arbejder på nedsat tid, fordi hun er udfordret af bl.a. en dårlig ryg. Hun skal spare på sine kræfter, og derfor passer det bedre med Holstebro end Hollywood.

"Jeg kan ikke klare så meget, som jeg kunne for fem-ti år siden, og det er en faktor, som jeg er nødt til at tage hensyn til. Jeg bliver meget grebet af processen, når jeg lægger makeup, og har svært ved at stoppe, når jeg laver detaljer, fordi jeg bliver så opslugt af det. Jeg er perfektionistisk og har svært ved at blive tilfreds med mit arbejde," erkender hun og tilføjer:

"Men jeg er nu meget godt tilfreds med min kriger-fe her."

Under vores samtale har Marie sørget for, at hendes veninde, Pil, der også er model i dag, har fået sig et, lad os bare sige det, klamt og væskende sår hen over øjet. Det har taget en god times tid at forvandle venindens ansigt til noget, man vender sig væk fra – eller stirrer på i fascination.

"Jeg kan godt lide at være synlig, så det er fint med mig," erklærer Pil.

Hun og Marie mødtes, da de begge var frivillige til halloween-festen:

"Vi lavede den første "gysergang" sammen. Det var en labyrint i det nedlukkede slagteri, og det var ret uhyggeligt," siger Pil med tilfredshed i stemmen.

Til halloween-festen på lørdag vil hun være den onde tandfe med alt for mange tænder i munden, mens Marie har planer med en anden eventyrlig figur:

"Som barn drømte jeg om at være den lille havfrue, og i år er det gået rigtig galt for hende. Med alt det plastik i havene, er hun ikke en smuk havfrue, men en havfrue med udslæt og olie på kroppen. Det bliver godt," siger Marie forventningsfuldt.

På spørgsmålet om, hvorfor hun overhovedet gør det, svarer hun:

"Oplevelser! Min drivkraft er at give oplevelser til andre mennesker. Det er fantastisk at se andres reaktion!"