Bevæbnet med hashtags og kampagnevideoer: Kvinder grupperer sig i kampen mod hverdagssexisme
Seksuelle krænkelser, chikane og uønskede befamlinger har fået kvinder verden over til at gå i protest under hashtagget #Metoo. Men #Metoo dækker over en bred skare af seksuel chikane og overgreb, og i den seneste tid er der dukket flere undergrupperinger frem, der forsøger at gøre debatten mere nuanceret og konkret. ALT.dk har skabt overblik over nogle af de største sager.
Sjofle bemærkninger, klap i numsen eller stødende beskeder.
Med #Metoo som startskud har kvinder verden over allieret sig i kampen mod seksuelle krænkelser og uønskede befamlinger i offentligheden.
Men hvor kampen før har været udkæmpet i én stor arena, ser vi nu en tendens til, at kvinder grupperer sig for at udkæmpe de kampe, der foregår i det små.
Det fastslår Bjarke Oxlund, teamleder for køn og ligebehandling i Institut for Menneskerettigheder.
– Hvis man skal være kritisk overfor #Metoo, så er problemet, at det handler om alt eller intet. De fleste af os er nok enige om, at en lummer bemærkning ikke er det samme som en fuldbyrdet voldtægt, men med #Metoo kan der være en tendens til, at alt samles under ét, siger han og fortsætter så:
– Det, der så sker nu, er, at der samles de her undergrupperinger. At fx kvindelige sportsjournalister er udsat for en masse bras, og så tager de kampen dér, hvor det betyder noget. Der var et behov for, at #Metoo skulle få et nicheudtryk. Derfor vil vi se en hærskare af underhashtags komme frem, hvor man måske også i højere grad deler med dem, der er relevante at dele med, forklarer han.
Blandt disse er hashtags som #Letherwork, hvor kvindelige, brasilianske sportsjournalister er gået sammen i protest mod sexchikane, og #Tellit, hvor latinamerikanske kvinder kæmper mod vold, blusset frem på de sociale medier den seneste tid.
Og for ganske nyligt spredte hashtagget #MeTwo, et tysk tiltag, der læner sig op ad #Metoo, men som handler om dagligdagsracisme, sig som en steppebrand på sociale medier.
Dertil kommer kampagnevideoer, slogans og hjemmesider, der alle opfordrer kvinder til at dele deres historier.
Noget, vi kun kommer til at se mere af, spår Bjarke Oxlund.
– Jeg tror, at vi må forvente at se mere og mere af den her slags på de sociale medier, fordi det også er et sted, hvor den enkelte kan have følelsen af selv at være mere i kontrol og i kontrol med sin historie også, siger han.
Revolution i sociale miljøer
Annonse
Og der er god grund til, at historierne er væltet frem, siden #Metoo satte seksuelle krænkelser på dagsordenen i november sidste år.
Det er nemlig tæt på umuligt at få dømt gerningsmændene, hvis man går den juridiske vej, fordi bevisbyrden oftest er mangelfuld og i øvrigt tilfalder offeret, fastslår teamlederen. Vejen gennem et retssystem er desuden lang og opslidende, hvilket også gælder, når sagen køres på arbejdspladsen.
Derfor bliver revolutionen nødt til at ske i de sociale miljøer – og meget gerne med de konkrete nichetiltag, som vi ser tage fart verden over, forklarer Bjarke Oxlund.
Og lige netop her er medier som Facebook, Instagram og Twitter afgørende.
– Nu har vi alle håndholdte kameraer i lommen, og derfor er den billedmæssige dokumentation i mange tilfælde ikke ret langt væk. Det betyder, at vi har optagelser af de her overgreb i højere grad end nogensinde før. Og det er noget, der kortslutter og skaber en genvej i stedet for, at offeret skal kaste sig ud i en lang sag, som hun føler, at hun formentlig vil ende med at tabe. Man kan få sanktioneret den, der gjorde det, gennem en offentliggørelse, forklarer teamlederen og tilføjer derefter et forbehold:
– Anskuet ud fra et spørgsmål om retssikkerhed, er processen naturligvis ikke helt ideel. Alligevel må vi forvente at flere fremover vil blive hængt offentligt til tørre på de sociale medier, fordi det er så effektivt, når billeder og videoer går viralt.
Annonse
Kortere vej til et nej
Men selvom fortællinger om alt fra alvorlige overgreb i Hollywood til hverdagshistorier om krænkelser på arbejdspladser og i offentlige rum har set dagens lys det seneste år med #Metoo, er træerne endnu ikke vokset ind i himlen.
Nye stemmer melder sig hver dag ind i debatten på sider som Everyday Sexism Project, og der synes stadig at være et stort behov for, at kvinder formerer sig i de førnævnte undergrupper. Således viser en ny rapport fra SDU, at næsten 10 procent af alle danske kvinder har oplevet ikke-fysiske seksuelle krænkelser inden for det seneste år.
Langt de fleste har oplevet det flere gange.
Men selvom der stadig er lang vej endnu, er det vigtigste skridt taget, mener Bjarke Oxlund.
