Mathilde Falch: "Min søn kom til verden med sygdom"
Musiker Mathilde Falch om at finde kærligheden i en ung alder, om at uddanne sig på ny og om at kæmpe med anoreksi, et årelangt misbrug og et skrøbeligt sind.
Hvad interesserer dig i øjeblikket?
– Jeg er meget interesseret i zoneterapi og naturlig behandling, der kan hjælpe babyer og børn. Min egen søn kom til verden med sygdom, og siden da har jagten på naturlig hjælp til ham fyldt meget for mig. Jeg er ved at uddanne mig til zonerneterapeut og børnesundhedsvejleder. Det er blevet min hobby, kan man sige.
Har du en tilbagevendende drøm?
– Jeg vil gerne til Sumatra. Min mormor er født på Sumatra og boede der noget af sin barndom. Det er en drøm for mig at lære øen at kende.
Hvad har været dit livs længste minutter?
– Under min søns fødsel fik jeg at vide, at hjertelyden var væk. Den kom heldigvis hurtigt tilbage, og en time senere holdt jeg ham i mine arme. Men de minutter, hvor vi troede, vi havde mistet ham, eller var ved det, føltes uden tvivl som de længste i mit liv.
Hvad er dit bedste råd mod kærestesorger?
– Jeg tror først og fremmest, at det er vigtigt, at man går ind i smerten og giver sig selv lov til at være ulykkelig. Derfra tror jeg, at det er godt at finde ud af, hvad der kan få dig til at tænke på noget andet og hjælpe dig med at se, hvilke gode elementer og personer der er i dit liv. Spis godt, hør god musik, og tilbring tid med mennesker, der vil dig det godt.
Færdiggør sætningen: Jeg bryder mig ikke om, når…
– …folk taler ned til andre, og når jeg ser dygtige offentligt ansatte, der ikke har ressourcerne til at gøre deres arbejde så godt, som de gerne vil.
Hvornår føler du dig værdsat?
– Noget af det, jeg allerbedst kan lide, er at få andre til at grine. Det er, som om at man sænker paraderne, når man griner og er i nuet, og jeg føler mig værdsat, når folk er i nuet med mig. Jeg føler mig også værdsat, når min søn kigger på mig med sine søde, frække, blå øjne, og når min mand siger: ”Det var vel nok en god lasagne”, også selvom han tydeligvis ikke syntes, den var det.
Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?
– Det, du gennemgår nu, bliver ikke lige så afgørende for dit liv, som det føles. Det eneste, der betyder noget, er gode relationer. Prøv nu at lytte bare en lille smule, når autoriterene taler. Jeg havde nogle rigtig svære år med psykisk sårbarhed, indlæggelse og misbrug, og i en periode mistede jeg håbet om, at jeg kunne få det bedre. Det er derfor supervigtigt for mig at prøve at give det håb, jeg selv mistede i mine ungdomsår, videre til andre unge, der er i den situation i dag. Det er min mission som ambassadør for Landsforeningen Sind.
Hvem har inspireret dig mest og hvorfor?
– Jeg tror stadigvæk, det må være gode, gamle The Beatles. Da mine klassekammerater havde Spice Girls og Aqua hængende på væggen, hang ”Let it be”-plakaten i mit barndomsværelse. Beatles' og The Cardigans sange formede min ungdom og gav mig følelsen af at blive forstået, særligt i de svære følelser. Da jeg var 14 år, så jeg The Cardigans på Nibe Festival med frontkvinden Nina Persson. Ninas udstråling og vokal blæste mig omkuld. Hun har inspireret mig personligt og professionelt i mange år, og hun har for mig været et billede på en stærk, kvindelig rocksangerinde og sangskriver med rigtig meget på hjerte. Også mødet med min mand, da jeg var 18 år og ”troubled”, var et enormt vendepunkt for mig, og Jesper inspirerer mig stadig (næsten) dagligt.