Martin Johannes Larsen om mødet med sin kone: ”Det var kærlighed ved første blik”

Hvordan mødte du din kone?

"Halvandet års tid efter jeg var startet på DR, startede hun i praktik og blev placeret lige over for mig. Og det var simpelthen kærlighed ved første blik – mellem to computerskærme. 

Det var virkelig fint, vi kunne ikke lade være med at kigge på hinanden hen over bordene. På et tidspunkt skulle vi til et awardshow med arbejdet, hvor vi skulle afsted i par, og der blev vi sat sammen, så det virkede meant to be helt fra starten af. 

Læs også

Camilla Dalsgaard og hendes mand fandt først sammen mange år efter det første møde: ”Men jeg mærkede altid, når han var der”

Til awardshowet var der helt klart amoriner i luften. Bagefter tog vi i byen, og det endte selvfølgelig med, at vi stod i et hjørne på en natklub og kyssede. Det var starten på det hele."

Hvad faldt du for ved hende?

"Jeg faldt naturligvis for hendes smukke ydre, men helt klart også hendes personlighed. Jeg bed hurtigt mærke i, at hun var kæk og rap i replikken, og det kan jeg virkelig godt lide. Jeg fandt også hurtigt ud af, at hun har rigtig god humor, og det er virkelig vigtigt for mig, fordi det er så stor en del af mig og det, jeg laver. 

Min kone er også en af mine største kritikere, og det er fuldstændig fantastisk at have én, der både er en livsledsager og stor kærlighed, men også en sparringspartner. Det er den perfekte pakke, jeg har åbnet op for."

Hvad er det vigtigste, du har lært om kærlighed i dit liv?

"At man kan mærke den, når den er der. Den der følelse, det giver inde i kroppen, kan man ikke tage fejl af. Det har været en ret god læring for mig i forhold til … hvad skal man sige – ikke at bruge ”unødvendige” kræfter på relationer. Det har været vigtigt for mig at lære at kende til ægte kærlighed."

Tror du på den eneste ene?

"Det er et virkelig svært spørgsmål. Eftersom vi er så mange milliarder mennesker på jorden, kan man godt tænke: ”Okay, der er sgu nok ikke kun én blandt dem …”. Men det er der sgu nok alligevel. Så selvom det umiddelbart virker lidt ulogisk, tror jeg faktisk på det. Også fordi det er et begreb, jeg rigtig gerne vil tro på, fordi jeg synes, det er smukt. 

Læs også

Magnus Millang voksede op i et hjem med misbrug: ”Jeg har en iboende angst”

Så det korte svar er: Ja, jeg tror på den eneste ene. Men jeg tror også, at man er nødt til at lede lidt for at finde ud af, hvem der er den eneste ene for én. I og med at de fleste af os oplever kærligheden flere gange i løbet af livet, kan man måske godt have følelsen af, at man har mødt den eneste ene på et givent tidspunkt, uden at man nødvendigvis har det. 

Men jeg tror og håber på, at jeg har fundet nålen i høstakken."

Hvornår føler du dig allermest elsket, og hvordan viser du selv kærlighed?

"Jeg kan rigtig godt lide at blive rost, så jeg tror, at jeg føler mig allermest elsket, når jeg får ros, som jeg kan mærke er helt oprigtig. Det kan både være noget, der bliver sagt, et blik eller noget fysisk. Noget lidt udefinerbart. 

Ja, jeg føler mig nok faktisk allermest elsket, når jeg mærker noget, der ligger mellem linjerne. Mit eget kærlighedssprog har altid været tjenester og ydelser. Det kan være sådan noget som at booke et spa-ophold eller restaurantbesøg. Det er min måde at vise kærlighed på."

Hvad kan give dig tårer i øjnene?

"Jeg kan egentlig ret godt lide at græde, men jeg gør det ikke så meget. Men jeg får tit tårer i øjnene, hvis det handler om familie og for eksempel minder mig om, hvor glad jeg er for mine forældre, og at jeg virkelig bare håber, at de har det godt og lever så længe som muligt. 

Læs også

”Thomas Vinterberg vidste ikke, hvem mine forældre er, før langt inde i castingen”

Måske ligger der også noget dårlig samvittighed i det, for der var en overgang, hvor jeg altid fik tårer i øjnene, når jeg tog hjem efter at have besøgt dem. Så mine forældre er helt klart et blødt punkt for mig. I en lidt anden boldgade kan jeg også få tårer i øjnene, hvis jeg for eksempel ser 'Gift ved første blik'. Der er nogle sekvenser i det program, som bare er så fine og søde."

Hvilke sider af dig selv har du svært ved at vise andre?

"De mere følsomme sider. Jeg kan godt gå og putte lidt med følelserne og have svært ved at blotte mig. Så den der ”føle-føle-side” har jeg svært ved at vise. Du ved, hvis folk spørger mig, hvordan jeg har det, svarer jeg ofte bare ”fint”, selvom der måske er noget, der presser sig på. 

Så jeg er helt klart ikke den bedste til at vise mine følelser og udtrykke dem, men jeg prøver at blive bedre til det, og jeg føler, at det går stille og roligt fremad. Det er bare svært, fordi det ligger så dybt i mig, og det er sådan, jeg altid har været."

Er der et råd, du gerne ville give dit yngre jeg?

"”Lad være med at tænke så meget over, hvad andre tænker om dig”. Som vi også allerede har været inde på, har jeg virkelig meget brug for ros og anerkendelse – også selvom jeg måske et eller andet sted godt ved, at det, jeg gør, er fint nok. Hvis der bare er stilhed, føler jeg instinktivt, at det, jeg lige har præsteret, ikke var særlig godt. 

Derudover ville jeg råde mit yngre jeg til at nyde nuet og de succeser, han får, noget mere. Det er sådan en ting, jeg er lidt dum til: Ikke at nyde det nok, når jeg oplever noget fantastisk, hvad end det er i privaten eller karrieremæssigt. 

Især i mit arbejdsliv går alting meget hurtigt og er meget flygtigt, og så glemmer jeg at tage det gode ind, når jeg står i det. Det ville jeg ønske, jeg var bedre til, for det synes jeg, at jeg skylder mig selv."