– Bevidstheden har nu indlejret sig, så det ikke længere er et spørgsmål om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at sige fra i krænkelsessituationer. Jeg tror, at hele mobiliseringen i forhold til #Metoo gør, at der kommer til at være kortere vej hen til at sige nej. Det er ikke muligt på samme måde for mænd at feje lumre ting ind under tæppet med henvisning til humor og sjov omgangstone, fordi #Metoo-bølgen har gjort, at der er færre muligheder for undskyldninger, fastslår han.
Alligevel synes grænserne at være lige så forskellige, som vi er kvinder. Hvad der kan opfattes som upassende hos den ene, kan løbe henover hovedet på den anden. Og debatten i medierne det seneste år har vist, at det er særdeles vanskeligt at lave regler, der gør alle tilfredse.
Kan man finde en løsning, der passer alle, tror du?
Annonse
– Nej, det kan man ikke. Vi kan ikke komme problemet til livs i den forstand, at vi kan garantere, at der aldrig er nogen, der vil føle sig krænket igen. Men vi kan nå dertil, hvor rigtig mange mænd bliver opmærksomme på, om de overskrider andres grænser, og at kvinder bliver gode til at sige fra. Og ikke mindst at vi alle sammen bliver gode til at sige fra, når vi er vidner til, at andre bliver krænket. Hvis #Metoo og de her nichetiltag kan hjælpe med det, så er vi nået utroligt langt. For så stortrives problemet ikke i en tavshedskultur, fastslår Bjarke Oxlund.
Læs med herunder, hvor vi har skabt overblik over nogle af de undergrupperinger, der har skabt størst røre på sociale medier det seneste års tid.
#Letherwork: Brasilianske journalister gør modstand
Kvindelige sportsjournalister i Brasilien har fået nok af offentlig chikane under liveudsendelser, der er resulteret i alt fra kys og befamlinger til voldtægtstrusler og beskeder, der er langt over grænsen.
Således har 52 reportere nu samlet sig om en kampagnevideo, der skal forsøge at videregive ét klart budskab: Vis respekt.
Et budskab, journalisterne har valgt at understøtte med hashtagget #DeixaElaTrabalhar, der på engelsk kan oversættes til #Letherwork, og som har ramt sociale medier verden over. Det skriver BBC.
Til BuzzFeed har Bibiana Bolson, en reporter fra ESPN, udtalt, at overgreb mod kvindelige sportsjournalister er alt for almindeligt i Brasilien, hvilket fik kvinderne til at samle sig gennem en gruppebesked i WhatsApp.
– Vi fandt ud af, at de fleste af os kunne fortælle de samme historier. Hver eneste dag skal vi håndtere vittighederne, kommentarerne, selv de beslutninger, der ikke tager udgangspunkt i meritokrati, men i en smule sexisme. Det er vigtigt, at vi føler os trygge på stadions, at vi arbejder med fansenes støtte, og det vil vi have mere juridisk støtte til, siger hun.
Særligt ved dette års VM var journalisterne trætte af de uønskede tilnærmelser.
Midt under en live-udsendelse efter VM-kampen mellem Japan og Senegal i Rusland, blev den brasilianske sportsjournalist Julia Guimarães eksempelvis afbrudt af en fan, der forsøgte at kysse hende på kinden.
Journalisten afveg hurtigt den uventede henvendelse, og bad ham prompte om aldrig at opføre sig sådan mod en kvinde igen.
– Gør det aldrig igen. Jeg har ikke tilladt, at du måtte gøre det. Det er ikke høfligt, det er ikke okay. Gør det aldrig mod en kvinde, okay?! Respekt, siger hun i klippet, der gik viralt i juni måned.
Fransk gadechikane: Kvinde starter website mod cat-calling
Foto: Youtube
22-årige Marie Laguerre passerede i starten af august en mand foran en fortovscafé i Paris. Manden råber et par ord efter den unge kvinde, der er iført en kort, rød kjole. Ifølge hendes eget udsagn kan tilråbene bedst beskrives som frække lyde, kommentarer og fløjt, der får hende til at dreje hovedet og råbe ”hold kæft”.
Det får manden til at fare op i det røde felt. Han samler et askebæger op og kaster det mod Marie Laguerre, og går derefter målrettet over mod hende, inden han slår hende med en knytnæve i ansigtet.
Efterfølgende har den 22-årige studerende lagt overvågningsvideoen på YouTube, hvorunder hun på fransk har skrevet følgende:
– Jeg tolererer ikke denne form for adfærd. Jeg kan ikke holde op, og vi må ikke holde op (…) Chikane sker hver dag. Disse mænd tror, at alt er tilladt på gaden, at de har lov til at ydmyge os, og de bryder sig ikke om, når vi føler os krænket. Det er uacceptabelt. Det er på tide at stoppe denne form for adfærd.
Den franske ligestillingsminister, Marlène Schiappa, der i maj overtalte Nationalforsamlingen til at vedtage en lov om bødestraf ved chikane i det offentlige rum, har efterfølgende udtalt, at hun er forarget, men ikke overrasket over overfaldet. Det skriver The Guardian.
Det er i skrivende stund ikke lykkedes at identificere manden bag overgrebet, der således endnu ikke er blevet holdt ansvarlig for sine handlinger.
Efter overfaldet har Marie Laguerre startet en hjemmeside, hvor hun opfordrer andre til at dele deres historier om seksuelle krænkelser i det offentlige rum. Sitet er anonymt og giver kvinder mulighed for at fortælle deres historie frit.
